Reflektér over fortiden, og bliv en fantastisk mor

IMG_20160911_211801Det er da fint at kunne være i nuet, men jeg bruger nu også minderne om fortiden til at få det bedste liv her og nu. Jeg har lavet denne lille “guide” til dig, der gerne vil bruge minderne konstruktivt – til at blive en endnu bedre mor.

Lad bare fortidens minder stå knivskarpt… 

Når man bliver mor, bliver man i høj grad konfronteret med sit ophav. Alt det gode og mindre gode fra ens barndom står pludselig meget klarere. Det er fx når Ella leger, at barndomsminder dukker op. Jeg har snakket med mange om, hvor sjovt det er, at vi pludselig kan huske meget mere fra vores barndom. Kender du også det? Jeg er blevet bedre til at byde minderne velkomne og være nysgerrig på, om der er gode budskaber gemt i minderne? Jeg gør mig måske netop umage med en række ting på grund af de pointer, der følger med fortidens minder.

Hvad vil du give videre til dine børn? 

Som voksen kan vi i høj grad selv bestemme, hvordan vores liv skal forme sig, og hvem der skal være en del af vores lille familie. Jeg nyder den fantastiske frihed, det er at få mulighed for at give Ella det bedste med på vejen, grundet reflektioner over, hvad jeg gerne vil give videre fra min egen barndom. Hver eneste dag gør jeg status: “Gør jeg det godt nok som mor?”. Nu ser jeg det som en god ting, at jeg anstrenger mig hver eneste dag. Jeg ser jo, hvordan Ella trives, og det er det vigtigste.

Væk dit indre legebarn og glem bekymringerne… 

I de første par måneder føltes det lidt skræmmende med den nye verden, jeg var trådt ind i. En konstant bekymring om jeg nu gjorde det godt nok. Så fandt jeg ud af, at er man en bekymret type (som mange jo er), er det yderst vigtigt at få masser af leg ind i hverdagen. Slå dig løs, vær fjollet, find på nye lege, læg mærke til, hvor mange sjove ting, der sker i hverdagen! Så får bekymringstankerne ikke lov til at fylde så meget.

Selvom det kan være anstrengende at bekymre sig, er det jo netop reflektionerne og den udviklede empati (som de dårlige oplevelser kan give én), der giver fantastiske forudsætninger for at gøre det godt som mor. Det vigtigste er derfor at have en balance, så det hverken bliver til en flugt fra bekymringerne, men heller ikke til en hverdag med for mange tunge tanker.

Vær taknemmelig for de styrker, du har “vundet” af de dårlige tider

Men de dårlige oplevelser i ens barndom og ungdom er jo ikke kun dårlige erfaringer… De styrker dig netop som mor, hvis du ellers ved, hvordan du skal få det bedste ud af det. De dårlige oplevelser former i høj grad ens identitet, så oplevelserne altid står som en påmindelse om at gøre noget anderledes. Hvis oplevelserne har været ude af din kontrol, lærer oplevelserne dig om overbærenhed. Accept af svære ting, om at rumme svære følelser (herunder dit barns), og det at være noget for andre, når livet kan føles som hårdt arbejde. At være mor er i høj grad at sætte sig selv lidt til side og fokusere på sin familie. Det giver et mere meningsfuldt perspektiv. Det føles godt at vokse lidt hver dag som menneske, samtidig med at fokus er på familien. At have fokus på de nære relationer, der vil én det godt.

Gode grunde til at se ‘Girls’, når du er blevet mor!

IMG_20160822_143108Vi er rollemodeller for vores børn, og det kan godt være lidt af et pres i dagligdagen. At følge med i en god serie er noget af det mest afstressende i den forbindelse.

Derfor er jeg begyndt at se den populære serie “Girls” på HBO Nordic – okay, jeg kom lidt sent i gang, men nu har jeg endelig givet den en chance. For mig er der en god grund til at se serien – også når man har passeret de 30 år, og man er blevet mor. I serien er alting ikke så perfekt. Stemningen er ofte akavet, personerne er kejtede, føler sig forkerte, er kikset klædt på, og de er ikke alle lige smukke/forfængelige. Det er befriende at se en serie, hvor det bare går ud på at skildre livet, som det er – nemlig uperfekt!

Serien gør, hvad den skal – den giver mig en tiltrængt mental pause i hverdagen, hvor jeg husker på “bare at være”. Favne mig selv, som den uperfekte person, jeg er 😉 ‘Girls’ har faktisk gjort mig opmærksom på, hvor påvirket, jeg egentligt bliver af serier og film med “perfekte” hovedpersoner, og det tror jeg ikke, at jeg er alene om. Automatisk tænker jeg, at jeg da også burde have en fin karriere, se godt ud og have relationer, der altid er til at regne ud, og som overordnet kører på skinner med kun få bump på vejen. I Girls er ingen til at regne ud… Egentlig kan man også stille spørgsmålstegn ved, hvor meget der binder personerne sammen. “Er de virkeligt venner?”, spørger man sig selv, og det er faktisk forfriskende at se en serie, hvor alting virker lidt tilfældigt og til tider malplaceret.. Ligesom livet jo er 🙂 Livet kommer ikke med en bestillingsliste, hvor vi lige kan udvælge præcis, hvem og hvad vi vil have i vores liv.

I går stødte jeg på et citat fra forfatteren Louise Hay, som jo er lidt af en guru inden for den terapeutiske og spirituelle verden. Her kommer citatet, som er noget amerikansk og sukkersødt, men alligevel fint: “As I say yes to life, life says yes to me”. Vi må bare forsøge at acceptere livet, som det nu engang former sig.

Som mor finder du i høj grad ud af, at du gør bedst i bare at favne, hvad end der dukker op i livet. Under faserne: graviditet, fødsel, barsel og tilbage på arbejdsmarkedet går det måske ikke altid, som du havde forventet. I serien ‘Girls’ bliver tæppet også revet væk under de medvirkende med jævne mellemrum, så vi som seere tænker: “Ahhh, jeg er ikke alene. Alle kæmper med at føle sig gode til noget – og med at lykkes med en hel masse her i livet; Relationer, job, økonomi”.

Jeg kunne også sige et par ting om serien, som jeg er mindre vild med – fx at jeg nærmest ikke kan se serien med Ella, uden at hun peger på én af de kvindelige medvirkende og siger: “Bryst” 😉 Men bortset fra at serien indimellem er lidt for meget henvendt til de 20-25-årige, er jeg nu overordnet glad for at følge med.

Hvor får de det fra? Om børn, gener og skøre udtryk

IMG_20160919_225015

Ella er snart 2 år, og taler rigtig meget, så vi efterhånden altid ved, hvad hun gerne vil have. Hun opdager også alting – vi kan bestemt ikke skjule noget for hende! 🙂 I går eftermiddags, da vi kom hjem fra dagplejen tog jeg hende op på skødet, og jeg havde tilfældigvis en bluse på, som jeg havde lånt af mormor i weekenden. “Det er mormors”, sagde hun og pegede på blusen 🙂

Der skal være orden i tingene, og det var lidt det samme, da vi i weekenden havde taget klapvognen ud af bagagerummet i bilen for at mormors hunde kunne sidde deromme og komme med på en køretur. “Klapvogn! Klapvogn”, sagde hun fortvivlet, da hun så det tomme bagagerum… Hun mente tydeligvis, at vi skulle huske klapvognen. Min mor og jeg grinte lidt, for hun har det helt sikkert fra sin far. Han er den praktiske herhjemme, og jeg kunne lige være typen på at glemme at tage klapvognen med i bilen. Det er godt, at jeg har Ella til at hjælpe mig 😉

Hun er også begyndt at hjælpe mig med at finde mine briller – ikke at det nogensinde er det store problem, men hun har altid styr på, hvor jeg har lagt dem. Så peger hun måske imod badeværelset og siger: “Briller, briller”. Det er en uorden i hendes verden, når jeg ikke har dem på!

I går eftermiddags tænkte jeg et øjeblik, om hun var begyndt at kunne læse! En bog om Ghita Nørby lå ved siden af mig i sofaen: “Det er guitar!”, sagde hun med den største selvfølgelighed og pegede på bogen. Jeg havde lige snakket med en mor, hvis lille dreng har “en farve” til mange familiemedlemmer, således at mor er lilla, søster er gul osv. Han talte i det hele taget meget om, at mange ting havde en farve. Det syntes vi var lidt sjovt og mystisk. Så jeg var helt klart åben overfor, at Ella prøvede at sige: Ghita 😉

DSC_2169

Hun er også kommet i den alder, hvor hun kan selv – og vil selv! Hun véd præcis, hvad hun vil, og hvad hun ikke vil. I går aftes blev jeg overrasket over, at hun havde fundet grydelappen i køkkenet og taget den på hånden, fordi hun ville se “finger-sang”, dvs. på YouTube finder vi sange, hvor de synger om alle fingrene. Da jeg fattede, hvad hun ville, fandt jeg de rigtige fingerdukker frem, som er obligatoriske at have på, når hun lytter til “finger-sangen” 🙂 Vi lytter til sangene både på dansk, engelsk og tyrkisk, så hun bliver godt forvirret – eller måske et ægte sproggeni 😉

IMG_20160919_225015

Det er sådan en sjov alder, hun er i, fordi hun udvikler sin egen personlighed mere og mere. Vi ved også altid, hvad hendes interesser er. Hun er f.eks. helt vild med kirker/kirkeklokker i øjeblikket, så hun er parat til at gå ud ad døren, så snart kirkeklokkerne lyder. Nu bor vi også tæt på kirken, så det er nok derfor, hun er så interesseret i kirken.

Hvis jeres barn/børn har nogle skøre påfund eller kommer med sjove udtryk, er I velkomne til at lægge en kommentar. Det kunne være hyggeligt at høre om jeres oplevelser.

Upædagogiske ting jeg foretog mig i denne uge

IMG_20160916_114129Hvis du følger mig på Instagram, vil du sikkert lægge mærke til, at min feed er fyldt med farverige fotos, genkendelige hverdagssituationer, ting med en historie (der ikke altid er Instagram-kønne) og fotos af naturen, der aldrig er fra en strand på Mauritius 😉 Jeg holder af en farverig hverdag, det uperfekte – og indimellem  bliver der endda plads til upædagogiske træk 😉

Her følger et par eksempler på, hvad jeg finder på at foretage mig af upædagogiske ting på en uge…

Sodavandsis inden sengetid… 

Efter en sommerferie med lidt for mange is, kunne jeg lige så godt fortsætte stilen den anden aften, da det jo var septembers varmeste dag i 70 år! Kl. 21.30 sov Ella stadig ikke, og fik et hysterisk anfald, hvor hun vred sig fra side til side på min arm, og tog fingrene ind i munden – hmm, det var nok tænder, der irriterede… :-/

Kl. 21.31 stod Ella med en sodavandsis i hånden og var lykkelig! Det var det bedste upædagogiske træk, jeg har foretaget mig i denne uge.

Men der var selvfølgelig også mit forsøg på at få Ella til at spise sund banan-is…

Måske læste I mit blogindlæg om, hvordan mit første forsøg med sund banan-is resulterede i, at Ella troede, at det var kylling? Hmm, jeg prøvede igen at lave sund banan-is, men denne gang skulle den selvfølgelig sidde lige i skabet! Jeg målte af – hvis nu min helt egen opskrift blev så god, at jeg burde lave isen igen og igen – og måske endda udgive en e-bog en skønne dag om SUND IS… Ja, jeg havde mange højtravende drømme, da jeg stod i mit køkken og pressede lidt appelsinsaft i banan-mosen for at give isen en flottere farve… Det var så det mindste problem med farven, fandt jeg ud af senere. Ella kunne nemlig ikke lide isen denne gang – og isen blev heller ikke kønnere…. Altså, JEG syntes den smagte okay… Måske syntes farmand, at det var synd for både Ella og jeg. I hvert fald gav han sig i kast med at fjolle med Ella, imens hun forsøgte at spise is. I et upædagogisk øjeblik mente jeg derfor, at det var DERFOR, at Ella ikke ville have isen… Han var nu også lige hurtig nok til at få hende op af sin højstol, da hun ville op. Så jeg sagde dét, der føltes som et godt råd i situationen: “Prøv at se, nu vil hun altså ned i stolen igen… Måske skal vi lige prøve at presse hende lidt mere til at spise isen. Jeg tror altså, at det er fordi, at du fjoller for meget”. Så kiggede farmand på mig og sagde kækt: “Hun vil altså ikke spise isen”.

Så opgav jeg alligevel min status som is-dronning 🙂

Så var der aftenen, hvor jeg kom til at gå aftentur kl. 20.30, fordi Ella var frisk som en havørn, og det godt kan hjælpe at give hende frisk luft inden sengetid… 

Jeg er god til at have ja-hatten på i forhold til moderskabet. Alting kan lade sig gøre. “Hvad ville et fornuftigt menneske gøre?”, spørger jeg indimellem mig selv om… Hmm, jeg skulle nok ikke have foreslået Ella den anden aften, at vi kunne gå en aftentur kl. 20.30… Hun var jo straks med på idéen, og jeg kom straks i tanker om, at hun jo havde nattøj på! Det kan godt være, at de går aftentur nede sydpå, men den regel gælder ikke herhjemme i DK. Nå, så jeg forsøgte ihærdigt at dække hendes nattøj med et tæppe, men da vi var nået et par meter hen ad gaden, kom jeg i tanker om, at Ella med garanti ville tigge om at komme på legeplads. Selv hvis jeg gav efter, ville hun ikke være i stand til at lege i nattøjet… Dårligt træk…

Men vi fik set månen… Som hun heldigvis var ovenud begejstret for – som sædvanlig 🙂 Til gengæld klagede hun over alt det skarpe lys fra billygter og gadelamperne. Det var tid til at komme hjem! Så 30 minutters gåtur i skam og bekymring fra morens side, blev det til.. Men hun hyggede sig, og var gladere efterfølgende – og dermed var det nemmere at putte hende.

Hvad jeg har lært i min tid som mor er, at det kan være okay at springe over, hvor gærdet er lavest, hvis det betyder, at ens barn bliver gladere og alting bare kører nemmere. Is skal der fx til, når alting er ved at gå op i en spids. Ikke altid, men nogle gange. Indimellem får jeg sagt eller gjort noget, der er lidt upædagogisk, men så er det bare op på hesten igen 🙂

En bog, der ændrede mit liv

IMG_20160915_162810Jeg har netop lånt bogen: “Din mad er din medicin” af Per Westergaard Hansen. Bogen er én af mine yndlingsbøger, og den ændrede mit liv til det bedre. Den er et opslagsværk, der fortæller om forskellige fødevarers egenskaber. Det centrale budskab i bogen er, at vi via kosten kan forebygge mange sygdomme/lidelser. Helt tilbage i 2004 sad jeg i min sofa og læste i den med stor iver. Førhen havde jeg læst i forskellige bøger om diæter/slankekure, men jeg havde lagt de hårde kure bag mig, og nu var jeg mere interesseret i at leve sundt, dvs. fylde mine depoter op med masser af vitaminer og mineraler. Måske vil du læse mit blogindlæg om, hvordan jeg tabte mig og fik en sundere og gladere livsstil?

I årene efter læsningen af bogen kunne jeg stadig godt huske i hovedet, hvilke egenskaber de forskellige grøntsager havde. På den måde ændrede bogen mit liv. Jeg blev simpelthen bedre til at leve sundt, og jeg fik en omsorg for mit helbred, som jeg ikke havde haft tidligere.

Nu har jeg så taget bogen frem igen, og jeg havde glemt, at bogen også nævner eventuelle ulemper ved at spise en bestemt type madvare… Således slog jeg op på en tilfældig side om ‘figner’ og begyndte at læse: “Ulemper ved figner er det store sukkerindhold samt mugdannelse”.

Hmm, så var vi ligesom i gang 😉

Jeg gik også i gang med at læse om kaffe, men der var jeg lidt skuffet. Der ER altså også sundhedsmæssige grunde til at drikke kaffe. Jeg blev jo helt modløs, så på det punkt synes jeg, at bogen kunne trænge til en opdatering 😉

Min mand er også meget interesseret i sund kost, så indimellem kommer han med nogle tyrkiske “husmor-råd” om en eller anden grøntsag eller frugt, som er eminent til fjernelse af et eller andet.. Det kan være en eller anden skavank, eller det kan være til at få bananfluer væk med – eller til rengøring… “Naturlig og sund livsstil” fylder meget, og selv Ella kan faktisk ofte skelne mellem økogrønt og konventionelt. Hun spiser vitterligt meget mere, når det er økologisk – medmindre det er is, selvfølgelig 😉 Så er hun bedøvende ligeglad.

Udover at vi forsøger at handle en del økologisk, går vi også uden om varer med e-numre og sødestoffer. En dag da vi gik rundt i Netto, fandt Ella denne juice på billedet nederst.

_20160915_125639

Det var første gang, hun havde taget en vare ned fra hylderne, så jeg lagde den bare ned i kurven, stolt over at hun var så stor nu. Den var også på tilbud, så pyt.. Men det var penge ud af vinduet, for vi hældte den ud i vasken. Den smagte virkelig dårligt. Hverken Ella, min mand eller jeg kunne lide den, fordi den smagte grimt af sødestoffer og aromastoffer.

Jeg synes, det er positivt, at flere og flere vælger økologisk. Fra 2013 – 2014 steg salget af økologisk frugt og grønt med 23 procent. Den enkelte kan virkelig gøre en forskel, men måske tænker du: “Ja, men hvor vigtigt er det lige, at vi alle lever mere naturligt? Jeg kan ikke smage aromastofferne eller sødestofferne”. Så er det, at jeg har lyst til at sige: “Men det burde du kunne…” Måske har vi bare vænnet os til, at mange fødevarer, som vi handler ind, er unaturlige…? Vi har endda vænnet os til smagen og den følelse, som de giver os i kroppen – selvom vores blodsukker måske bliver påvirket i en negativ retning. Når vi vænner os til det unaturlige, er min påstand, at vi stiller færre krav til politikere, der kunne ændre vores allesammens sundhedstilstand – og forbedre miljøet. Så stiller vi færre krav til politikerne om at sænke momsen på frugt og grønt, eller vi accepterer, at der kommer flere genmodificerede varer på markedet.

Nå, nu skal det ikke blive for politisk, men jeg synes bare, at det er vigtigt, at vi bliver mere opmærksomme på at lukke det naturlige ind i vores liv. Pludselig ser du dig selv købe et kolonihavehus, fordi du drømmer om at dyrke dine egne grøntsager og krydderurter, eller du inviterer familie og venner over til en dag, hvor I laver hjemmelavet æblemost med æblerne fra træet i haven. De små bække bliver til store.

På samme måde, da jeg tilbage i 2004 læste denne bog, og jeg siden hen har fået nye øjne på sund mad. Jeg ser det som en luksus i mit liv. Sund mad er ikke længere et nødvendigt onde. Det er et tilvalg, der gør mig glad.

Older posts