Forskellene på at se et dansk og et tyrkisk boligprogram

IMG_20160831_082959Min mand og jeg har lige set den første udsendelse af den nye sæson af: ‘I hus til halsen’. Et dansk program, hvori der medvirker en ejendomsmægler og designer, der hjælper familier med at få solgt deres hus, så de kan komme godt videre i livet. Ofte er det manglende hussalg jo årsag til en række problemer i familien, så vi som seere krydser fingre for en lykkelig slutning. Min mand så det for første gang i går, da vi hentede udsendelsen frem fra nettet. Vi var meget optagede af udsendelsen, da det høje tempo fastholdt vores interesse. Lynhurtigt fik huset en makeover, de medvirkende hurtigsnakkede, og der blev klippet hurtigt, fordi programmet jo skal nå at vise det hele på kort tid. Vi lærte lidt om design, boligmarkedet og om en families udfordringer. Flot pakket program, skåret ind til benet.

SÅ gik vi over til at se et lignende program på tyrkisk, lige bagefter. En 18-årig datter havde meldt sin familie til at få en bolig-makeover. Familien blev udtaget, men hendes familie var ikke helt med på idéen. Først i tredje forsøg blev filmholdet lukket ind hos dem, da forældrene havde ringet og sagt til dem, at der var mange, der havde det meget værre end dem! Ja, okay, de var 6 mennesker om et lille, gammelt badeværelse med skimmelsvamp i loftet, men der måtte være nogle syriske flygtninge, der havde mere behov for hjælp, sagde de. Efter denne optakt til programmet, hvor værten selvfølgelig ikke accepterede, at de ikke ville have hjælp, så det ud til, at de endelig skulle i gang med makeoveren… Men nej… Først skulle vi have hele familiehistorien, vi skulle med dem ud at shoppe/se på lamper osv., vi skulle se, hvordan de hyggede sig over en frokostpause, og da vi endelig kom til det afsluttende i programmet – nemlig at se forvandlingen, holdt de virkelig spændingen for os seere! Vi så et lille udsnit konstant. Et lille udsnit af badekarret. Lamperne. Lysene i vinduet. Mors ansigt. Datters ansigt. Fars ansigt. Bedstefars ansigt.

Min mand og jeg blev mere og mere frustrerede over, at vi ikke kunne se noget af, hvordan badeværelset var kommet til at se ud! De trak tiden og viste os ikke hele rummet. Vi spolede i udsendelsen, imens min mand indimellem forklarede, hvad der foregik. Fx forstod jeg ikke, hvordan de kunne lave en hel udsendelse om et badeværelse…? Hvad med resten af boligen? “Familien ville KUN have lavet badeværelset”, svarede min mand, og han tilføjede, at de endda havde afleveret nogle af pengene igen til holdet bag, da de jo ikke havde brugt alle pengene, da de var ude at shoppe… Vi var helt vilde med den her familie, og det må siges at være det centrale for både den danske og den tyrkiske version – at familierne er vildt sympatiske! Vi hepper på dem, og de giver os troen på en bedre verden, hvor alle “de gode” bliver hjulpet til sidst 🙂 Et moderne eventyr.

Det var en oplevelse at se forskellene på den danske og den tyrkiske version, og jeg ser frem til at gå på flere opdagelser i den tyrkiske medieverden 🙂

Det værste og det bedste ved at have sommerferie med en tumling

IMG_20160830_103217

Nu er jeg vendt tilbage til hverdagen efter ferie i Danmark. Ella og jeg har lige været i Skagen med to af mine veninder, hvor vi var i sommerhus i et par dage. Det var en rigtig dejlig tur med solskin og lækker natur. Ella nød også udelivet, og så snart hun så vandet ved stranden, trak hun afsted med mig, og sagde ordene: “I bad, i bad…” 🙂 Under sommerferien lærte både Ella og jeg et par ting. Ella lærte, at det faktisk kan være ret sjovt at træne sig op til OL i redskabsgymnastik – se bare her på Instagram 😉 Jeg lærte endnu mere om mor-rollen, og hvordan det er at holde ferie med en tumling på armen.

Jeg har lavet en: “Det værste og det bedste” – liste fra vores sommerferie. Du er velkommen til at tilføje punkter i kommentarfeltet, inspireret af dine egne oplevelser 🙂
Det værste
At pakke en ferietaske er jo noget helt andet med en lille tumling! Og især én, der gerne vil underholdes konstant. Det var lige før, at jeg brugte lige så lang tid på at forberede mig mentalt/organisere turen/pakke til Skagens-turen som at være deroppeMen det var nu det hele værd!
Det bedste
Det bedste var at have flere timers venindesnakke i streg, når vi om aftenen sad på terrassen med stearinlys tændt. SÅ mange timers komprimeret venindehygge, har jeg ikke haft, siden jeg blev mor. Det havde jeg savnet!
Det værste
Det værste var, at jeg i Skagen fik en edderkop på mig, der lignede denne her…. En kvadratedderkop! Vi var ude at gå i vildnisset i sommerhusområdet, og pludselig peger Ella på mit bukseben og siger: “Det er en myre…” Hmm, en gul, stor krop og brune lodne ben, var hvad jeg så! En edderkop, der kravlede op ad mit bukseben, mens jeg kiggede ned på den og skreg. Og så fortæller min mand, at edderkopper altså ikke kan høre 😉 Okay, men mine veninder kunne i hvert fald høre, at jeg behøvede hjælp, så de verfede den heldigvis væk! Lille Ella stod helt stivnet i græsset og kiggede på – så hende tog de sig også af – hurra for veninder i nøden! 🙂
Det bedste
Det bedste er at slække lidt på perfektionismen i ferien. Det gjorde jeg bl.a., da vi var i Randers Regnskov og indimellem kaldte dyrene ved de forkerte navne. En tumling har det jo heldigvis bedst med simple betegnelser, når vi taler om dyrene. “Ja, skat – det er OGSÅ en tiger”, fristes jeg til at sige, når det skal gå lidt stærkt med at se på dyr i Zoo – eller som i Randers Regnskov. Der er altid fart over feltet med Ella 😉
En venlig jyde kom faktisk hen og rettede på os, da vi åbenbart havde sagt noget forkert til Ella. Han lagde forsigtigt en hånd på min arm og med et varmt smil, sagde han: “En mindre detalje, men det er altså en leopard, vi ser”. Det grinte vi af. 2 minutter efter så vi, at der på skiltet stod, at det var en JAGUAR.
Det er nu dejligt med et fristed, hvor vi ikke skal præstere. Bare nyde – og så måske give et bidrag til et eller andet truet dyr, som vi aldrig har hørt om. Selvfølgelig med nogle særheder, som folk bider mærke i. Jeg læste fx om et dyr, der kunne trække vejret med numsen.
Det værste
Det værste var at have “sovekrise” i Djurs Sommerland med tumling på armen, der gerne ville sove, men ikke kunne, da der altid var én eller anden, der skulle forstyrre hendes søvn. Her tænker jeg især på den højlydte voksen, der syntes, at det var sjovt at brøle ind i en grotte! Kære Djurs Sommerland – kan I ikke lave stillezoner i jeres sommerland?
Det bedste
Efter 30 minutters søvn i Djurs Sommerland kunne Ella trods alt holde sig nogenlunde glad resten af dagen – helt indtil kl. 23. Hun nægtede at sove på den 2,5 times køretur hjem i bilen! Mærkeligt barn! 😉
Det værste
Under sovekrisen i Djurs Sommerland satte jeg mig ved det eneste ledige bænkebord, der dog var alt for stort til bare Ella og jeg. Derfor sagde jeg straks til en børnefamilie, der kom forbi: “Kunne I tænke jer bordet? Jeg går lige om lidt”. Ingen reaktion. Der gik så 1 minut, hvorefter jeg fik spørgsmålet fra manden i familien: “Fylder du hele bordet eller?”. Overskud var ikke lige det, som jeg havde mest af, så selvom det kunne være et harmløst spørgsmål, opfattede jeg det mest som en fornærmelse. Der lød ingen tak, og der var ingen smil, da jeg lynhurtigt forduftede med skrigende Ella på armen.
Det bedste
Det bedste ved ferien har også været, at jeg lærer af andres fornærmelser og derfor gør mig ekstra umage med at udvise venlighed overfor mødre i det offentlige rum. Som da jeg i Randers Storcenter blev nødt til at skubbe til en indkøbsvogn, da jeg skulle forbi, og “mor med lille baby” på armen undskyldte, men jeg forsikrede hende om, at det bestemt ikke gjorde noget! Jeg husker på de mange gange, hvor jeg selv er blevet misforstået. Jeg ville ønske, at flere huskede på, at mødre kan 117 ting – og de kan faktisk også tænke på andre i det offentlige rum… Mødre mister ikke deres pli og sunde fornuft, bare fordi de bliver mødre!
Det bedste er også…. at jeg glæder mig som et lille barn til næste sommerferie. Flere ting at opleve med lille Ella. Hun får mig næsten til at glemme, at der jo også er forlystelser i Djurs Sommerland for voksne – og ikke kun for børn! Tja, jeg glæder mig skam bare til at komme op i “Frøerne” i bondegårdsland igen til næste år 😉

Evnen til at navigere i kaos

IMG_20160817_161619Hvad der for alvor er sket med mig, efter jeg er blevet mor, er at jeg er blevet god til at navigere i kaos 😉  Det tog faktisk lidt tilvænning, men nu er jeg god til at leve i nuet og bare nyde familielivet – selv de morgener med kaos, og jeg ikke kan gå 2 meter, uden at Lillepigen følger efter mig og vil op.

Det tror jeg alle mødre kan nikke genkendende til. Førhen ville der måske være én uge (maks.), hvor tingene ikke gik som planlagt, men som mor må man tage med, at planerne hele tiden ændrer sig. Det er, når Lillepigen bliver syg, får tænder eller nye rutiner/vaner skal indøves. Hvad der virker i dag, virker ikke i morgen. Sådan føles det ofte, men vores lille datter har også en stor personlighed, der gerne vil sætte dagsordenen. Det får hun ikke altid lov til, men samtidig vil jeg også pleje hendes entusiasme, så det er noget med at finde en balancegang, hvor hun fornemmer, at hun lige så godt kan høre efter, fordi hende mor skal nok lave noget sjov om 5 minutter igen. Lige dele striks opdragelse og fjolleri – det er hvad jeg tror på 😉 Respekt kommer ikke af frygt, men af tillid til, at den anden vil én det bedste. Lige for tiden siger hun “Ja”, til næsten alt, hvad jeg siger. “Du er så dejlig”, sagde jeg den anden dag. “Ja”, svarede hun så 😉 Det har hun ret i, og hun er grunden til, at morgener med kaos faktisk er okay, så længe hun giver mig et smil på vejen til dagpleje. Det er alt, hvad der skal til, for at den indre ro er genoprettet 🙂

Kaos giver nu også minder – måske ikke altid gode minder – men lærerige eller humoristiske minder! 😉 Min veninde fortalte om sin sommerferie sidste år. En chartertur med manden og to børn. Forskellige ting var gået galt i lufthavnen, og de endte med at skulle løbe hen til gaten med to små børn. De nåede flyet og havde en god ferie, men jeg husker mest, hvordan hun på humoristisk vis fortalte om turens begyndelse.

Nu vil jeg gå ud i det gode solskinsvejr med Ella. Hun har lige fundet min pebermyntelæbepomade og smurt på læberne. “Uhhh, det er koldt”, sagde hun. Fantastisk at opleve verden på ny med en 2-årig i huset 🙂

Om at sidde i en sandkasse og føle sig meget voksen

 

IMG_20160815_113801-2

Ella elsker at være udenfor at lege. Hun har netop fået en sandkasse til vores nye have, og vi er begyndt at smutte ud i sandkassen, så snart jeg har hentet hende fra dagplejen. Det var derfor rigtig godt “timet”, at Barnets Verden skrev og spurgte, om ikke Ella havde lyst til at teste noget sandlegetøj fra Spielstabil. Vi manglede jo lige præcis et par lækre legesager til sandkassen. De sendte straks en pakke med sandlegetøj fra Spielstabil til os, og vi har glædet os til vejret blev lidt bedre, så vi kunne være udenfor. I går var vi så ved stranden i Bogense, og vi havde sandlegetøjet med – det vakte stor begejstring, som kan ses på billederne. Billederne siger alt… 🙂

IMG_20160815_113847 IMG_20160815_113916

IMG_20160815_113720

Ellas ansigt lyste helt op, da hun så is-sættet i Spielstabil-serien. Ikke alene elsker hun jo is, men hun slægter også sin far på, da hun elsker at “lave mad” – eller sandkager/sand-is, som her i sandet. Is-sættet giver hende mulighed for at lave lækre is med pynt til mor. Hun har lige teknikken. Hver gang hun former en “kugle is” af sand og sætter den i vaflen, siger hun: “Is” 😉

IMG_20160815_114128

Barnets Verden sendte også en fin, pink vandkande med og en skovl, så Ella og mor rigtig kan gå i haven sammen. Da Ella så vandkanden fyldte hun dog straks sand i, så den passer også fint til at lege med i sandkassen 🙂

Imens Ella bliver helt opslugt, så snart hun bliver placeret i en sandkasse, er mor mere distræt. Tankerne vandrer lidt. Det begynder lige så snart, jeg sætter mig på “bænken” i sandkassen. Bænken giver sig altid med en knirkende lyd, og så føler jeg kontrasten imellem Ella i sandkassen og mig selv. Jeg er den voksne i sandkassen! 😉 Når jeg så ser Ella, og lytter til hendes pludresætninger, bliver jeg mindet om, at det er maaange år siden, at jeg selv var 2 år og sad i en sandkasse. Mit liv er noget helt andet nu! Mere farverigt og meningsfyldt. Det føles stadig surrealistisk til tider, at jeg er blevet mor. Godt nok for knap 2 år siden, men i visse situationer slår det mig: “Jeg er MOR, og nu skal jeg tage 100 % ansvar og bare i det hele taget opføre mig voksent!”;-)

Når jeg sidder udenfor med Lillepigen i sandkassen, finder hun altid på et eller andet sjovt. Mindre sjovt er det, når hun fylder min håndtaske med sand… Det postede jeg et billede af på Instagram. For 10 år siden var det højst øl-sjatter fra festivalliv, der kunne havne i min håndtaske, men nu fyldes min håndtaske med ostehaps, rosiner – og Ellas påfund 🙂

Mange tak til Barnets Verden for at glæde Ella med dejligt sandlegetøj fra Spielstabil.

Og fortsat god sommer til mine læsere – det bliver flot solskinsvejr i næste uge!

Husk humoren i parforholdet – især når I er blevet forældre :-)

IMG_20160812_112822At blive forældre er jo både hårdt og dejligt. Især de to første år som forældre kan være en prøvelse for parforholdet. Uanset hvad, er alt jo ikke konstant lutter lagkage i et parforhold. Derfor er det vigtigt at huske humoren. Ved humor betyder timingen så meget. Hvis jeg er på vej til at fortælle noget sjovt, og jeg fornemmer at min stemmeføring er helt forkert, eller historien ikke fortælles på den rigtige måde, får jeg et billede af et klaver, hvor jeg rammer den forkerte tangent! Bam! Det er med at finde den rigtige melodi. Når melodien ikke spiller i et parforhold, er det fantastisk at bruge humor til at genoprette balancen. Det er med humor, at vi kan få nogle ting frem i lyset, men på en kærlig og nænsom måde.

Det blev jeg mindet om på et tidspunkt, da vores datter desværre var syg med feber. Vi vågnede alle tre op om natten, da Lillepigen beklagede sig. I sådan en situation lufter vi vores mening hver især om, hvad der er det bedste at gøre. Hvordan hjælper vi hende bedst muligt? Vi var ret enige. Her kunne jeg bare nyde harmonien. Vores teamwork fungerede. MEN i nattens mulm og mørke, og efter at vores datter var faldet i søvn, mindedes jeg en gang for nogle måneder siden, hvor situationen havde væren en anden. Vores datter havde kastet op hele natten. Vi havde ikke været helt enige om, hvordan vi bedst tilgodeså hende. I hvert fald ikke hele natten igennem, da hun jo virkelig var syg og krævede alle vores ressourcer! Så efter at jeg havde tænkt lidt over minderne, fik jeg vendt mig om til min mand og hviskede: “Det der, du sagde til mig, da Ella var syg sidst… Det passer ikke. Jeg googlede det, og du har altså ikke ret!”. Han svarede stille: “Nej, det var vist bare noget, jeg kom til at sige den nat”. Stilhed. Efter et minuts tid, vendte han sig mod mig. Vi kiggede på hinanden med et lille smil, og han sagde: “Har du gemt på det i så lang tid?!” – underforstået – du plejer da ikke at gå at gemme på tingene!

Så kunne vi ikke lade være med at grine begge to 🙂 Humor er fantastisk til at bære os gennem både søvnløse nætter, feberdage og større udfordringer i livet. Indimellem skal vores partner eller andre bare minde os om det 🙂

Older posts