Du ved, at du har en energisk tumling, når…

IMG_20160221_214232Vores lille datter har altid været meget aktiv. Hun trives og har en nysgerrighed på livet, der ikke er til at stå for. Men okay, indimellem tænker vi: “Bliver hun aldrig træt?!”

Du ved, at du har en energisk tumling, når..:

  • Du falder i snak med en mor, der også har en lille tumling, og du især husker øjeblikket, hvor hun fortæller, at hendes barn også er meget energisk… Yes, flere i samme båd…
  • Du bryder dagligt dit hoved med, hvad du kan foretage dig med din tumling, der vil mætte dit energiske barn. I tager i legeland, på legeplads og finder legehjørner i hver en lille afkrog af det danske land, men du har STADIG en tumling, der bestemt ikke er træt…
  • Du lever efter devisen: “Er du i tvivl om tumlingen er træt, er du ikke i tvivl…” – selvfølgelig er tumlingen ikke træt…
  • Du prøver at finde det gyldne tidspunkt, hvor tumlingen er træt, uden at være overtræt, men du fejler åbenbart igen og igen..
  • Du ved, at en powernap på 5 minutter kan gøre underværker for dit barns træthed, og det kan derfor være brugbart, når I skal på visit ved nogen, men modsat, kan de 5 minutter være det værste, når minutterne falder for tæt på sengetid…
  • Du prøver at analysere dig frem til, hvem hun mon kan have arvet det lille søvnbehov fra, og du bliver let om hjertet, når du forestiller dig, hvordan din lille tumling vil have et langt og aktivt liv. Så pyt med, at du selv får poser under øjnene.
  • Du har oplevet et par gange, at dagplejemoren spørger: “Kunne du så mærke, at hun var ekstra træt i går efter…”, og du aldrig på stående fod kan genkalde, hvad det var, at Lillepigen skulle blive ekstra træt af… Du ville klart huske det, hvis det var…
  • Du overraskes meget sjældent af, hvor træt dit lille barn er – kun, hvor frisk dit barn stadig er efter en laaaang, begivenhedsrig dag..
  • Du prøver at sætte tempoet ned før sengetid, men dit lille barn kan skam sagtens sætte gang i festen, helt selv…
  • Du husker dagen, hvor dit lille barn for første gang sov tre timers middagslur, og det giver dig håb for, at der også er en skønne dag, hvor hun selv beder om at komme i seng om aftenen… Glæder sig til at sove, ligesom resten af familien…

Hvordan forklarer jeg lige, at vi kalder hende for “Lille røver”?

IMG_20160320_190708Her til morges sagde jeg til vores datter: “Din lille røver”, da hun hoppede vildt rundt i sofaen. Jeg vendte mig om til min tyrkiske mand og sagde: “Nu er jeg også blevet inspireret til at kalde hende for Lille røver”. En bekendt kalder nemlig Ella for: “Lille røver”, hvilket jo er rigtig sødt, men hvordan forklarer man lige sin tyrkiske mand, at det er et helt almindeligt dansk kælenavn for et lille barn? Jeg måtte virkelig have gang i hjernecellerne fra morgenstunden, da jeg skulle forklare ham, hvad “Lille røver” betød. IKKE noget med at stjæle, i hvert fald;-)

Jeg kom med denne forklaring: “En fremadfarende person, der gør en masse her og nu, og tænker over konsekvenserne bagefter” – MEN på en charmerende måde, tilføjede jeg. I hvert fald, når vores datter gør det;-) Nu er det jo heller ikke fordi, at jeg forventer, at vores datter på knap halvandet år kender til konsekvenserne af noget som helst endnu;-)

Det endte med, at min mand godt forstod, hvad jeg mente, men stadigvæk tænkte jeg over, at det er da det mest mærkelige kælenavn, jeg længe har hørt 🙂

Ikke alt ved mor-rollen, er lige elegant

IMG_20160316_183815Det var ikke elegance, som jeg havde mest af i dag, da Ella og jeg gik tur ved Assens Skovanlæg.

Det startede med det pinlige øjeblik, hvor jeg troede, at Ella og jeg var helt alene i skovanlægget, og jeg derfor kunne få hende til at løbe efter mig. En leg, hun elsker, men som kræver, at man virkelig sætter gang i de store armbevægelser – og råber: “Kommer du efter mig, Ella?”. Så det gjorde jeg selvfølgelig, og jeg havde kun fokus på, om hun nu grinte. Først fangede hun den ikke, og jeg måtte derfor gøre det lidt mere overdrevent.. SÅ fangede hun det! Men i det samme fik jeg øje på et nydeligt, ungt par, der kom frit frem et par meter længere henne. De havde åbenbart stået bag et stort træ! Klædt helt i sort, begge to, stod de i skærende kontrast til Ellas farverige flyverdragt og mit farverige tørklæde, jeg havde svunget omkring mig. De havde helt klart set os 🙂

Lidt pinlig berørt skyndte jeg mig at genne Ella væk fra stedet – med endnu en frisk fangeleg. Denne gang var det mig, der var efter hende! Jeg puffede hende blidt i ryggen for at sætte i gang, men vi løb kun få meter, før vi begge to faldt pladask i skovmulden…. Der var intet andet for, end at tænke: “Nå, men vi havde det sjovt”:-) Mor-livet er ikke altid elegant, men det giver til gengæld meget mening – især med bump på vejen, som man kan rejse sig fra igen;-)

Fejrer bondefamilier også valentinsdag?

IMG_20151118_103306Det har lige været valentinsdag, og siden jeg er gift med en tyrker, der er lige så romantisk som den stereotypiske, tyrkiske mand, blev jeg heldigvis ikke snydt:-) Valentinsdag er nu ellers en tradition, som er ret ny i Tyrkiet, men for hvert år vokser traditionen endnu mere – ligesom herhjemme. En tradition, som de fleste nok har et had-kærlighedsforhold til. Virksomhederne tjener penge, parforholdene sættes under pres af for høje forventninger – men, når romantikken alligevel indfinder sig, er alle kvalerne hurtigt glemt igen.

Da vi boede i Alanya, husker jeg, at jeg var så uromantisk at give min mand en rød stegepande i valentinsgave. Den er nu alligevel blevet fragtet hele vejen fra Alanya til Danmark – så lidt hjerterum fik den skam;-) Den har endda overlevet at blive glemt på en hed kogeplade, så vi troede, at den var lige til at smide ud. Men min tyrkiske mand kan fikse nærmest alt (grundet sin opvækst i det tyrkiske landlige liv), så vi bruger den stadig dagligt. Det er det dejlige ved at være sammen med min tyrkiske mand, at han altid har en idé til, hvordan ting skal fikses.

Hvis vi har lidt tid til overs i hverdagen til at snakke om gamle dage, vil jeg gerne høre på min mands fortællinger om sin barndom. En barndom ude på landet, hvor naboerne bagte pandekager over åben ild, og råbte til de nærliggende beboere, at de skulle komme over for at få mad. Jeg er fascineret af fortællingerne, men for min mand er det anderledes. Han husker også bare, hvor hårdt det landlige liv var. Spørg ham, om han vil se ‘Bonderøven’ på DR1, ‘Søren Ryge’ eller et tredje program om livet på landet, og han vil højst sandsynligt have andre ting i kalenderen. “For os, der allerede har levet sådan, er der er ikke noget interessant ved det”, sagde han på et tidspunkt, og det synes jeg er lidt tankevækkende. De her programmer er vildt interessante for mange danskere, fordi det ligger så langt fra den verden, vi er vokset op i.

Lige nu er der strømninger i vores samfund, hvor det fx forudses, at flere flytter ud på landet (og endda ud i skoven i følge Andrea Hejlskov), salg af økologiske madvarer oplever en stigning og genbrugstrends hitter. Som kontrast er valentinsdag en påmindelse om det kapitalistiske samfund, vi lever i. Vores forbrugssamfund og den konstante selviscenesættelse, der hersker.

Forleden så jeg tv-programmet: ‘Far, mor og børn’ om en moderne bondefamilie, der går i hjemmesyet tøj, forsøger at være selvforsynende og nærmest lever på en sten. De blev spurgt, om de nogle gange spiser kage. Selvfølgelig blev de spurgt om det! Danskerne – det kagespisende folkefærd… Jeg kunne næsten ikke holde svaret ud:-) De forsøgte nemlig at minimere kageindtaget. Ellers valgte de hjemmelavede og sukkerfri kager, bagt med honning i stedet. “OKAY, jeg kommer aldrig til at leve som dem”, tænkte jeg straks:-) En sjælden gang kunne de finde på at købe en kage. Et banalt eksempel på, hvordan virkeligheden uden for matriklen banker på i store og små henseender. Her er valentinsdag endnu en påmindelse om livet udenfor. Jeg tror umiddelbart ikke på, at de fejrer valentinsdag, men hvem ved? Heldigvis kan man jo flette traditioner ind i sin egen lille familie, så traditionerne passer godt ind. Det samme som vi gør herhjemme i en dansk-tyrkisk familie. På den måde identificerer vi os både med de familier, der lever meget anderledes, men egentlig også med normen – familier, der ligesom os kører med på valentinsbølgen, og hvis hverdag er præget af institutionsliv, arbejde, shopping og planer om ferier i sommerhus. Vi mixer det hele, så vi er bevidste om den verden, vi lever i – men samtidig holder os for øje, at vi altid har et valg… Det er altid muligt at gøre tingene anderledes…

Når man prøver at få et svar ud af ens tumling…

IMG_20160318_114042De fleste har sikkert hørt om de der Apple opladere, som kan give stød og antænde sig selv! Jeg er desværre en af de uheldige, der har fået sådan en farlig oplader. Jeg har endda prøvet at få stød af den. Det var før det var almindelig kendt, at nogle enkelte typer af Apple opladerne gav stød, så dengang sagde jeg chokeret til min mand: “Det her er ikke normalt. Jeg fik virkelig stød!”. På en absurd måde var det første, jeg tænkte, da det kom frem, at de gav stød: “Så havde jeg jo RET!” 🙂 Nå, men opladeren vil blive ombyttet snarest muligt. Indtil da holder jeg meget øje med lille Ella, som ikke må være i nærheden af opladeren. I går da jeg gik i køkkenet få minutter, overraskede hun mig alligevel ved at tage opladeren ud af stikket! Så skyndte jeg mig at tage den fra hende, og undersøge om hun mon var okay, men hun var et stort smil, så umiddelbart lignede hun bestemt ikke én, der led nogen nød. Den undersøgende samtale foregik således, da jeg ville finde ud af, om hun havde fået stød. Jeg tænkte, at hun kunne forstå, hvad: “Sssshhhzzzzppp” betød – nemlig om hun havde fået stød?

Mig: Ella…Sssshhhzzzzppp…?

Ella (med et stort grin): Sssshhhzzzzppp…

Mig: Ella… BOM..? AV, AV.. ? Sssshhhzzzzppp…?

Ella (igen med et stort grin): Sssshhhzzzzppp…

Jeg konkluderede, at hun var helt okay;-)

Bagefter tog jeg hende på armen og tog hende med ud i køkkenet, så hun kunne få nogle Havrefras. Før hun overhovedet vidste, hvad jeg ville servere, sagde hun: “Farfar, farfar” imens hun pegede op på kartonen med Havrefras. Vi har overhovedet ikke øvet at sige: “Farfar”, da hendes farfar jo bor i Tyrkiet (og de kommer til at snakke tyrkisk sammen), så herhjemme er “farfar” åbenbart lig med Havrefras 🙂 Elsker de samtaler, man har med en tumling;-)