Når man får brug for hjælp fra en flygtning

IMG_20160225_132958

For nogle måneder siden var vi ude at samle ind til flygtninge, som omtalt tidligere på bloggen. Vi har snakket en del med flygtninge, da min mand går på sprogkursus, og en del flygtninge er kommet til Assens. Forleden var det så os, der havde brug for hjælp fra en flygtning. Vi havde dette “kæmpe” problem, at vores vaskemaskine var gået i stykker. Med en lille tumling i huset, er det bare ikke holdbart i mere end få dage. Tøjet hobede sig op, men heldigvis tilbød en af vores venner fra Eritrea, at vi kunne vaske hos hende. Fire store poser med vasketøj kom vi med, og det blev både vasket og tørret hos hende. Imens kunne Ella så lege med hendes datter på samme alder, så det var rigtig hyggeligt. Bare det at sidde i stuen sammen, og se på de to små lege og pludre var nok i sig selv. Sproget kan nemlig godt volde problemer, så vi snakker ikke ligefrem et øre af hinanden;-) Men indimellem snakker vi lige om, hvordan det er for hende at bo i Danmark – og så snakker vi især om vores børn:-). Vi har meget af den samme dagligdag – med hentning af barn efter arbejde/skole og indkøb de samme steder.

I denne uge har vi således spist aftensmad sammen tre gange, så det kunne passe med, at vi kunne tage en bunke rent vasketøj med hjem… Luksus!

Nu er tøjet vasket, og vores vaskemaskine virker igen. Uanset hvor lille eller stort et problem man måtte have, lægger man også mærke til alle andre, der har samme problem. Pernille Rahbeks vaskemaskine var også gået i stykker, så jeg på Facebook, og det samme med bloggeren Helse Matilde, som forøvrigt skrev denne Facebook-update, som jeg synes var så sød.

Vaskemaskinen i min ejendom er gået i stykker. Jeg ringer til min far og spørger om jeg må komme hjem og vaske hos dem (og spise og blive puttet og blive forkælet) og han siger:

“Jaaa! Det må du. Og nu ved jeg at jeg bare skal ødelægge vaskemaskinen hvis jeg kommer til at savne dig for meget en anden gang” 

Far  

Min mand sagde straks, da jeg citerede Helse Matilde: “Sådan bliver jeg også over for Ella..” Og ja, det tror jeg også. Det var selvfølgelig også ham, der fik en aftale i stand med hende, vi kunne vaske hos. Networking – det ved tyrkerne, hvad er 🙂

I det hele taget er det faktisk rigtig hyggeligt at bede om hjælp hos andre, eller når de spørger om hjælp hos en selv, for så kommer man hinanden ved på en anden måde. Drikker noget kaffe, spiser noget mad og slapper af sammen efter en travl dag.

Det var en blogartikel om tøjvask, der kom til at handle om så meget andet 🙂

Opskriften på en fantastisk fastelavn

DSC_0841

Fastelavn er lige oppe over, og Ella er for første gang stor nok til at sætte tænderne i en fastelavnsbolle. Det gjorde hun i går, da mormor kom forbi med fastelavnsboller. Vandbakkelser med creme og flødeskum. Vi gemte én fastelavnsbolle til min mand, da han var på arbejde, og jeg var spændt på, hvad han ville synes, når han kom hjem. Jeg har virkelig solgt Danmark på vores gode kager – det danske bagværk er helt anderledes end det tyrkiske, selvom det tyrkiske nu også er meget godt. Sent om aftenen kunne jeg ikke dy mig for at bilde ham ind, at han hellere måtte spise sin fastelavnsbolle i køleskabet, da den ellers ville blive dårlig… (Hvad ved han om dansk bagværk.. ) Jeg kender ham også godt nok til at vide, at føler han sig presset til at spise, foreslår han altid, at jeg bare spiser det.. Selvfølgelig gjorde han også det denne gang. Men sød som jeg var, foreslog jeg, at vi delte den. Da jeg så alligevel fik dårlig samvittighed, bildte jeg ham ind, at jeg ikke kunne spise det hele.. Det troede han selvfølgelig ikke på.

I morgen er vi inviteret over til nogle venner. Min mand sagde til dem, at vi ville tage kage med fra bageren, og han så lidt for overrasket ud, da jeg meddelte, at jeg da bare kunne bage kage. Fastelavnsboller selvfølgelig – vandbakkelser… Jeg fandt denne opskrift fra bloggen: ‘Tvillingernes mor’, og jeg var sikker på, at de ville være et hit. Selvom jeg aldrig har bagt vandbakkelser før, var jeg sikker på, at det nok skulle lykkes. Men de blev godt nok små og ville ikke hæve. Heldigvis kunne de reddes ved, at jeg ikke skar dem igennem, men bare lagde vandbakkelserne ovenpå hinanden.. Da jeg så googlede: “Dårlige vandbakkelser, hvorfor?”, fandt jeg heldigvis denne opskrift på profiteroles, hvor det udførligt var beskrevet, hvordan gode vandbakkelser skulle laves. Jeg kunne se, at jeg kun havde gjort halvdelen af det. Men profiteroles – det kan jeg bage!

Da min tyrkiske mand så de fine profiteroles udbrød han: det er jo en nøjagtig kopi fra Tyrkiet…

Så fra den rigtige vinkel blev det til helt fine mini-fastelavnsboller:-)

Hvorfor hedder bloggen Hjertestreger?

hjertestreger.dkI går havde jeg en digital detox, da min oplader strejkede. Derfor opdaterede jeg ikke bloggen, selvom jeg ellers har sat mig for at opdatere med et dagligt indlæg i de næste 14 dage! Ligesom under en diæt tæller jeg dagene ned til, at jeg har nået mit mål. Jeg har nemlig udfordret mig selv i forhold til at blive mere synlig. Det er en udfordring, jeg har givet mig selv, da jeg er meget inspireret af forretningskvinden, forfatteren, bloggeren og mentoren Dorte Lytje. Hun har noget, hun kalder ‘Feminine Business Challenge’, som ligger i forlængelse af hendes arbejde som businessmentor, hvor hun opfordrer medlemmerne i sin ‘Feminine Business Circle’ til at gøre forskellige ting for at fremme deres business – bl.a. at gøre sig mere synlig for omverdenen. Nu tjener jeg endnu ikke penge på bloggen, men har som mål at gøre det med tiden.

Selvom jeg tæller dagene til, at jeg har fuldført min udfordring, elsker jeg at skrive her på bloggen! Det er virkelig en mental detox, hvor jeg renser hovedet for bekymringer, og kommer ind i et skriveflow, hvor jeg slapper godt af! Det har man brug for som mor engang imellem 🙂 Nu bruger jeg ikke tid i fitnesscenter eller går til andre aktiviteter, så bloggen er mit lille frikvarter.

Eftersom jeg ikke opdaterede i går, kommer der i stedet to blogindlæg i dag, da min oplader pludselig begyndte at virke igen. Det er en midlertidig oplader, som jeg bruger indtil jeg får min nye Apple oplader (som gerne skulle være uden stød denne gang).

Men hvorfor hedder min blog ‘Hjertestreger’? Jo, jeg ville gerne have en blog, der signalerede noget med bløde værdier, da jeg skriver om familier – og dét at følge sit hjerte. Den skulle signalere, at her er tale om en personlig blog, og at jeg inspireres af folk, der navigerer i livet ved hjælp af hjertekommunikation – og måske også går helt nye veje – såsom Andrea Hejlskov, der gik så langt som at flytte ud i skoven.

Og ’streger’ i navnet kommer sig af, at dét at skrive jo er en stor del af mit liv. Børn, der skal lære at skrive, begynder at skrive ved bare at sætte en blyantstreg. Første spæde skridt til historiefortællingen. Så kommer de på, hvilket bogstav, blyantstregen skal forme, dernæst hvilket ord, det skal være, hvilken sætning og inden længe, har barnet skrevet en længere historie – sådan et barn var jeg i hvert fald;-)

Nu kom der ikke et blogindlæg i går, men med de tragiske begivenheder i Bruxelles var det meget fint med noget stilhed på bloggen. Der er mange alvorlige ting ude i verden, som vi skal tage os af, og at sende en god portion hjertevarme ud i dagligdagen er vigtigere end nogensinde. Denne blog er en lille daglig reminder om de gode ting, der også sker i hverdagen, så vi nærmer os hinanden, i stedet for at fjerne os fra hinanden.

13 grunde til, at det er sjovt at være mor til en tumling

IMG_3351(Denne blogartikel var oprindeligt trykt online på Vores Børn.

Det er slet ikke til at fatte, at vores lille pige snart er halvandet år. Der sker noget sjovt hver eneste dag, men vi prioriterer også de små skøre stunder. Hver eneste dag, skal vi have stunder, hvor vi griner højt. Selvom vi gør vores for at bringe humor ind i familien, sker der nu også mange uventede, sjove ting med en lille tumling. Elsker, når Lillepigen viser os sin personlighed, og får os til at se det sjove i de små detaljer i hverdagen.

Det sjoveste ved at være mor til en tumling er:

  1. Når dét at sige hej til mor igennem en dør, der står på klem, er hylemorsomt..

  2. Når hun pludselig finder et halvt stykke rugbrød i stuen, som efterhånden er blevet godt sprødt, og hun stryger det igennem håret, fordi hun antager, at det er en kam… “Nej, lille skat, det er skam bare meget hårdt rugbrød..”

  3. Når hun med sine små fingre kilder mig ved armhulen, og jeg lader som om, at det kilder.. Så griner hun helt vildt…

  4. Når humøret skifter på nul komma fem.. Som når hun efter et styrt i stuen med tårer springende ud af øjnene, skifter gråden ud med høj latter, når far kommer springende på tå, hænderne over hovedet, spøgefuldt ansigt, og de leger: “Far kommer efter dig”.

  5. Når hun lægger sig til at sove på maven med benene trukket op under sig, og far og mor betragter, hvor stille hun ligger der, så sød, indtil hun pludselig tager et kæmpe spring fremad, som en frø, der pludselig er vågnet op til dåd. Så er der gang i festen!

  6. Når vi er ude at handle ind, og mor tager Havrefras ned fra hylden, og Lillepigen begynder at pive over, at hun ikke må få Havrefras med mælk på i Netto..! Hun piver lidt, for indimellem at afbryde sig selv, når hun skal sige hej til folk… “Hej… piv, piv… Hej.. piv…piv.. Hej!”

  7. Når jeg får hende til at flække af grin af grunde, jeg ikke kan greje.. Når jeg for eksempelvis synger en børnesang, og det virkelig ikke burde være så sjovt!

  8. Når vi er ude at gå tur med barnevognen, og jeg pludselig opdager, at hun har tabt sin handske. Jeg vender mig omkring for at se, om der er fare på færde, inden jeg sætter barnevognen og lynhurtigt løber tilbage efter handsken. Når jeg kommer løbende hen imod hende igen, kaster hun sig tilbage af latter over denne sjove leg…! Okay, så nu leger vi!? 

  9. Når Lillepigen gennemskuer os, hvilket hun efterhånden gør ret ofte. Når jeg eksempelvis gemmer min mobil under sengen, og hun lynhurtigt fisker den frem igen…

  10. Når vi spiser lækker mad og drikker friskpresset juice til maden, og Lillepigens glas med juice er sat strategisk væk bag en skål, men som vi ikke skjuler godt… FØRST skal hun spise sin mad, før hun kan få lov til at få lidt juice. Men selvfølgelig er vi gennemskuet.. Hendes blik siger alt..:-)

  11. Når mor og far er enige om, at nu SKAL hun altså sove. Helt mørkt og uden en lyd i hytten, venter far og mor på den lille snorken, der afslører, at nu sover Lillepigen godt. Men lige, som der er allermest stille, sætter Lillepigen pludselig en fest i gang! Med hoppen i sengen, højlydte udbrud og dramatiske “taler”, som var hun politiker i en musical, får hun næsten overbevist mor og far om, at hun da ikke skal sove!

  12. Når mor tager støvsugeren frem og hun råber ‘JAAA!’ og under hele støvsugningen følger støvsugeren, imens hun indimellem kaster hovedet bagover for at kigge op på mig med lykkelige øjne. Hun tager ligefrem de små arme i vejret, imens hun udbryder: ‘Yeahhh’. Støvsugning er det bedste i verden…

  13. Når mor og far griner og Lillepigen griner med… Med sin høje, overdrevne latter viser hun os, at hun da selvfølgelig også forstår sig på fars og mors interne jokes….!

Året rundt er der én, der kigger mig over skulderen :-)

Ella spiser bladDet er rart at samles med sin familie i påskedagene, og alle de traditioner, der giver et styrket fællesskab i familien. Gækkebreve, chokoladeæg og maling af påskeæg. Jeg mindes ikke, at jeg har fejret påsken med min farmor nogensinde – og det er ellers hende, der “kigger mig over skulderen” hele året rundt;-) Det føles i hvert fald som om, at hun ofte er fysisk tilstede, som den tavse gæst, men min farmor gik nu bort tilbage i april 2010. Vi var desværre aldrig tætte, men jeg bilder mig ind, at hende og Ella ville være pot og pande nu, hvis hun stadig var her 🙂

Hun havde mange kvaliteter, men rejste en del, så vi sås som regel kun 1-2 gange årligt. Selvom det var sørgeligt, at hun gik bort, blev jeg ikke overvældet af sorg. Jeg var ærgerlig over, at jeg ikke havde flere minder om hende, og havde haft flere oplevelser sammen med hende. HVEM VAR HUN? Det var det store spørgsmål, og i årene efter er livet gået videre, og familien ligner ikke rigtig sig selv, uden hende. Nye ægteskaber, nye børn, nye historier og min mængde af spørgsmål til hende – hvis hun ellers kunne besvare dem, bliver større.

Jeg ville gerne spørge hende, hvad der var vigtigt for hende i livet? Hvad hun ville gøre om, hvis hun kunne? Hvordan det havde været for hende at være mor? Hvilke personlighedstræk hun værdsatte ved andre, og som jeg skriver de her ting ned, er det som om, at jeg allerede VED svaret.

For det mærkelige er, at efter jeg er blevet mor, virker det som om, at hun er med mig KONSTANT i ånden. Ja, meget mystisk, og jeg er 50 % skeptiker omkring den åndelige/alternative verden og 50% åben over for, at der er meget, som vi ikke kan forklare ved hjælp af den naturvidenskabelige verden. Jeg har et ben i hver lejr, men indimellem overbevises jeg… For eksempel, da jeg var ved clairvoyanten Rikke Rasmussen lige før min farmors død. Hun beskrev meget præcist, hvad hun led af (hun forklarede symptomerne, da min farmor var i én lang udredning), hvordan hun havde det, og at det var et stort ønske for min farmor, at vi holdt meget sammen i familien. Rikke fik faktisk den besked igen og igen, at vi skulle sørge for at holde sammen. Det lå min farmor meget på sinde.

Det er desværre gået stik modsat. I de første par år gjorde jeg selv en del for at efterleve hendes ønske. Rejste for eksempel fra England til Danmark på en weekend for at være med til min fars bryllup, og jeg lagde lige lidt flere familiebesøg ind i kalenderen.

Der dukker hele tiden nye sætninger op i mit hoved, der har med min farmor at gøre. “Jeg vil gerne gøre farmor stolt”, tænker jeg pludseligt, selvom det aldrig førhen var en ambition fra min side;-) Måske er det bare sådan med mennesker der er gået bort? At det bliver vigtigere at føre slægten godt videre? Men i hvert fald var hun en ambitiøs dame, der nåede langt her i livet, så det hænger nok også sammen med det.

Jeg tænker på min farmor hver eneste dag. Flere gange dagligt, hvor hun “ser mig over skulderen”, når jeg laver mad, laver en kop te, snakker med min kusine (på min fars side) eller får min mand til at grine. Jeg husker nemlig detaljerne omkring hende – grinet, hendes madglæde, hendes blik, som altid var nysgerrigt på, hvad andre lavede (men på en sød måde). I den kontekst giver det mening, hvis hun hele tiden ser mig over skulderen nu, fordi hun lige skal have det hele med!;-) På en spøjs måde er det næsten som om, vi er kommet tættere på hinanden. Jeg sender hende en varm tanke hver dag, fordi jeg ved, at ikke alting gik som ønsket, men hvis hun var her i dag, ville hun tilbringe mere tid med familien, er jeg sikker på. Finde glæden ved at knytte stærke bånd til familien.

Older posts