Om de uskrevne regler i en tyrkisk/dansk familie

IMG_20160613_215501Vi er i gang med at pakke ting ned i flyttekasser, da vi flytter om få dage – og kun få hundrede meter væk 🙂 Min mand manglede avispapir til bl.a. at pakke de krystalglas ned, som jeg har fået i gave engang af en fjern slægtning. De betyder meget for mig, og dét ved min mand godt! Han har i det hele taget meget forstand på, hvad der betyder noget for mig, da jeg ynder at fortælle ham, hvilke ting i lejligheden, som han skal passe ekstra på! Lidt irriterende, er jeg på det punkt 😉 For at få arbejdsro havde min mand derfor bedt mig om at køre en lille tur med Ella, imens han pakkede køkkenting ned. Da jeg kom hjem, så jeg at ‘Karolines Kagebog’ fra 70’erne var splittet ad. Opskriftsbogen med kiksekage og andre mormoropskrifter havde kun halvdelen af siderne tilbage. Affektionsværdien er stor, da min mor har bagt mange kager fra bogen i min brors og min barndom. Min mand troede, at sådan et gammelt hæfte liggende bagerst i køkkenskabet, kunne han sagtens bruge som erstatning for avispapir. Forkert! Men okay, jeg grinte af det, og blev faktisk ikke sur, hvilket ikke ligner mig. Men en indre stemme skyndte sig heldigvis at komme på banen, og sagde noget i stil med: “Er du sikker på, at du er SÅ glad for en bog fra 70’erne, som du aldrig bruger? Og hvordan skulle din tyrkiske mand have en jordisk chance for at vide, at de gulnede sider faktisk havde værdi?”. Hvis I læste mit indlæg om vores boligindretning, ved du, at vi går op i at indrette med ting, der bl.a. har en historie. En uskreven er derfor, at alt med en historie, passer vi på. Dog kammer det over nogle gange 😉

Her i familien har vi efterhånden styr på de mange uskrevne regler i familien. Når det gælder vores sammenblanding af kulturer, er det ellers ekstra svært – men også charmerende til tider. Det er da fx meget sødt, når min mand har fanget, at det der med økologi er ret populært i Danmark, og fortæller mig, at vi skal have økologisk sauce til aftensmaden. Det betyder så åbenbart, at saucen er hjemmelavet, og med brug af økologiske ingredienser 🙂 I Tyrkiet skelner de ikke så ofte mellem økologiske varer og ikke-økologiske varer. De fleste varer er som minimum GMO-frie, men ofte er de også økologiske, fordi varerne stammer fra et lokalt landbrug, hvor der er tradition for at dyrke jorden med respekt for naturen. Den uskrevne regel herhjemme er derfor, at det er ret nemt at imponere modparten med noget mad – så længe det er hjemmelavet og økologisk 😉

Til gengæld er der i Alanya den uskrevne regel, at manden betaler, når et par går ud og spiser, og selvom jeg nød den uskrevne regel, slækkede vi på det engang imellem, for lidt dansk ligestilling skulle vi vel tage med os ind i vores nye familie? 🙂 Når det gælder Ella, har vi også været meget lige om arbejdsopgaverne, men der er nu også mange moderne fædre i Tyrkiet, der tager stor del i børnepasningen, så det er vist ligesom i Danmark.

Flytteræset er snart ovre, og vi glæder os til at komme på plads i det nye sted. Vi manglede især en have, så vi glæder os til, at Ella kan komme mere ud, og vi alle kan nyde sommeren.

Sommer i Danmark fra et tyrkisk perspektiv

IMG_20160610_092534Endelig er jeg tilbage på bloggen, men det er jo dejligt at nyde det gode vejr, frem for at sidde foran skærmen. Fra et tyrkisk perspektiv er sommeren i Danmark årsag til lidt hovedbrud. “Er det tid til shorts? Eller bliver det regn senere?”. Min tyrkiske mand spørger mig en del til råds, og jeg svarer ofte, at det ved jeg egentlig ikke. Den danske sommer er kryptisk for os alle 🙂

Til gengæld er den danske sommer faktisk meget smuk. Ikke Alanya-smuk, men smuk på sin egen måde 🙂 Netop den store forskel mellem årstiderne er også noget, som min mand  selvfølgelig forbereder sig på mentalt, og næsten frygter. Således husker jeg, hvordan han i efteråret blev ved med at snakke om den virkelig kolde vinter, som vi ville gå i møde. Nøj, hvor ville det blive koldt! Han spurgte til, om jeg mon mente, at hans vinterjakke var varm nok? Om vi ville kunne gå nogen steder, hvis det begyndte at sne? Den meget hårde vinter udeblev… Min mand var lettet! Det var jo slet ikke så slemt med den danske vinter.

En dag sad min mand og Ella og så TV. En reklame for at holde sommerferie i Danmark tonede hen over skærmen. Han vendte sig om imod mig og spurgte: “Hvor er det henne?”. Jeg kiggede på skærmen med solrige kyster, gule blomstermarker og hyggelige træhytter. “Danmark”, svarede jeg. “Er det Danmark? Åh, hvor skal vi holde gode ferier, Ella”, sagde han begejstret og krammede hende. Det betyder selvfølgelig meget for mig, at han falder godt til i Danmark, og i forhold til Alanya, der jo tiltrækker kendte fra hele verden til at holde sommerferie der, var jeg glad for, at han også så kvaliteter i at holde sommerferie i Danmark! Som det familiemenneske han er, er han heldigvis meget til campingferie (selvom han aldrig har prøvet det), men hver gang vi ser en autocamper, siger han, at vi skal have sådan én, en skønne dag. Vi har jo lov til at drømme, og jeg er glad for, at jeg har giftet mig med et ægte familiemenneske, der elsker tanken om at sige goddag til Hr og Fru Danmark på en campingplads, imens børnene leger sammen.

Vi må se, hvad sommeren byder på. Vi skal først og fremmest tilrettelægge en sommer med familiebesøg i Danmark og i Tyrkiet, men de nærmere detaljer vides endnu ikke. Min mand har fået et endnu bedre job nu, som han først og fremmest koncentrerer sig om. Jeg fortsætter livet som tekstforfatter, og kan jo heldigvis tage mit arbejde med overalt, så længe jeg har internetadgang.

Jeg håber, at I får en rigtig god sommer. Opdateringerne på bloggen vil være færre, men jeg holder også fast i livet som blogger, og er glad for, at I følger med 🙂