Grøn ananaskage

IMG_3360Indimellem er det spøjse barndomsminder, hukommelsen gemmer på. Jeg har fx et barndomsminde om min mor, der står i køkkenet og bager en ananaskage. Vi fik uanmeldt gæstebesøg, og efter at hun havde lagt telefonrøret, var hun gået ud i køkkenet, og havde henkastet sagt til mig: “Jeg skynder mig lige at finde på noget at bage”. På ingen tid var der færdigbagt kage. Jeg kan huske, at jeg var imponeret. Hvis voksenlivet var noget, hvor man altid havde en løsning på hånden, var det ikke helt dårligt. Jeg havde aldrig hørt om en ananaskage før, så jeg troede selvfølgelig, at hun havde opfundet den! Somme tider er det et taknemmeligt job at være nogens mor! 🙂

IMG_3368

Grøn ananaskage

Ella er nu så stor, at hun kan stå på en taburet i køkkenet og følge med, når jeg er i køkkenet. Ja, det hænder, at jeg fx laver jordskokkesuppe eller bager citruskage. I går bagte jeg en ananaskage, men ville gerne peppe denne opskrift op – verdens bedste ananaskage. Jeg fulgte opskriften (for én gang skyld), og opskriften består i grove træk af æg, sukker og ananasringe i bunden – hvor formen skal vendes på hovedet, så ringene kommer øverst.

Jeg fandt desuden en opskrift på let smørcreme fra Annemette Voss, som jeg ville bruge til at smøre kagen op med. Jeg havde noget grøn frugtfarve, som jeg tilsatte smørcremen, så det blev mere festligt til vores lille tumling 🙂 Da hun stod på taburetten, og jeg skulle til at smøre den grønne smørcreme på, rundt i kanten, hvor jeg ville forme et løvehoved, var Lillepigen klogere end mig! “Frø”, sagde hun, og dernæst: “Kvak, kvak”, og så var jeg glad! Selvfølgelig skulle det ikke være en mutantløve med grønt hår, men derimod en frø! Sådan blev det, og det var nu et magisk øjeblik at smøre cremen på, imens vi i munden på hinanden sagde: “Kvak, kvak”. Så var lykken gjort.

Ananasringene i toppen af kagen fungerede som øjne (egentlig var det perfekte øjne til en ugle!), og så klippede jeg en frugtstang i små bider, så jeg kunne give den næse og mund. Frugtstænger er jo egentlig ret nemme at bruge, når kagen skal dekoreres.

Ella fik lov til at smage først på den færdige kage, og den var godkendt 🙂

Når man prøver at opdrage

IMG_20160510_211132

Ella, halvandet år

Mors Dag var en skøn dag, men jeg gjorde den fejl, at jeg lige ville presse citronen, da jeg ved puttetid spurgte Ella: “Er mor sød?”, og hun svarede: “Næh…”.. Egentlig ligger det heller ikke til mig at spørge om sådan noget, men i dagens anledning, ville jeg lige føle mig ekstra ovenpå som mor;-) God opdragelse handler bl.a. om evnen til ikke at manipulere med sine børn – det husker jeg lige 😉

Den rette opdragelse er noget, jeg tænker mere og mere over, i takt med at Ella bliver større. Hun er halvandet år, og hold op, hvor er der meget at se til. Det overrasker mig stadig, hvor ofte jeg skal holde et øje med hende, så hun ikke raserer hytten kommer til skade. Hun er en lille bulderbasse – men en meget sød én af slagsen;-) Hvor kan hun komme langt ved at stryge mor på håret og sige: “Mor er søøød”. Far/Baba kan heller ikke stå for det, så vi satser på, at hun bliver fornuftig at omgås alligevel, fordi vi gør meget ud af at give hende alternativer, så hun glemmer, at hun egentlig var i gang med at bøje mors briller overtræde kodeks for god opførsel blandt voksne.

Jeg har alle mine små tricks i det daglige, så jeg afleder hende fra forskellige ting:-) Som når jeg fx guider hende ud af badeværelset ved at slukke lyset på vej ud af rummet, så hun absolut ikke har lyst til at gå tilbage, men bare går imod lyset i stuen;-) Jeg prøver også altid at fange hendes opmærksomhed med spændende ting, når hun er i gang med noget, hun ikke må. Jeg vil gerne være hendes sjove makker til tider – hende, som hun lytter til og har respekt for, i kraft af, at jeg også respekterer hendes nysgerrighed på livet. Respekten skal gå begge veje.

Der er nu altid en fornuftig forklaring, når hun ikke gør, som vi vil have. Det husker jeg på, når jeg bliver skuffet over, at hun hænger ud af barnevognen på vej hjem fra dagpleje. Var det lige præcis den dag, hvor hun ikke havde sovet godt om natten? Det kender man jo fra sig selv, at man bliver kropumulig 😉 De fleste dage sidder hun heldigvis artigt ret op og ned, som var hun til en photoshoot for en Trip Trap stol.

I sidste ende er det vores ansvar, hvordan hun bliver for andre at omgås. Hun skal ikke gøres forkert, hvis vi fejler. Så hellere, at vi indimellem ligger søvnløse om natten – men bare rolig, det gør vi ikke – endnu;-) Livet består jo også af mange faser, hvor det ikke er i alle perioder, at vi lykkes lige godt som mennesker. I dag fylder selviscenesættelsen meget på sociale medier, så jeg bruger faktisk en del tid på at tænke på, hvordan det var engang, for at mindes en tid, hvor vi mennesker først og fremmest var noget i kraft af vores eksistens – og ikke, hvad vi kunne fremvise af flotte resultater.

Anne eller mor? Begge dele klinger godt :-)

DSC_1265

Egeskov Slot

Jeg håber, at I har haft en god Mors Dag, som jeg synes er en fin tradition – især efter, at jeg selv er blevet mor;-) Ella og jeg har tilbragt dagen med min mor – den bedste mor, mormor og svigermor. Farmand var desværre på arbejde. Vi valgte at bruge dagen på Egeskov Slot, og det var skønt på denne solrige søndag.

Ella har ellers været syg i de her dage med feber, og så er kindtænderne på vej, så hun er ikke sig selv. Heldigvis er hun blevet feberfri igen, så vi har nydt weekenden, trods ømme gummer. Den anden morgen blev vi allerede vækket kl. 5.30, og det mærkelige var, at jeg blev helt lettet, da min mand fortalte mig, hvor tidligt det var. Så var der jo en grund til min overvældende træthed! Morlivet byder indimellem på spøjse glæder;-) Der er mange morgener, hvor det første jeg tænker er: “Hvornår på dagen kan jeg mon sove igen. Bliver det, når Ella sover middagslur?”

I den her sygdomsperiode er min datter forøvrigt begyndt at kalde mig ‘Anne’. som er det tyrkiske ord for ‘mor’. Når hun beklager sig over det ene og det andet, som hun jo har gjort oftere, end hun plejer, har hun konsekvent kaldt: “Anneee, Annee..” Jeg må gi’ hende, at det lyder mere pinefuldt at være hende, når hun kalder: “Annneeee, Annnneee”, i stedet for “Moar”. Det virker helt efter hensigten – jeg er der fluks! Vores datter har ellers sagt Moar i lang tid, men nu er det altså kun ‘Anne’, der dur’.. Meget hyggeligt at føle sig sådan lidt tyrkisk;-)

Vi kalder også far for både ‘Far’ og ‘Baba’, som er det tyrkiske ord for far, og Ella bruger begge ord, uden problemer. Hun er forøvrigt begyndt at snakke så meget, at hun snart overhaler farmands danskkundskaber. Det er egentlig ret tidligt, at hun er begyndt at snakke, men efter en hel dag, hvor jeg ikke engang har kolleger at sludre med (er selvstændig tekstforfatter), er hun jo ofte min nærmeste samtalepartner;-) Samtidig er jeg heller ikke bleg for at øve udtale, ligesom når jeg øver udtale med min mand, der jo lærer dansk i øjeblikket. Når han skal sige ‘brød’, kan han bare tage et kig på Ella, der siger det perfekt;-) Ligesom med ham, retter jeg også hende, når hun siger tingene forkert. “Det er rap”, siger hun fx om svanen, når vi er ude at gå tur, og jeg svarer: “Det er en SVANE”. “En rap”, gentager hun, og jeg svarer frejdigt (og stædigt) tilbage: “SVANE”, og sådan fortsætter det lidt, indtil jeg kommer i tanke om, at der kunne gå nogen bag ved os 🙂

Jeg har ikke øvet med Ella at sige Anne, men min mand har til gengæld omtalt mig som ‘Anne’, så i vores lille hjem ryster vi altid posen med: ‘Nye måder at kommunikere på’.

Noget af det første jeg lagde mærke til, da jeg var på ferie i Alanya i 2012, og endnu ikke havde stiftet familie, var at der hele tiden blev råbt: “Anne” nede på gaden eller rundt omkring i haverne. Der var mange flere børn udenfor, end jeg var vant til at se fra Danmark. Børn, der legede og jeg kan huske, hvor meningsfuldt jeg syntes det var. Det er dét, livet handler om, tænkte jeg. Børn, der leger i store glade børneflokke, og hvor mor er lige i nærheden. Trygt og godt.

Og nu er jeg en del af det billede, som jeg fik smag for, da jeg stod på en solrig balkon i Alanya i 2012 – bortset fra at Assens er lidt mindre eksotisk, og vi kun har en enkelt tomatplante i vindueskarmen;-) Men jeg er ‘Anne’, og gift med ham den søde tyrkerven, som jeg helt automatisk tænkte om, at han da altid ville være en del af mit liv… Uvidende om, at denne følelse skulle vise sig at være ret så sand;-)

Tre gode ting ved nutidens børneopdragelse

IMG_20160502_215919Hold op, hvor er der mange dårlige nyheder hele tiden, men når det kommer til børneopdragelse står det vel ikke helt skidt til i det danske land? Andre lande vil endda kopiere vores børneopdragelse, og der er denne hjemmeside om, hvordan man opdrager børn på den danske måde. Jeg skrev da også et blogindlæg til Vores Børn om, at os mødre måske ikke skal være så hårde ved os selv? Vi gør det jo rigtig godt! I dette indlæg vil jeg derfor nævne tre gode grunde til, at den moderne børneopdragelse har sejret.

Vi lærer vores børn, at de skal ses OG høres

Vi kan snakke om børn, der mangler grænser, men vi kan også tale om, at forældre generelt er gode til at lytte til deres børn. Børn skal ses og høres! Forældre spørger ind til deres børns følelser, oplevelser i løbet af dagen og anerkender dem for, hvad de oplever. Ella har et par skønne små fætre og grandfætre, og især én af dem har ofte underholdt mig med sine fantasifulde historier, og jeg siger aldrig, at det er forkert, hvad han fortæller. Jeg gør virkelig en dyd ud af at lytte interesseret. Jeg tager ham skam dybt alvorligt;-) Det er virkelig hyggeligt med børn, at vi voksne kan få en pause fra kassetænkningen – og børnene kan føle anerkendelse for deres syn på tingene.

Vi accepterer vores børns personlighed

Det er skønt, at børn er så forskellige, og at de har rig mulighed for at udfolde deres personlighed i vores samfund – uden at føle sig forkerte. Vi behøver ikke at overbevise vores børn om, at de da skal være håndværkere, hvis det slet ikke ligger til dem – eller akademikere, atleter eller kunstnere. Vi kan bare følge deres udvikling og acceptere, at de nok ved bedst, når det kommer til at finde noget, der gør dem lykkelige. “Bare du er glad for det, du laver”, er der blevet sagt en del gange i de sidste par generationer.

Vores datter er netop fyldt halvandet år, og når vi kigger tilbage i tiden, har vi efterhånden mange minder, som ikke kun omfatter spædbarnstiden. Nej, hun er en rigtig lille buldrebasse nu. Det er sjovt, som personligheden bliver mere og mere tydelig, og jeg kan huske, hvordan vi allerede få timer efter fødslen snakkede om, hvordan hendes personlighed mon var? Jeg ved virkelig ikke, hvordan vi allerede få timer efter fødslen kunne snakke om, at hun da vist var en lille stærk personlighed, som ville indtage verden med masser af power: “Her kommer jeg!” 🙂 Det havde vi en klar fornemmelse af, at hun ville. Indtil videre er det også den vej pilen vender. I går var vi fx i Danmarks Fugle Zoo i Tommerup, hvor hun viste, at hun ikke er bange for at sige, hvad hun mener om tingene;-)

Vi sad i cafeteriaet, hvor der også var et indendørs fuglevoliere klos op ad, hvor vi sad. Ella begyndte at stirre på en ældre herre, da han gik hen imod volieret for at studere fuglene. Med rynket pande og sammenspiste øjne, sagde hun gravalvorlig til ham: “Det er MIN!” Han kiggede noget overrasket på hende, og svarede så, at han lovede, at han ville passe godt på fuglene. Om ikke han måtte låne dem lidt? Vi måtte venligt indskyde, at de jo siger mange skøre ting i den alder:-)

Vi lærer vores børn om mangfoldighed

Jeg bliver helt varm om hjertet, når jeg indimellem tænker på, hvor mange forskellige kulturer, der er samlet i børneinstitutioner og skoler. Vores børn lærer i høj grad om mangfoldighed, og at tingene ikke behøver at være besværlige, fordi vi er forskellige. Forskellighederne kan bare være en lille detalje i en hverdag fyldt med venlighed. Børnene lærer lynhurtigt, at Fatima ikke spiser svinekød, at Niels kun spiser økomad, og at Sara er veganer. Hvis nogen forældre er negative overfor muslimer, veganere eller andre der skiller sig lidt ud, må det være deres sag. De er måske også hårde over for sig selv og drømmer om et lettere liv, så det vil jeg ikke lade mig gå på af. Hvis vi vil se succeshistorier derude, er det bare med at åbne øjnene for alle de gode eksempler, der er i vores samfund.