Frygter du december måned med familien?

IMG_20151130_220935Frygter du december måned? Eller elsker du julehygge med familien?

‘Julen er hjerternes fest’ og det er snart nu, at vi alle samles med familien for at blive mindet om, hvorfor vi ses så sjældent!;-) Ej, så skidt står det ikke til hos os. Jeg glæder mig til at tilbringe tid med min familie under jul og nytår. De familiemedlemmer vi tilbringer mest tid med har især ét karaktertræk til fælles. De er generøse på den måde, at de viser os at vi er ønsket, ligesom vi viser dem, at de er værdsat. Engang læste jeg nemlig en artikel, hvor en psykolog udtalte, at det var klogt at holde sig væk fra nærige mennesker, da de også var nærige med følelser. Det er da tankevækkende, hvis det hænger sådan sammen.

I følge en undersøgelse fra 2014 havde hver tredje oplevet at cutte kontakten til et familiemedlem i en kortere eller længere periode. Det vidner om, at der også er en del konflikter i de fleste familier. I en familie er det både vigtigt at sætte tydelige grænser og at være rummelige og tilgivende – en svær balancegang. Jeg kan godt lide juletiden, fordi den indbyder til tilgivelse og forsoning efter svære tider – hvor mange julefilm er der ikke lige med det tema?:-)

I morgen kommer jeg med en lille guide til, hvordan du takler familien under julen. Der er jo ofte ting der går igen, såsom manglende anerkendelse eller uligevægtige relationer. Læs med og se, om du kan genkende noget og kan bruge mine forslag til at takle det? Jeg har altid interesseret mig meget for det at være en familie, hvorfor jeg gør mig klog på bloggen her;-)

Mit tema på bloggen her i december vil i høj grad være familien – så læs endelig med og se, om du kan genkende noget.

Lad vær’ med at gå på slankekur, mor

IMG_3230Det her bliver et langt blogindlæg, for jeg har meget på hjerte, når det kommer til alle de kvinder/mødre der gerne vil tabe sig, men som i stedet for succesoplevelser får mindreværd ud af det. Jeg har selv været ked af min vægt for mange år siden. Vil du gerne tabe dig, er mit bedste råd, at du fokuserer på: 1. At du er god nok, uanset hvordan du ser ud. 2. At du vil leve et sundt og tilfredsstillende liv med plads til udskejelser. 3. At uanset, hvor meget overvægt du har, giver det dig ikke ret til at føle skam – eller lade andre træde på dig.

For mange år siden, da jeg var omkring de 20 år, fik jeg det gode råd, at jeg skulle lade være med at gå på slankekur. Det var bare lidt for sent, for jeg havde allerede et par kure bag mig – og altid på en eller anden form for kur eller “livsstilsændring”. Rådet blev givet, fordi slankekure kan føre til, at man bare tager endnu mere på. Desuden ligger fokus helt forkert ved de forskellige typer af slankekure. De siger allesammen, at der ingen afsavn er ved præcis denne kur, men der var ALTID afsavn for mig. Det eneste de her “livsstilsændringer” ændrede for mig, var min livskvalitet. Det er bare det absolut værste at være på slankekur! I dag vejer jeg 57 kg og er 163 høj. Det giver mig et BMI på 21,45, hvilket giver status: Normalvægtig.

Hvad har jeg så gjort for at opnå denne vægt, efter at jeg i årene fra ca. 18 år og on- and off indtil starten af tyverne altid kæmpede med vægten? Jeg har sagt til mig selv, at  slankekure/livsstilsændringer – det er ikke for mig! Det mentale har spillet en stor rolle, hvor jeg går laaaangt uden om alt, hvad der hedder gode idéer til at tabe sig. Jeg er ligeglad med, hvordan afsenderen pakker det ind. Jeg skal bare ikke tabe mig. Måske skal jeg leve sundere, måske skal jeg have mere frisk luft, modvirke knogleskørhed eller diabetes, måske skal jeg gøre noget godt for mit humør – men jeg skal ikke tabe mig! Min mand siger, at jeg er lidt stædig, hvilket passer, for i hvert fald går jeg uden om alle instagram-profiler eller andre sociale medier profiler, der vil give mig inspiration til at tabe mig. Jeg dvæler aldrig ved forsiderne af ‘I FORM’-magasiner eller lignende, når jeg er ude at handle og jeg har for mange år meldt min holdning ud til venner og familie, at jeg er ikke ude på at tabe mig. Ligesom at mange meddeler deres omgangskreds, at de gerne vil tabe sig, meldte jeg det modsatte ud.

Jeg ejer heller ikke en vægt, så de eneste tidspunkter, hvor jeg finder ud af min vægt, er når lillepigen skal vejes ved lægen, hvor mor så også springer op på vægten:-) Under min graviditet blev jeg også kun vejet ved lægen og tog vel ca. 11 kg på. Jeg ved ikke det præcise tal, for går som sagt ikke op i det. Jo mindre jeg går op i at tabe mig, jo lettere er det for mig at beholde min vægt.

Min mor har altid været normalvægtig, så hun kunne ikke forstå, da jeg i tyverne var så besat af at tabe mig. Jeg observerede hendes spisevaner, men det var som en by i Rusland for mig. Nu kan jeg se, at jeg har samme spisevaner.

 

  • Jeg spiser for at leve og ikke omvendt
  • Min appetit er ret stabil
  • Jeg spiser alt – ingen restriktioner
  • Jeg kan godt lide at leve sundt, men elsker kage og spiser kage hver uge
  • Jeg føler, at der mangler noget i mit liv, hvis jeg ikke spiser grøntsager og frugt hver dag
  • Jeg bliver i godt humør af at gå lange ture
  • Jeg får øget appetit, hvis jeg sover for lidt
  • Jeg har gode spisemanerer ude, men herhjemme kan jeg godt finde på at levne en bitte skorpe – stopper med at spise, når jeg ikke længere er sulten.
  • Jeg foretrækker fede mælkeprodukter, fordi jeg tror på, at det er sundere (bakket op af nogle forskningsresultater)
  • Jeg sørger for at få sunde fedtstoffer hver dag i form af nødder, avokado, banan og sunde olier (jeg spiser fedtstof i den mængde, jeg har lyst til)
  • Jeg går uden om alle lightprodukter, produkter med mange tilsætningsstoffer og produkter med sødestoffer – medmindre det bliver serveret, når jeg er hos andre
  • Jeg spiser gerne to håndfulde mandler som natmad, hvis jeg ikke gider at finde natmad frem. Jeg har med andre ord overhovedet ikke fokus på mit kalorieindtag
  • Jeg spiser gerne et stort måltid mad inden sengetid, hvis det tilfældigvis er der, at jeg er drønsulten
  • Jeg spiser efter min sult og ikke klokken. Vi samles til alle måltider, men så spiser jeg måske bare lidt mindre, hvis jeg ikke er sulten
  • Jeg vil gerne snakke med folk om slankekure og livsstilsændringer, men ikke i timevis. Min erfaring siger mig, at jeg lynhurtigt bliver hooked igen efter jeg gik på denne slankekurs-detox i starten af tyverne.
  • Jeg går uden om bestemte madvarer, som jeg har erfaring med giver mig stor appetit på no time. Du kan selv prøve at lytte til din krop og eksempelvis mærke, hvordan tørret frugt indvirker på dig? Tørret frugt og figenpålæg er noget, jeg holder mig fra, ligesom riskiks har en skør indvirkning på mig, så jeg tænker på mad konstant! Jeg har eksperimenteret med at spise fedtstof i forbindelse med indtagelsen af riskiks, men giver mig stadig forøget madfokus i timerne efter.

 

Forøvrigt skal du måske også tjekke hos din læge, at din hormonbalance er i orden, dit blodsukker er i orden og i det hele taget få tjekket, at alt er som det skal være. Mentalt kan du slet ikke leve sundt, hvis hele din krop higer efter sukker (også det skjulte). Lad vær’ med at dunke dig selv oven i hovedet, uanset din årsag til, at du føler det er svært at tabe sig. Din krop er helt unik, og jeg har selv lidt af en voldsom appetit, som jeg altid prøvede at dæmpe ved hjælp af mange “samtaler med mig selv”, så jeg ved, at det kan være vildt svært at være midt i den her “vægttabs-besættelse”.

Det kan være, at du har gode erfaringer med en eller anden slankekur, hvor du trives med at følge den, og så er det jo bare fint. Jeg har bare listet op, hvad der har virket for mig. Det er også det sidste du hører fra mig omkring inspiration til vægttab, for fokus bør jo være på det sunde og glædesfyldte liv, fremfor hvad der står på vægten:-)

Alanya versus Assens

IMG_3314I går var der snestorm mange steder i Danmark, og i Alanya var der til gengæld 26 grader og folk badede… Selvom jeg prøvede at sælge snevejret godt, var jeg ikke helt overbevisende. “Welcome to Denmark”, udbrød jeg begejstret, som vi har kutyme for at gøre herhjemme, når vi opdager noget fantastisk ved Danmark:-) Vi boede tæt på stranden i Alanya, og det gør vi også her. Sidst jeg var nede ved stranden her i Assens, så jeg nogen der vinterbadede, så ja, kontrasten er temmelig stor..

Alanya vinder en del point for det gode vejr, men Assens er nu også meget charmerende, når solen lyser de mange gamle byhuse op og vi går tur ved havnen. Hovedårsagen til at vi er havnet i Assens er, at vi dermed er tæt på det meste af vores danske familie, hvilket betyder meget, når man får børn, så alle familiefødselsdage ikke går med at farte land og rige rundt. Hverdagen er helt god i Assens, grundet alle mulige tilfældigheder. Verdens bedste dagplejemor tæller fx med i vurderingen, og hvad skulle vi gøre uden verdens bedste mormor i nærheden? Hvad skulle vi også gøre uden min mands frivillige danskunderviser? En pensioneret mand, der kun taler dansk til min mand og printer fine lektier ud til ham. Hvad skulle jeg gøre uden min søde mødregruppe, som jeg ikke kunne forestille mig fandtes magen til et andet sted i Danmark.

Flere børnefamilier flytter fra storbyerne til mindre byer eller Udkantsdanmark, og det kan jeg godt forstå! Jeg har selv boet i København i en del år, og efter at være blevet mor kunne jeg slet ikke forestille mig at bo i en så hektisk by som København. Vi ville alligevel ikke benytte os af alle kulturtilbuddene, da det jo også tager tid altsammen, og så foretrækker vi masser af frisk luft, som her i Assens. Assens er jo ikke ligefrem Danmarks navle, men har også meget godt at byde på, herunder et godt nærmiljø, hvor alle kender alle (næsten da). Selv borgmesteren stoppede på et tidspunkt op for at sige hej til os. Vi blev jo gift på Rådhuset i Assens og viet af borgmesteren, og jeg husker tydeligt, hvordan min mand var ret nervøs for at møde op, da jeg i farten (i løbet af ugens hektiske planlægning) havde meddelt ham, at nu skulle han jo huske at holde tale for mig på bryllupsdagen. Det havde han tolket som at han skulle holde tale på rådhuset. Ret nervepirrende for ham. Det var først et par timer inden brylluppet, at han fandt ud af, at han højst skulle lære borgmesteren at sige skål på tyrkisk – hvilket han også gjorde.. Borgmesteren var meget interesseret i det tyrkiske kulturmøde. Jeg var et øjeblik mest interesseret i at rette på blomsten i knaphullet på min mands jakkesæt, så min mand hviskende måtte sige: “Jeg står lige og snakker med borgmesteren..” Og det var jo rigtigt. Jeg havde fortabt mig i en bryllupsdetalje, så jeg end ikke havde ænset, at min mand stod og konverserede med borgmesteren. Få minutter senere, da vi var på vej til at hæve taflet og bevæge os udenfor, konstaterede jeg, at lyset indenfor da også var alt for mørkt til at tage gode billeder, hvorpå borgmesteren straks åbnede døren, så vi blev mødt af skarpt formiddagslys, og venligt sagde til os: “Lyset er rigtig godt her, så det er muligt at tage nogle gode billeder”. Det første billede, vi tog i “spotlyset”, blev da også dagens bedste billede.

Det er de helt nære, små hverdagsoplevelser, der betyder meget i forhold til livskvaliteten, og der har både Alanya og Assens masser at byde på.

1-års fødselsdag og et tilbageblik

IMG_3302Lillepigen er netop fyldt 1 år, og det var en helt igennem fantastisk dag. Hendes 1-års fødselsdag vil jeg altid huske. Hendes fødselsdag havde været planlagt længe – i mit hoved, i hvert fald. Jeg havde “bagt” adskillige flotte prinsessekager i mit hoved, pyntet op med balloner og andet festligt pynt. Jeg præsterede at bage lagkager for første gang – hele tre styks, så lidt må jeg have lært af at se Den Store Bagedyst. Jeg bagte også næsten sukkerfri banan/blåbær muffins til dagplejen – for at overholde deres sukkerpolitik, og jeg kom først i seng ved midnat, fordi jeg gik i detaljepanik… Så havde jeg ikke forme nok, tog den ene og den anden form frem, ombestemte mig, fandt én slags krymmel frem – og så en anden.. Jeg endte nærmest med at gå rundt om mig selv af bare træthed – lidt skørt bare på grund af en 1-års fødselsdag, men det var det hele værd:-)

Et år fyldt med lærdom

En 1-års fødselsdag er jo noget helt specielt, og jeg tænker ofte på, hvad jeg har lært igennem året. At skue tilbage i tiden er ikke særligt moderne, men i følge psykologi-professoren Svend Brinkmann, der har skrevet bogen ‘Hold fast‘, er det helt fint at dvæle ved fortiden. Vi gør rigtig meget status herhjemme, filosoferer over, hvordan vi bedst griber noget an, hvordan vi bedst samarbejder osv. osv. Vi er enige om mange ting, men da baby kom til verden fandt jeg ud af, hvor mange ting, man egentlig kan have en mening om – eksempelvis, hvilke strømper hun skal have på, eller om hun går godt i sutskoene eller ej..? Hvis vi er uenige, afprøver vi det som regel en dag eller hører andre ad, hvad de mener. Det er både skønt og til tider anstrengende, at de mindste detaljer kan betyde alverden. Men at se babys lykke og at hun er godt tilpas, er jo bare alle detaljerne værd.

Der blev skruet op for livet i det år!

En anden bog jeg netop har læst er: ‘Skru op for livet’ af Michelle Hviid og det gør man på en helt særlig måde med et lille barn. Det er ikke lige de vilde udlandsrejser, det bliver til, men i hverdagen sker der altid noget særligt, noget overraskende, noget smukt og bare helt igennem specielt på sin egen hverdagsagtige måde. Som lille baby – kun 7 måneder gammel, kan jeg huske, at hun satte i øjeblikkelig gråd, da vi præsenterede hende for vores nabo fra Eritrea – mørk mand med meget hvide tænder. Det grinte vi af – især naboen kunne heldigvis også se det sjove i situationen;-) I sommers kan jeg huske, at en hyggelig udflugt nær var blevet ødelagt, da hun kvaste en hveps i sin hule hånd – helt bogstaveligt med sine små tykke næver og endda uden at blive stukket.. Da hun var knap et år præsterede hun at åbne et uåbnet glas oliven ved at hamre det et par gange ned i gulvet.. Hun er lille stærk pige med en vilje af stål og lidt skøre påfund;-) Vi har skruet helt op for livet herhjemme, når hun altid finder på noget nyt og ikke er et øjeblik i ro. Glæder mig til at se, hvad det kommende år bringer af dejlige oplevelser.

Mere hjertekommunikation?

IMG_20151118_103306Eftersom jeg er kommunikationsuddannet og arbejder med kommunikation, tænker jeg meget i, hvordan vi kommunikerer til hinanden. Nu har jeg en blog, der hedder ‘Hjertestreger’, da jeg træffer mange beslutninger med hjertet, og i det hele taget følger min intuition meget. Det var derfor nærliggende at foretage en Google-søgning og se, om begrebet ‘Hjertekommunikation’ fandtes? Enkelte steder blev begrebet brugt i forbindelse med forskellige terapiformer. Jeg kom ind på en blog, hvor kvinden bag bloggen med overskriften: ‘Et åbent hjerte som redskab til kommunikation’ beskrev vigtigheden af at holde sit hjerte åbent og lytte med hjertet, når man møder folk. Det er i sandhed vigtigt og aktuelt efter weekendens terror i Paris. Så bliver det endnu vigtigere, at vi som enkeltpersoner møder personer, uanset religion og kultur, som dem de er, uden at dømme. Hvad vi bør gøre politisk, er svært at sige, men vi bliver i hvert fald som enkeltpersoner nødt til at sprede masser af kærlighed. Vi må ikke lade frygten styre vores liv og tanker omkring andre – vi må forsøge at holde vores hjerte åbent. Der er brug for, at vi som enkeltpersoner bruger hjertekommunikation, dvs. kommunikerer fra hjertet og virkelig ønsker at hjælpe andre. Jeg fandt en anden blog, der også beskrev Hjertekommunikation. Jeg bed især mærke i denne opfordring:

“Se ind i hjertet på den anden og dem de i virkeligheden er. Den del som bare vil det bedste, selvom de er ufuldkommen.” 

Det er jo meget nemt at kigge sådan på spædbørn eller børn, men hvad med teenagere, der gør oprør? Eller andre voksne, som man er dybt uenige med?

Faktisk får Hjertekommunikation mig til at tænke på partiet Alternativet, som jeg (selvfølgelig) stemte på ved sidste valg. Det vil nok ikke overraske dem der kender mig;-) Alternativet er et meget anderledes parti, der har til hensigt at tale ting op, i stedet for ned, som ikke bliver personlige, når de deltager i debatter og heller ikke bruger en masse krudt på at kritisere modpartens synspunkt, men mere på at fortælle om, hvad DE står for. Jeg synes, at der er behov for nytænkning med et parti som Alternativet, selvom jeg slet ikke er enig i alt, hvad de foreslår og er mere enig med nogle af de andre partier i nogle sammenhænge. Men de skulle have min stemme, fordi de vel forsøger sig lidt med hjertekommunikation, som verden i høj grad har brug for.

Uffe Elbæk er blevet kaldt naiv. Jeg så et klip i tv, hvor seerne så ham svare for sig ang. den påstand. Jeg tænkte straks: “Selvfølgelig bliver manden kaldt naiv, for de færreste kan rumme, at så meget politik lige pludselig kommer fra hjertet”. Som naiv er man jo også lidt ufarlig – ja, jeg tror ikke, at Uffe Elbæk er ked af dette image. Det er da ikke helt dumt at blive kategoriseret som naiv og dermed ufarlig, når det helst skal komme bagpå de andre partier, at Alternativet vinder vej til folkets hjerter. De færreste politiske eksperter spåede dem en fremtid, men jeg tror, at de fleste danskere længes efter oprigtighed – budskaber der kommer fra hjertet og den formidlingskunst mestrer Alternativet.

Hjertekommunikation starter i familien, når et lille barn melder sin ankomst og der bliver taget imod barnet med åbne arme. Sammenhængen i samfundet starter med det lille elskede væsen, der hører hjemme i sin familie. Oldeforældre, der måske kun oplever en relation til barnet, ønsker måske at knytte stærke bånd og tilbringer tid med at beundre det lille væsen. Det er Hjertekommunikation på tværs af generationer – også en vigtig faktor, når vi taler om at skabe et godt samfund, hvor folk føler sig rige på kærlighed. For de, der ikke har en familie at høre hjemme i, er det ekstra vigtigt, at de møder medmennesker på deres vej, der får dem til at føle, at de hører hjemme. Det gør altså de fleste udfordringer nemmere at tackle, når familien/samfundet møder en med accept.

Older posts