Baby synes også, at Fyn er fin

DSC_0387Vi havde en skøn søndag i går. Det blev til en impulsiv tur til Faaborg. Her landede vi først og fremmest ved den nye havnepromenade, hvor der er et område med fint træunderlag, hvor vi satte Ella ned for at hun kunne kravle lidt omkring. Hun så straks en trappe, som hun gerne ville op af. Hun har aldrig kravlet på trapper før, men det var ingen forhindring;-)

Af yndlingssteder på Fyn er Faaborg nu med på listen. Smukke huse, dejlig havnepromenade og den omkringliggende natur med eksempelvis Svanninge Bakker gør den til et besøg værd. Vi var også lige forbi ‘Alanyakebab’, hvor min tyrkiske mand snakkede tyrkisk med indehaveren – altid hyggeligt at hilse på tyrkere i lokalområdet:-)

Da vi ankom til Faaborg satte vi os for at spise medbragt kage og drikke kaffe i solen. Her mødte vi så en anden børnefamilie – denne gang fra Rumænien, hvor vi straks fik lyst til at byde børnene på kage. På gebrokkent engelsk snakkede vi så alle sammen. Uanset religion, kultur eller land – kan man altid mødes omkring kage:-)

Tips til babysnacks

IMG_20150923_205144Her er det snacks/mad, som vores datter spiser med stor fornøjelse – måske din søn/datter også gerne vil spise noget af det her?

– økologisk agurk fra Kiwi

Ja, jeg undrer mig…. Men der er stor forskel på, hvor vild vores datter er med de almindelige agurker og så denne øko fra Kiwi. De hvide “kerner” i agurke-kødet er dobbelt størrelse og ligefrem nogle, som vores datter kan tage ud. Hun smasker højlydt, så på alle måder er denne agurk alt for anderledes til, at jeg har lyst til at købe almindelige agurker.. Typisk, at det bliver sværere og sværere at gå tilbage, når man først har gået et skridt frem mod økovejen;-) Fra nu af køber jeg da kun den økologiske – den er endda bedre end skoleagurker..

– små nedfaldsæbler (købt privat)

Vores datter er stolt, når hun får sit eget æble i hånden:-) Så er de jo også økologiske, så der er skønhedsfejl på, som gør det mere interessant at spise/pille i:-)

– tyrkiske fladbrød

Hun spiser også gerne tyrkiske fladbrød med eksempelvis most banan eller moste dadler inden i. Ellers kan brødene også dyppes i eksempelvis tomatsauce eller saucen fra grøntsager. Vores favoritaftensmad i øjeblikket er laks skåret i firkanter og ristet på panden med små kartofler i olie/tomatmarinade og så på et fladbrød.. Det kan vores datter også spise.

– spejlæg

Vores datter vil helst spise selv, men det er jo ret svært, når hun endnu ikke har motorikken til det.. Et trick er derfor at skære et spejlæg ud i store flager og lægge henkastet foran hende… Så skal hun nok tage det op med hånden og spise det. Det sviner ikke så meget, som man skulle tro, for stykkerne skal kun lige være store nok til at fange interessen.

– havrefras

Jeg lægger indimellem nogle havrefras foran hende – og indimellem med lidt afstand imellem. Det gør det bare mere interessant for hende at fiske dem op med fingrene – lidt ligesom hunde, der leder efter hundekiks;-)

– spaghetti

Vi har ofte spaghetti liggende på køl – i en plastikbeholder med vand i, så det kan holde sig i en dags tid efter at være blevet kogt. Når vores datter får mad, får hun så samtidig lov til at få lidt spaghetti ved siden af til at lege med. Så ryger der mere ned:-)

Det var lidt inspiration. Et trick er forøvrigt at friste hende med maden ved nogle gange at tage det væk fra hende et øjeblik. Babyer vil jo som bekendt altid have det, som de ikke kan få.. 😉 Ellers forsøger vi også at skære eksempelvis æbler og agurker ud i forskellige former, så det er spændende hver gang at spise det.

Den taknemmelige, fattige og ydmyge flygtning

IMG_20150923_203051Jeg tænker ofte på flygtningesituationen og spørger indimellem min mand, hvornår mon verden bliver god igen? Hvis det da bare var så enkelt, at verden kunne blive god igen, ligesom man kan spørge sin mand eller sit barn: “Hvornår bliver du god igen?”. Det havde været rart, hvis der lynhurtigt kom opklaring, og verden i det mindste vendte tilbage til at være ligesom man var barn… Verden var da vist knap så grum dengang i 80’erne/90’erne eller? Men det ville så også kræve at internettet ikke fandtes, så man ikke i lige så høj grad blev informeret om verdens genvordigheder;-) Al den oplysning er både godt og skidt.

Mange tanker flyver gennem mit hoved, når jeg ser nyheder omkring flygtningesituationen: “Hvad er egentlig op og ned i flygtningesituationen? Og hvad med fremtiden? Er det mon sandt, hvad jeg lige læste på dagens.dk?” osv. osv. Der er en del propaganda forskellige steder fra, der jo gør os alle snotforvirrede. Det bør gøre os forvirrede, for med tvivlen har vi bedre forudsætninger for at undersøge tingene og i sidste ende handle korrekt. Jeg har endevendt artikler, debatter osv. i min sparsomme tid, og vi taler en del om det her i hjemmet.

Hver gang jeg ser et billede af flygtninge, tænker jeg på, at det lige så godt kunne være os, og jeg bliver så taknemmelig. Når vores datter sover i tryghed, når vi spiser sammen som familie og selv, når vi diskuterer de mest latterlige, små ting, er jeg taknemmelig for, at vi har muligheden. Muligheden for bare at være luksusdyr, der diskuterer, hvem der skal lave morgenmad eller har mest ret til en middagslur.

“De rydder ikke op efter sig”, de flygtninge. Billeder, der florerer på internettet, giver det indtryk, at de er utaknemmelige. De vil også hellere til Sverige, og så går de i mærkevaretøj. Jeg tænker, at størstedelen sikkert reagerer med taknemmelighed og ydmyghed, men at de, der ikke gør, bare har hovedet fyldt op med andre ting. Mentalt overskud er nok heller ikke det, de har mest af.. Hvordan ville man selv reagere, hvis man havde skrækkelige billeder i hovedet af sin flugt, var bekymret for fremtiden, var sulten, træt og i sorg.. Ville man så være politisk korrekt, et dydsmønster, en maskine? Eller ville man i stedet være et menneske med uperfektheder? Og mon ikke man under den lange flugt, i mange tilfælde, ville prioritere at skynde sig videre? At sætte sig i deres sted er vist den største individuelle udfordring for os i 2015, men lidt kæmper vi nok alle hver dag, og det kan godt gøre mig glad.. Verden kan stadig være smuk fra de rette vinkler.

Lidt Familien Danmark er vi vel

IMG_2064Hvad er dansk? Og hvordan får man lige den danske kultur plantet godt i sin familie, der også består af en tyrkisk far? Det går egentlig meget godt med at tilgodese både den danske og tyrkiske kultur i vores familieliv. Det starter jo først og fremmest med forældrene, og vi prøver at finde de bedste sider ved hver kultur. Vi snakker om både dansk og tyrkisk politik, vi kan lide både tyrkisk og dansk design, vi snakker om de steder, vi gerne vil besøge i Danmark og i Tyrkiet, vi shopper dansk og tyrkisk tøj – også babytøj, vi hører tyrkisk og dansk musik, spiser tyrkisk og dansk mad (bortset fra svinekød), og ja, sådan kan vi blive ved. I starten var jeg lidt spændt på, hvad min mand ville sige til, at vores datter skulle i dagpleje. (Ja, det havde jeg allerede bestemt;-)). I Tyrkiet har de nemlig ikke dagpleje eller tradition for at få børnene passet, før de er ca. 3 år. Han synes, at det er sådan en god idé med dagpleje, og han elsker at hente og bringe og høre om, hvordan det er gået hos dagplejemoren. Dagplejekonceptet er så netop blevet indført i nogle af de større byer i Tyrkiet, inspireret fra Danmark:-)

Selvom min mand er vokset op mange tusind kilometer fra mig, er vi ret ens, og har eksempelvis oplevet nogle af de samme ting. I den overfladiske ende af skalaen kan jeg nævne, at vi som børn/teenagere begge så tv-serien Dallas hver eftermiddag. I den meget dybere ende af skalaen, gjorde det stort indtryk på os med Kuwait-krisen/Golfkrigen, som vi ikke kunne undgå at se lidt af på tv.

Vi er egentlig ret vilde med hvert land på hver sin måde, og vi har en uskreven regel om kun at snakke negativt om vores fødeland – hvis det skal til. Vi kan snakke om, at tingene er anderledes i det andet land, men kritik er lidt trættende. Jeg bliver jo selv lidt træt af eksempelvis danske politikere, der gør sig vildt kloge på politik i Tyrkiet, når de har svært nok ved at føre fornuftig politik herhjemme. Medierne vinkler også altid tyrkisk politik til den negative side, så har opgivet at gøre mig klog på tyrkisk politik ud fra danske medier. Når den tyrkiske økonomi er så god, og de har taget ca. 2 millioner flygtninge, kunne der vel godt komme en enkelt positiv historie i ny og næ – bare én? Jeg har opsnappet lidt politisk viden fra Tyrkiet hist og pist i stedet for – fra folk der bor/har boet i Tyrkiet.

På mange måder er vi Familien Danmark der drømmer om villa med ligusterhæk, Volvo og vovse, men vi er også stolte af at have tyrkiske rødder:-)

Jeg var også ved clairvoyant

IMG_20150914_181128Mascha Vang skrev netop den anden dag om sit møde ved clairvoyanten Rikke Rasmussen. Pudsigt nok har jeg også været ved Rikke Rasmussen engang for en del år siden. Det var et opløftende møde, for ikke alene fik jeg en masse positive ting at vide – Rikke er også bare en super behagelig person. Hun kunne sige meget, som passede rigtig godt, dvs. om min personlighed og min familie, som hun ikke kunne have googlet sig til. Jeg havde fået hende anbefalet af en veninde, men hun var også med i et Bubber-program på et tidspunkt – og det var selvfølgelig Bubber, der for alvor overbeviste mig om, at jeg skulle tage til hende;-) Hvis de kendte bruger hende, må hun jo være dygtig;-) Om hun så bare er en god menneskekender og god til Google? Hmm, hvis en veninde gik til hende og var super glad bagefter, så ville jeg også være glad på hendes vegne, uanset hvor skeptisk jeg så selv var. Rikke fokuserer selvfølgelig også på de positive ting i tilværelsen – hvorfor bekymre sig unødigt?

Uanset hvad, var det bare en spændende oplevelse, som jeg måtte have med, selvom jeg da også var skeptisk, og egentlig stadig er det over for den alternative verden. Jeg tror på, at nogle ganske få er dygtige og kan give folk noget brugbart med på vejen. Jeg ser det som en luksus at bruge penge på, ligesom andre behandlinger, hvor forkælelsen er i højsæde. Hvem vil ikke gerne høre noget godt om sig selv i en times tid?:-)

Older posts