Hviids varmestue om urummelighed

DSC_0230Et radioprogram jeg kan anbefale er ‘Hviids varmestue af Michelle Hviid. Det er på Radio24syv. Hun tager forskellige samfundsproblematikker op, og hun bruger meget af sig selv i udsendelserne. Den seneste udsendelse i rækken handler om miljøet. Jeg glæder mig til at høre den som podcast. Sidste gang handlede radioudsendelsen bl.a. om ‘urummelighed’ – et udtryk som Pia Kjærsgaard brugte i udsendelsen. Det var hende og Mascha Vang, der var i studiet. Hvis der er to, som mange har forudindtagede meninger omkring, så er det Mascha Vang og Pia Kjærsgaard. Hvad sker der, hvis man inviterer dem i et radioprogram med Michelle Hviid? Guldkorn på guldkorn.. Ja, jeg er ikke enig med Pia Kjærsgaard politisk, men derfor kan det altså godt være balsam for sjælen at høre hende tale om livet. Mascha Vang var lige så interessant at høre på. Jeg følger indimellem Mascha Vang på hendes blog, men kunne nu godt bruge flere radioudsendelser med hende. Lyt til programmet som podcast, hvor de bl.a. kommer ind på de negative kommentarer, de også nogen gange får for deres ærlighed. “Hvad har du røget?”, var der en der skrev til mig på Facebook, da jeg deltog i en debat. Det var jo ingenting i forhold til, hvad mange andre oplever af negative kommentarer, men blev alligevel overrasket. Det kom fra en medicinstuderende – kan hun ikke nøjes med at spørge patienterne?;-)

Urummelighed findes overalt – selv fra uventede kanter, som Pia Kjærsgaard også var inde på. Indimellem tænker jeg på en underviser, jeg havde under min uddannelse, der på et tidspunkt spurgte ud i rummet ang. en analyse af en reklamekampagne: “Men er de da dumme? Dem, der har lavet den her kampagne?”. Selvfølgelig var de ikke det. Jeg øver mig selv i, at min reptilhjerne ikke skal styre for meget, når jeg bliver mødt af mennesker, jeg slet ikke forstår. Så er jeg fri for at korse mig😉

I den første udsendelse af Hviids varmestue blev der talt om narcissisme – og om, hvorvidt Michelle Hviid kunne diagnosticeres som narcissist. Det kom sig af, at en psykolog på de sociale medier havde kaldt hende for en narcissist. Om Michelle Hviid virkelig er narcissist, kom der af etiske og flere andre grunde ikke noget svar på, men derimod en samtale om, hvad der kendetegner en narcissist, men også hvad det er for reaktioner, hun evt. fremprovokerer i folk, siden en ukendt person i den grad gik til hende på den måde. Det kan anbefales at lytte til det. Det gav i hvert fald mig en indsigt i den negative adfærd, som nogle har på nettet, og hvorfor det evt. rammer nogle folk mere end andre, men også en forsikring om, at mange heldigvis har meget kærlighed og omsorg for hinanden.

Michelle Hviid gav eksempler på, hvordan hun forsøger at gøre en forskel for andre mennesker, og får også tilbagemeldinger om, at hun faktisk har gjort det, så der er flere indikationer på, at hun altså ikke er selvoptaget og uden tanke på andre mennesker, som en narcissist ville være. Vil ikke afsløre mere – bare lyt til det.. Et kærligt radioprogram, der omhandler ukærlige problematikker.

Når verdenssituationen forklares med en tøjbamse

IMG_3226

Min mand og jeg taler ofte om politik. Det var ikke meningen, at jeg skulle interessere mig for politik, men det er kommet snigende ind på mig, ligesom de der selvvalgt barnløse, der pludselig har tre unger. Ofte burde jeg læse om, hvad det forventes at baby kan på dét og dét tidspunkt, men i stedet læser jeg nyheder. Der kan jeg godt føle mig lidt utjekket på en absurd måde, for hvornår er det blevet utjekket at følge med? Følge med i verdenssituationen og ikke kun ens babys udviklingstrin – selvom det sidste skam også er vigtigt. Baby følger med – så er alt godt.

Når man bliver mor, bliver der vendt op og ned på verdenssituationen. Ens personlighed, ens hverdag og ens hjem bliver forvandlet. Der bliver jokket i en sut, selvom baby ikke bruger sut. Stuen vidner om forsøg – hvis ikke det er på at få baby til at bruge sut – så på at trappe ned på mælk. Kamillete i en sutteflaske vidner om forsøget, ligesom agurkstykker vidner om irriterede gummer. En slå-ud-rejseseng til baby er der også – forsøg med at få baby til at sove væk fra mor og far – på eget værelse, et skridt ad gangen, som med andet i babyverdenen.

Den anden aften sidder min mand og jeg og taler om politik i så lang tid, at selv baby bliver helt træt. “Ej, vi glemmer dig helt”, siger min mand, imens vores datter leger omkring på gulvet, men begynder at klø øjne. Snart er baby i en anden verden. Hun ligger i rejsesengen, trygt og godt og sover. Vi snakker videre om verdenssituationen, men rykker ind ved siden af. To lys på et bord kan ikke matche intimiteten. Intimiteten der er ved at diskutere politik helt hviskende for at baby ikke skal vågne. Min mand begynder at forklare noget om tre forskellige politiske grupper, men jeg forstår det ikke helt. Han bliver nødt til at illustrere det.. I vindueskarmen finder han sutteflasken, som illustrerer én politisk gruppe. En anden politisk gruppe bliver illustreret af en tøjbamse. Han vender hovedet febrilsk rundt – på jagt efter en tredje gruppe. Han fortrækker ikke en mine. Det er serious business.. Så er det, at han får øje på ‘Turtelduerne’ i vindueskarmen – fine træfigurer af Kaj Bojesen. Turtelduer, som vi fik i bryllupsgave. “Nej, ikke dem!”, siger jeg bestemt, før han når at tage fat i dem. Han kigger overrasket på mig, men jeg giver mig ikke: “Nej, please ikke dem”. Og så er det, at baby bryder igennem den politiske mur – en høj skinger gråd. Så er det tilbage til babyverdenen…:-)

En dag i babys liv

IMG_3239Efter at vi har fået vores datter, synes jeg, at jeg lever mere i nuet. Jeg lægger mærke til langt flere ting i hverdagen. En baby er jo bare det sjoveste på den måde, at for dem er alting nyt og interessant:-) De mest simple objekter/scenarier er skam til store glæde for lille baby. Her er lidt overskrifter:

Andre folks mad

Den anden dag gik vi tur i parken. Det var super lækkert vejr – høj sol og blå himmel. Jeg havde Ella i barnevognen, og vi kom forbi en stribe af mennesker, der holdt picnic med medbragte sandwiches. Ella, der sad op i barnevognen, fik pludseligt travlt med at glo på dem alle. Jeg havde udsigt til hendes lille fine øre, imens resten af hovedet var vendt mod flokken, hvor hun prøvede at kommunikere: “Jeg vil have jeres mad!” ved at række tunge af dem alle.

Flotte blomster

Der er ikke noget, der kan vække vores datters begejstring mere end den flotte orkide, vi har stående i vinduet. Blomsten har lyttet på babyskrål, svære nætter med tandudbrud og ondt i maven, og den er da bare fuldstændig ligeglad – den stråler bare! Så jeg har hentet en del selvtillid ved at kigge på blomsten, der kostede det samme som en pakke hakket oksekød.. Enhver ved jo også, hvor svært det er at holde liv i en orkide! Så selvfølgelig skulle den da lige hen i den “gode vindueskarm” ved spisebordet, da jeg den anden dag gjorde klar til at Sundhedsplejersken skulle komme på besøg.

Midt i Boel-testen, hvor Sundhedsplejersken forsøgte at få min datters opmærksomhed, fejlede det totalt. Ella, der sad på skødet af mig, vendte hele kroppen væk fra hende, selvom Sundhedsplejersken sad på hug lige foran hende. Ella havde hele kroppen vendt mod vindueskarmen, hvor hun med det lykkeligste smil kiggede på… Ahh ja, hun havde fået øje på blomsten.

Ja, ja, hende kan man ikke snyde, men så kunne Boel-testen bare komme an! Og så måtte vi henkastet fortælle Sundhedsplejersken, at vi lige havde “skiftet vindue” til blomsten.

Tøjskab

Den anden dag havde jeg igen svært ved at fange hendes opmærksomhed. Jeg havde sat hende i vores seng, klar til at underholde hende med svingture op i luften. Hun var dog ikke så interesseret, for hun kiggede pludselig helt lykkelig… Ja, forbi mig… Hen på det tøjskab, hvor jeg netop var blevet afbrudt og skabet derfor var åbent. Der sad hun og kiggede tilfreds hen på tøjet, imens hun lyste helt op, sukkede og lignede en der lige havde fået en masse tøj forærende.

Mødregruppe-opskrifter – denne gang romkugler

IMG_3230Jeg havde fået en opskrift på romkugler af en fra min mødregruppe. Det måtte prøves, men desværre kunne min tyrkiske mand ikke lide dem. Det er vist lidt for typisk dansk med romkugler;-)

Til ca. 12 små romkugler brugte jeg:

En kakaoroulade, en mazarintærte, 2 dl. kirsebærsyltetøj og 2 spiseskefulde kakao. Det hele blandes sammen, rulles til kugler og sættes på køl i nogle timer. Dernæst rulles de i krymmel, kokos eller frysetørret hindbær.

Min mand var så ærgerlig over, at jeg bl.a. maste en kakaoroulade for at lave romkuglerne. Jeg lovede ham derfor, at hvis han ikke kunne lide dem, ville jeg købe en kakaoroulade igen i morgen og så kunne vi spise den. Så nemt er det at sikre sig kage her i huset..:-)

Vores sundhedsplejerske kommer forbi på onsdag, så vi kunne evt. byde hende på en hjemmelavet romkugle. Jeg forudser allerede de fedtede fingre.. Måske frisk frugt er bedre..? Hun skal forøvrigt lave en Boel-test, hvortil min mand spurgte: “Hvad så med os? Skal hun også lave en test på os?”. Det var vist mest for sjov, men jeg elsker at få stillet helt nye og relevante spørgsmål af min tyrkiske mand. Alt, hvad jeg tager for givet omkring Danmark og vores systemer bliver lige vendt på hovedet.

Hvilken nem kageopskrift kan du komme på? Og gerne én der ikke er sund..:-) Det har jeg bedst erfaring med.