Hviids varmestue om urummelighed

DSC_0230Et radioprogram jeg kan anbefale er ‘Hviids varmestue af Michelle Hviid. Det er på Radio24syv. Hun tager forskellige samfundsproblematikker op, og hun bruger meget af sig selv i udsendelserne. Den seneste udsendelse i rækken handler om miljøet. Jeg glæder mig til at høre den som podcast. Sidste gang handlede radioudsendelsen bl.a. om ‘urummelighed’ – et udtryk som Pia Kjærsgaard brugte i udsendelsen. Det var hende og Mascha Vang, der var i studiet. Hvis der er to, som mange har forudindtagede meninger omkring, så er det Mascha Vang og Pia Kjærsgaard. Hvad sker der, hvis man inviterer dem i et radioprogram med Michelle Hviid? Guldkorn på guldkorn.. Ja, jeg er ikke enig med Pia Kjærsgaard politisk, men derfor kan det altså godt være balsam for sjælen at høre hende tale om livet. Mascha Vang var lige så interessant at høre på. Jeg følger indimellem Mascha Vang på hendes blog, men kunne nu godt bruge flere radioudsendelser med hende. Lyt til programmet som podcast, hvor de bl.a. kommer ind på de negative kommentarer, de også nogen gange får for deres ærlighed. “Hvad har du røget?”, var der en der skrev til mig på Facebook, da jeg deltog i en debat. Det var jo ingenting i forhold til, hvad mange andre oplever af negative kommentarer, men blev alligevel overrasket. Det kom fra en medicinstuderende – kan hun ikke nøjes med at spørge patienterne?;-)

Urummelighed findes overalt – selv fra uventede kanter, som Pia Kjærsgaard også var inde på. Indimellem tænker jeg på en underviser, jeg havde under min uddannelse, der på et tidspunkt spurgte ud i rummet ang. en analyse af en reklamekampagne: “Men er de da dumme? Dem, der har lavet den her kampagne?”. Selvfølgelig var de ikke det. Jeg øver mig selv i, at min reptilhjerne ikke skal styre for meget, når jeg bliver mødt af mennesker, jeg slet ikke forstår. Så er jeg fri for at korse mig😉

I den første udsendelse af Hviids varmestue blev der talt om narcissisme – og om, hvorvidt Michelle Hviid kunne diagnosticeres som narcissist. Det kom sig af, at en psykolog på de sociale medier havde kaldt hende for en narcissist. Om Michelle Hviid virkelig er narcissist, kom der af etiske og flere andre grunde ikke noget svar på, men derimod en samtale om, hvad der kendetegner en narcissist, men også hvad det er for reaktioner, hun evt. fremprovokerer i folk, siden en ukendt person i den grad gik til hende på den måde. Det kan anbefales at lytte til det. Det gav i hvert fald mig en indsigt i den negative adfærd, som nogle har på nettet, og hvorfor det evt. rammer nogle folk mere end andre, men også en forsikring om, at mange heldigvis har meget kærlighed og omsorg for hinanden.

Michelle Hviid gav eksempler på, hvordan hun forsøger at gøre en forskel for andre mennesker, og får også tilbagemeldinger om, at hun faktisk har gjort det, så der er flere indikationer på, at hun altså ikke er selvoptaget og uden tanke på andre mennesker, som en narcissist ville være. Vil ikke afsløre mere – bare lyt til det.. Et kærligt radioprogram, der omhandler ukærlige problematikker.

Hverdagsforkælelse, når man ikke har ferie

IMAG2918

Vi har ikke ferie, nogen af os. Min mand passer mest baby og lejlighed, imens jeg arbejder. Men hverdagsforkælelse er vi gode til. Vi tager ret ofte på café og snakker med turister, tager på picnic, imens vores datter er i dagpleje eller tager billeder af hundeejere og deres hunde. Jeg skrev følgende blogindlæg til Vores Børn om emnet, hvor jeg kom rundt om begrebet ‘forkælelse’ og hvordan det betyder noget negativt det ene øjeblik og noget positivt det næste øjeblik. Hvordan forkæler vi egentlig os selv og vores børn bedst muligt? Nærvær er vist noget af det, som mange børn savner allermest i nutidens Danmark. Den gode nyhed er derfor, at gratis glæder jo så stadig er et hit blandt børn – de vil bare gerne have nærvær med deres forældre, gode snakke og kiggen i øjnene. Meeen der er selvfølgelig grænser. Mange børn drømmer jo også om iPads, ferie på Sri Lanka og mærkevaretøj, så vi kan nok ikke nøjes med at tage på tur i skoven konstant.

Jeg drømmer i øjeblikket om komme på all inclusive hoteller (ja, i flertal) i Tyrkiet, hvor vi bare skal ligge i en solstol, bade og spise løs i en uge. Det gjorde vi sidste år, da jeg var gravid og det var skønt. Nu kan jeg i stedet følge med på Mascha Vangs blog i de her dage, da hun er i Alanya p.t og nyder det i fulde drag… Lidt hård hverdagskost;-)

Hvordan forkæler I jer selv i hverdagen, når I ikke har ferie?

Rig på glæder i julen, når…

DSC_0775Juleaften er vel overstået, og her er de ting, der gjorde mig ekstra glad for at tilbringe juleaften med lige præcis min tyrkiske mand, datter og mor. Jeg føler mig nemlig rig på glæder:

Når min mand fortæller mig den 23. december, at jeg jo bare kan åbne min julegave, hvis jeg er irriteret over de små gryder, vi har i køkkenet.. Og han samtidig pointerer, at han IKKE røbede, hvad han giver mig i julegave…

Når Lillepigen trækker i juletræet, så det bliver skævt og jeg konstaterer, at det da også har sin charme…

Når min mor og jeg vover os over i en overfyldt kirke med den trætte, men energiske Lillepige, og en fremmed kvinde efter 45 minutter bukker sig ned til Lillepigen og siger: “Hvor var du dygtig til at være stille. Du var da godt nok en lille stjerne” og jeg straks rammes af en trang til at danse sejrsdans…

Når min tyrkiske mand tænder de levende lys på juletræet med største selvfølgelighed om eftermiddagen – længe før vi skal danse om juletræet…

Når jeg overhører min mor og mand sige ude i køkkenet: “Det her stykke af anden kan Astrid godt lide. Det må vi hellere gemme til hende”…

Når min tyrkiske mand under middagen spørger: Skal der virkelig gå et helt år, før vi skal have det her at spise igen?

Når min tyrkiske mand efter én mundfuld risalamande udbryder: “Jeg har mandlen!”, men finder ud af, at den er halv, og gentager scenariet igen og igen indtil jeg minder ham om, at mandlerne er hakket groft…

Når min mand og mor siger pyt, når jeg indser, at jeg har puttet mandlen i den største skålfuld risalamande, så mandelgave-legen går i vasken…

Når Lillepigen om morgenen den 25. giver mig et kys på munden…

Glædelig jul og godt nytår!

Lad vær' med at gå på slankekur, mor

IMG_3230Det her bliver et langt blogindlæg, for jeg har meget på hjerte, når det kommer til alle de kvinder/mødre der gerne vil tabe sig, men som i stedet for succesoplevelser får mindreværd ud af det. Jeg har selv været ked af min vægt for mange år siden. Vil du gerne tabe dig, er mit bedste råd, at du fokuserer på: 1. At du er god nok, uanset hvordan du ser ud. 2. At du vil leve et sundt og tilfredsstillende liv med plads til udskejelser. 3. At uanset, hvor meget overvægt du har, giver det dig ikke ret til at føle skam – eller lade andre træde på dig.

For mange år siden, da jeg var omkring de 20 år, fik jeg det gode råd, at jeg skulle lade være med at gå på slankekur. Det var bare lidt for sent, for jeg havde allerede et par kure bag mig – og altid på en eller anden form for kur eller “livsstilsændring”. Rådet blev givet, fordi slankekure kan føre til, at man bare tager endnu mere på. Desuden ligger fokus helt forkert ved de forskellige typer af slankekure. De siger allesammen, at der ingen afsavn er ved præcis denne kur, men der var ALTID afsavn for mig. Det eneste de her “livsstilsændringer” ændrede for mig, var min livskvalitet. Det er bare det absolut værste at være på slankekur! I dag vejer jeg 57 kg og er 163 høj. Det giver mig et BMI på 21,45, hvilket giver status: Normalvægtig.

Hvad har jeg så gjort for at opnå denne vægt, efter at jeg i årene fra ca. 18 år og on- and off indtil starten af tyverne altid kæmpede med vægten? Jeg har sagt til mig selv, at  slankekure/livsstilsændringer – det er ikke for mig! Det mentale har spillet en stor rolle, hvor jeg går laaaangt uden om alt, hvad der hedder gode idéer til at tabe sig. Jeg er ligeglad med, hvordan afsenderen pakker det ind. Jeg skal bare ikke tabe mig. Måske skal jeg leve sundere, måske skal jeg have mere frisk luft, modvirke knogleskørhed eller diabetes, måske skal jeg gøre noget godt for mit humør – men jeg skal ikke tabe mig! Min mand siger, at jeg er lidt stædig, hvilket passer, for i hvert fald går jeg uden om alle instagram-profiler eller andre sociale medier profiler, der vil give mig inspiration til at tabe mig. Jeg dvæler aldrig ved forsiderne af ‘I FORM’-magasiner eller lignende, når jeg er ude at handle og jeg har for mange år meldt min holdning ud til venner og familie, at jeg er ikke ude på at tabe mig. Ligesom at mange meddeler deres omgangskreds, at de gerne vil tabe sig, meldte jeg det modsatte ud.

Jeg ejer heller ikke en vægt, så de eneste tidspunkter, hvor jeg finder ud af min vægt, er når lillepigen skal vejes ved lægen, hvor mor så også springer op på vægten:-) Under min graviditet blev jeg også kun vejet ved lægen og tog vel ca. 11 kg på. Jeg ved ikke det præcise tal, for går som sagt ikke op i det. Jo mindre jeg går op i at tabe mig, jo lettere er det for mig at beholde min vægt.

Min mor har altid været normalvægtig, så hun kunne ikke forstå, da jeg i tyverne var så besat af at tabe mig. Jeg observerede hendes spisevaner, men det var som en by i Rusland for mig. Nu kan jeg se, at jeg har samme spisevaner.

 

  • Jeg spiser for at leve og ikke omvendt
  • Min appetit er ret stabil
  • Jeg spiser alt – ingen restriktioner
  • Jeg kan godt lide at leve sundt, men elsker kage og spiser kage hver uge
  • Jeg føler, at der mangler noget i mit liv, hvis jeg ikke spiser grøntsager og frugt hver dag
  • Jeg bliver i godt humør af at gå lange ture
  • Jeg får øget appetit, hvis jeg sover for lidt
  • Jeg har gode spisemanerer ude, men herhjemme kan jeg godt finde på at levne en bitte skorpe – stopper med at spise, når jeg ikke længere er sulten.
  • Jeg foretrækker fede mælkeprodukter, fordi jeg tror på, at det er sundere (bakket op af nogle forskningsresultater)
  • Jeg sørger for at få sunde fedtstoffer hver dag i form af nødder, avokado, banan og sunde olier (jeg spiser fedtstof i den mængde, jeg har lyst til)
  • Jeg går uden om alle lightprodukter, produkter med mange tilsætningsstoffer og produkter med sødestoffer – medmindre det bliver serveret, når jeg er hos andre
  • Jeg spiser gerne to håndfulde mandler som natmad, hvis jeg ikke gider at finde natmad frem. Jeg har med andre ord overhovedet ikke fokus på mit kalorieindtag
  • Jeg spiser gerne et stort måltid mad inden sengetid, hvis det tilfældigvis er der, at jeg er drønsulten
  • Jeg spiser efter min sult og ikke klokken. Vi samles til alle måltider, men så spiser jeg måske bare lidt mindre, hvis jeg ikke er sulten
  • Jeg vil gerne snakke med folk om slankekure og livsstilsændringer, men ikke i timevis. Min erfaring siger mig, at jeg lynhurtigt bliver hooked igen efter jeg gik på denne slankekurs-detox i starten af tyverne.
  • Jeg går uden om bestemte madvarer, som jeg har erfaring med giver mig stor appetit på no time. Du kan selv prøve at lytte til din krop og eksempelvis mærke, hvordan tørret frugt indvirker på dig? Tørret frugt og figenpålæg er noget, jeg holder mig fra, ligesom riskiks har en skør indvirkning på mig, så jeg tænker på mad konstant! Jeg har eksperimenteret med at spise fedtstof i forbindelse med indtagelsen af riskiks, men giver mig stadig forøget madfokus i timerne efter.

 

Forøvrigt skal du måske også tjekke hos din læge, at din hormonbalance er i orden, dit blodsukker er i orden og i det hele taget få tjekket, at alt er som det skal være. Mentalt kan du slet ikke leve sundt, hvis hele din krop higer efter sukker (også det skjulte). Lad vær’ med at dunke dig selv oven i hovedet, uanset din årsag til, at du føler det er svært at tabe sig. Din krop er helt unik, og jeg har selv lidt af en voldsom appetit, som jeg altid prøvede at dæmpe ved hjælp af mange “samtaler med mig selv”, så jeg ved, at det kan være vildt svært at være midt i den her “vægttabs-besættelse”.

Det kan være, at du har gode erfaringer med en eller anden slankekur, hvor du trives med at følge den, og så er det jo bare fint. Jeg har bare listet op, hvad der har virket for mig. Det er også det sidste du hører fra mig omkring inspiration til vægttab, for fokus bør jo være på det sunde og glædesfyldte liv, fremfor hvad der står på vægten:-)

Tips til babysnacks

IMG_20150923_205144Her er det snacks/mad, som vores datter spiser med stor fornøjelse – måske din søn/datter også gerne vil spise noget af det her?

– økologisk agurk fra Kiwi

Ja, jeg undrer mig…. Men der er stor forskel på, hvor vild vores datter er med de almindelige agurker og så denne øko fra Kiwi. De hvide “kerner” i agurke-kødet er dobbelt størrelse og ligefrem nogle, som vores datter kan tage ud. Hun smasker højlydt, så på alle måder er denne agurk alt for anderledes til, at jeg har lyst til at købe almindelige agurker.. Typisk, at det bliver sværere og sværere at gå tilbage, når man først har gået et skridt frem mod økovejen;-) Fra nu af køber jeg da kun den økologiske – den er endda bedre end skoleagurker..

– små nedfaldsæbler (købt privat)

Vores datter er stolt, når hun får sit eget æble i hånden:-) Så er de jo også økologiske, så der er skønhedsfejl på, som gør det mere interessant at spise/pille i:-)

– tyrkiske fladbrød

Hun spiser også gerne tyrkiske fladbrød med eksempelvis most banan eller moste dadler inden i. Ellers kan brødene også dyppes i eksempelvis tomatsauce eller saucen fra grøntsager. Vores favoritaftensmad i øjeblikket er laks skåret i firkanter og ristet på panden med små kartofler i olie/tomatmarinade og så på et fladbrød.. Det kan vores datter også spise.

– spejlæg

Vores datter vil helst spise selv, men det er jo ret svært, når hun endnu ikke har motorikken til det.. Et trick er derfor at skære et spejlæg ud i store flager og lægge henkastet foran hende… Så skal hun nok tage det op med hånden og spise det. Det sviner ikke så meget, som man skulle tro, for stykkerne skal kun lige være store nok til at fange interessen.

– havrefras

Jeg lægger indimellem nogle havrefras foran hende – og indimellem med lidt afstand imellem. Det gør det bare mere interessant for hende at fiske dem op med fingrene – lidt ligesom hunde, der leder efter hundekiks;-)

– spaghetti

Vi har ofte spaghetti liggende på køl – i en plastikbeholder med vand i, så det kan holde sig i en dags tid efter at være blevet kogt. Når vores datter får mad, får hun så samtidig lov til at få lidt spaghetti ved siden af til at lege med. Så ryger der mere ned:-)

Det var lidt inspiration. Et trick er forøvrigt at friste hende med maden ved nogle gange at tage det væk fra hende et øjeblik. Babyer vil jo som bekendt altid have det, som de ikke kan få.. 😉 Ellers forsøger vi også at skære eksempelvis æbler og agurker ud i forskellige former, så det er spændende hver gang at spise det.