Opskriften på et godt nytårsforsæt

_20151230_233135-2I de sidste 10 år har jeg som regel haft et nytårsforsæt. I år har jeg endnu ikke besluttet, hvad det skal være. I de første par år var valg af nytårsforsæt mest for sjov. Jeg gjorde meget lidt for at følge det til dørs. Mit ændrede mindset kom, da jeg for et par år siden besluttede mig for, at mit nytårsforsæt ikke længere skulle have selvpineri som tema. Selvpineri, der giver nytårsforsæt à la: “Jeg skal spise flere grøntsager” eller “jeg skal løbe 3 gange om ugen”. Jeg er SÅ færdig med alt, hvad der minder om slankekure. Jeg bryder mig fx slet ikke om at løbe. Jeg har altid kun løbet for at holde sundheden og formen ved lige – og kun i selvpineri-intervaller – for har aldrig glædet mig til at komme ud at løbe. Året hvor jeg skiftede mit nytårsfortsæt ud med noget positivt gav til gengæld pote, når det kom til at følge målet til dørs. Det enkle nytårsforsæt var helt enkelt, at jeg skulle have mere humor ind i mit liv – have det sjovere. Jeg sørgede derfor for at se det sjove i situationer, gå til en del standup-shows i det år, og i det hele taget huske underholdningen mere i hverdagen. SE, det er da et nytårsforsæt, der er nemt at holde:-)

De andre nytårsforsæt gennem årene har også været rare at efterleve, og målene er blevet opfyldt. Dette år skulle jeg nok have valgt et mere energifyldt og konkret nytårsforsæt, for jeg er faktisk lidt i tvivl, om jeg har holdt mit nytårsforsæt… Mit nytårsforsæt var at være mere modig. At være modig er jo noget med at bevæge sig ud af sin comfort zone. Det lyder jo ikke så rart.. Og hvordan gør man lige det, når den ene dag lynhurtigt tager den anden med en lille tumling, hvor det at være modig harmonerer ret dårligt med en rutinepræget, tryg og stabil hverdag? Set i bagklogskabens lys skulle jeg have formuleret et nytårsforsæt, der var mere konkret og positivt, så jeg var sikker på, at jeg kunne efterleve det. Men jeg er kommet til den spinkle konklusion, at siden modig i høj grad hænger sammen med det at vise sårbarhed, så er der måske alligevel nogle ting der peger i retningen af, at mit mål er opfyldt. Som førstegangsmor er man meget sårbar i starten, og det kræver lidt tid, inden man føler sig sikker i rollen. Det kræver noget at stå fast på sine egne værdier og give sit barn det allerbedste, når andre måske har andre meninger om tingene og forslag til, hvad det allerbedste så er.. I løbet af det her år er jeg i høj grad blevet mere sikker på mig selv.

Det at være modig hænger jo ikke kun sammen med at flytte sig rent fysisk, men hænger også sammen med det at vise de mere følsomme sider frem af tilværelsen – eksempelvis via denne blog. Det er vel ret modigt at fortælle om sit familieliv på en blog? I det her år sørgede jeg også for at ansøge om at være blogger hos Vores Børn, som et led i et være mere modig.. At lægge blogartikler ud med risiko for at få negativ feedback – det var lidt angstprovokerende.

Mit ændrede fokus – dvs. mit fokus på at være modig, har måske gjort, at jeg i højere grad står ved min sårbarhed. Løbende undersøger jeg, hvor mange måder man kan være modig på i en helt almindelig hverdag. Det kan jo være noget med at sige sin mening, sige fra, give ros til en fremmed, spørge om hjælp og indimellem kigge lidt på sine fejl og se, om ikke man kan gøre det lidt bedre. Det er da en måde at komme ud af sin comfort zone og være mere modig i hverdagen. Så ved at se nuancerne i begrebet, kan jeg vel lige akkurat gå ind i 2016 med en tro på, at jeg nok skal holde det næste nytårsforsæt:-)

Baby synes også, at Fyn er fin

DSC_0387Vi havde en skøn søndag i går. Det blev til en impulsiv tur til Faaborg. Her landede vi først og fremmest ved den nye havnepromenade, hvor der er et område med fint træunderlag, hvor vi satte Ella ned for at hun kunne kravle lidt omkring. Hun så straks en trappe, som hun gerne ville op af. Hun har aldrig kravlet på trapper før, men det var ingen forhindring;-)

Af yndlingssteder på Fyn er Faaborg nu med på listen. Smukke huse, dejlig havnepromenade og den omkringliggende natur med eksempelvis Svanninge Bakker gør den til et besøg værd. Vi var også lige forbi ‘Alanyakebab’, hvor min tyrkiske mand snakkede tyrkisk med indehaveren – altid hyggeligt at hilse på tyrkere i lokalområdet:-)

Da vi ankom til Faaborg satte vi os for at spise medbragt kage og drikke kaffe i solen. Her mødte vi så en anden børnefamilie – denne gang fra Rumænien, hvor vi straks fik lyst til at byde børnene på kage. På gebrokkent engelsk snakkede vi så alle sammen. Uanset religion, kultur eller land – kan man altid mødes omkring kage:-)

Sommerferielæsning for mødre

DSC_0051

Jeg elsker at læse, men først nu, efter 9 måneder efter fødslen, har jeg fået tid til at læse igen. Det er ren luksus at tage på biblioteket for at læse bøger og magasiner, imens lillepigen er i dagpleje. Ikke, at det er mere end et par timer – jeg har også et arbejde, nemlig;-)

Her er de bøger, jeg kan anbefale som sommerferielæsning:

Pilot for dit barn (Ulla Dyrløv)

Bogen er især god, hvis man har større børn og ikke babyer.. Det var faktisk den eneste bog, jeg læste, imens vores datter har helt lille baby. Jeg fandt mærkeligt nok tiden til det, for slugte bogen på få dage. Der står faktisk kun 3 linjer om det at have et spædbarn og hvordan man lige gebærder sig i forhold til “opdragelse”. Det er noget med at se selvsikker ud, når de eksempelvis skal sove. Hmm, tror ikke helt, jeg fandt teknikken. Vores datter er i hvert fald ikke typen, der går ud som et lys, når hun skal sove.

Jeg tror, at jeg tager bogen frem igen, når vores datter er ældre. Den er interessant og så er det guldkorn på guldkorn:-) Og ikke mindst er der ingen løftede pegefingre, men bare sådan en “kærlig” guidning til at få et mere velfungerende familieliv, uden masser af skrig og skrål. En vigtig pointe er, at hun er uddannet psykolog og har masser af erfaring – så hver en linje emmer af professionalisme. Man føler sig i “gode hænder”, når man læser bogen:-)

Rigtige veninder (Iben Maria Zeuthen)

Hvem har ikke prøvet at have en dårlig veninde – eller selv være det? Hvem har ikke prøvet at føle sig udenfor, forkert eller måske ligefrem føle sorg i forbindelse med veninder? Den her bog er meget bedre, end jeg troede. Rørende, smuk og giver rum til eftertanke. Det er forskellige danske, kendte kvinder, der bliver interviewet. De interviewede tør godt at blotte sig, så det er meget genkendeligt og lærerigt. Det er egentlig kommet bag på mig, hvor kontante de er, når det kommer til at sige farvel til veninder og goddag til nye og “bedre” veninder. Man sidder tilbage med budskabet om, at det der med at finde gode veninder ikke kommer let til nogen – der skal gøres nogle erfaringer gennem årene:-) Der er faktisk så mange guldkorn, at jeg snildt ville kunne komme til at gengive halvdelen af bogen, hvis jeg ikke passer på. Så jeg stopper her:-) Okay, eneste tilføjelse er, at som nybagt mor er det guld værd med gode veninder og/-eller en god mødregruppe, så derfor anbefaler jeg denne bog i relation til moderskabet.

Håndbog til et lattermildt hverdag (Karen-Marie Lillelund)

Hvem kan ikke have brug for at grine mere i dagligdagens trummerum? Småbørnsmødre har som regel rigtig meget at se til, så den lattermilde hverdag er måske ikke det, der falder mest naturligt. Som presset mor kan man godt glemme sin humor.. Efter læsning af bogen har jeg allerede “leget” vildt med min mand med en gummibold inde i stuen, der nær havde ødelagt både mine briller og adskillige vaser og potteplanter. Men sjovt var det, indtil at han i min optik “kammede over”. Lattermild – det er vist noget jeg skal øve mig på.. Men stolt er jeg nu over, at jeg for en rum tid gik all in på fri leg, så vores lille datter var helt overrasket over, hvad der foregik i det lille hjem:-)

Scenen er din (Charlotte Lytton Kejser)

De fleste kender “Paradise-Amalie”, og jeg syntes egentligt at Amalies mor lød så fornuftig i DRtema-programmet “Er du dum eller hva'”, (hvor Amalie deltog), at jeg efterfølgende fik interesse for bogen af Amalies mor. Hun udgav bogen i 2013 og den er skrevet specielt til Amalie. Jeg nød at læse bogen, fordi Charlotte er sådan en der går imod Janteloven (og giver en del lærerige eksempler), forstår at nyde livet, men også har overvundet en del knubs, og så fortæller hun bare om det at være mor på sådan en varm og kærlig måde, at man bliver helt glad. Ingen formaninger/tips og tricks, men bare lutter kærlige ord om Amalie og hvilken berigelse, det har været at have Amalie i hendes liv. Sødt med sødt på, og det er virkelig hyggeligt at læse den. Det er sådan en bog, der minder én om, at med en stor portion kærlighed hjemmefra kan det ikke gå helt galt – som nybagt mor, kan det derfor være sagen at læse den. Den kan anbefales på en regnfuld tirsdag:-)

Yoga – et kvarter om dagen for en glad krop og et stærkt sind (Sisse Siegumfeldt)

En kvinde dyrker 15 minutters yoga hver dag. Det kom sig af, at hun blev mor. Ja, det kender vi jo.. Så bliver tiden knap – og motivationen til at stramme sig an, endnu større. Forfatterinden lister i øvrigt meget benyttede undskyldninger, som hun hører fra folk, der SÅ gerne vil dyrke yoga, men ikke lige har fået taget sig sammen endnu. Det var det eneste ubehagelige i bogen – resten var behagelig læsning – eller dvs. det består mest af billeder, hvor hun viser yoga-øvelserne og dermed guider læserne igennem. Som hun står der, er det næsten som at stå der selv – og det kan jeg faktisk godt leve lidt højt på. Jeg SKAL også i gang – meget snart.

Hvilke bøger kan du anbefale til sommerferien og som varmer et mor-hjerte?:-)

Hviids varmestue om urummelighed

DSC_0230Et radioprogram jeg kan anbefale er ‘Hviids varmestue af Michelle Hviid. Det er på Radio24syv. Hun tager forskellige samfundsproblematikker op, og hun bruger meget af sig selv i udsendelserne. Den seneste udsendelse i rækken handler om miljøet. Jeg glæder mig til at høre den som podcast. Sidste gang handlede radioudsendelsen bl.a. om ‘urummelighed’ – et udtryk som Pia Kjærsgaard brugte i udsendelsen. Det var hende og Mascha Vang, der var i studiet. Hvis der er to, som mange har forudindtagede meninger omkring, så er det Mascha Vang og Pia Kjærsgaard. Hvad sker der, hvis man inviterer dem i et radioprogram med Michelle Hviid? Guldkorn på guldkorn.. Ja, jeg er ikke enig med Pia Kjærsgaard politisk, men derfor kan det altså godt være balsam for sjælen at høre hende tale om livet. Mascha Vang var lige så interessant at høre på. Jeg følger indimellem Mascha Vang på hendes blog, men kunne nu godt bruge flere radioudsendelser med hende. Lyt til programmet som podcast, hvor de bl.a. kommer ind på de negative kommentarer, de også nogen gange får for deres ærlighed. “Hvad har du røget?”, var der en der skrev til mig på Facebook, da jeg deltog i en debat. Det var jo ingenting i forhold til, hvad mange andre oplever af negative kommentarer, men blev alligevel overrasket. Det kom fra en medicinstuderende – kan hun ikke nøjes med at spørge patienterne?;-)

Urummelighed findes overalt – selv fra uventede kanter, som Pia Kjærsgaard også var inde på. Indimellem tænker jeg på en underviser, jeg havde under min uddannelse, der på et tidspunkt spurgte ud i rummet ang. en analyse af en reklamekampagne: “Men er de da dumme? Dem, der har lavet den her kampagne?”. Selvfølgelig var de ikke det. Jeg øver mig selv i, at min reptilhjerne ikke skal styre for meget, når jeg bliver mødt af mennesker, jeg slet ikke forstår. Så er jeg fri for at korse mig😉

I den første udsendelse af Hviids varmestue blev der talt om narcissisme – og om, hvorvidt Michelle Hviid kunne diagnosticeres som narcissist. Det kom sig af, at en psykolog på de sociale medier havde kaldt hende for en narcissist. Om Michelle Hviid virkelig er narcissist, kom der af etiske og flere andre grunde ikke noget svar på, men derimod en samtale om, hvad der kendetegner en narcissist, men også hvad det er for reaktioner, hun evt. fremprovokerer i folk, siden en ukendt person i den grad gik til hende på den måde. Det kan anbefales at lytte til det. Det gav i hvert fald mig en indsigt i den negative adfærd, som nogle har på nettet, og hvorfor det evt. rammer nogle folk mere end andre, men også en forsikring om, at mange heldigvis har meget kærlighed og omsorg for hinanden.

Michelle Hviid gav eksempler på, hvordan hun forsøger at gøre en forskel for andre mennesker, og får også tilbagemeldinger om, at hun faktisk har gjort det, så der er flere indikationer på, at hun altså ikke er selvoptaget og uden tanke på andre mennesker, som en narcissist ville være. Vil ikke afsløre mere – bare lyt til det.. Et kærligt radioprogram, der omhandler ukærlige problematikker.

Hverdagsforkælelse, når man ikke har ferie

IMAG2918

Vi har ikke ferie, nogen af os. Min mand passer mest baby og lejlighed, imens jeg arbejder. Men hverdagsforkælelse er vi gode til. Vi tager ret ofte på café og snakker med turister, tager på picnic, imens vores datter er i dagpleje eller tager billeder af hundeejere og deres hunde. Jeg skrev følgende blogindlæg til Vores Børn om emnet, hvor jeg kom rundt om begrebet ‘forkælelse’ og hvordan det betyder noget negativt det ene øjeblik og noget positivt det næste øjeblik. Hvordan forkæler vi egentlig os selv og vores børn bedst muligt? Nærvær er vist noget af det, som mange børn savner allermest i nutidens Danmark. Den gode nyhed er derfor, at gratis glæder jo så stadig er et hit blandt børn – de vil bare gerne have nærvær med deres forældre, gode snakke og kiggen i øjnene. Meeen der er selvfølgelig grænser. Mange børn drømmer jo også om iPads, ferie på Sri Lanka og mærkevaretøj, så vi kan nok ikke nøjes med at tage på tur i skoven konstant.

Jeg drømmer i øjeblikket om komme på all inclusive hoteller (ja, i flertal) i Tyrkiet, hvor vi bare skal ligge i en solstol, bade og spise løs i en uge. Det gjorde vi sidste år, da jeg var gravid og det var skønt. Nu kan jeg i stedet følge med på Mascha Vangs blog i de her dage, da hun er i Alanya p.t og nyder det i fulde drag… Lidt hård hverdagskost;-)

Hvordan forkæler I jer selv i hverdagen, når I ikke har ferie?

Older posts