Sommerferielæsning for mødre

DSC_0051

Jeg elsker at læse, men først nu, efter 9 måneder efter fødslen, har jeg fået tid til at læse igen. Det er ren luksus at tage på biblioteket for at læse bøger og magasiner, imens lillepigen er i dagpleje. Ikke, at det er mere end et par timer – jeg har også et arbejde, nemlig;-)

Her er de bøger, jeg kan anbefale som sommerferielæsning:

Pilot for dit barn (Ulla Dyrløv)

Bogen er især god, hvis man har større børn og ikke babyer.. Det var faktisk den eneste bog, jeg læste, imens vores datter har helt lille baby. Jeg fandt mærkeligt nok tiden til det, for slugte bogen på få dage. Der står faktisk kun 3 linjer om det at have et spædbarn og hvordan man lige gebærder sig i forhold til “opdragelse”. Det er noget med at se selvsikker ud, når de eksempelvis skal sove. Hmm, tror ikke helt, jeg fandt teknikken. Vores datter er i hvert fald ikke typen, der går ud som et lys, når hun skal sove.

Jeg tror, at jeg tager bogen frem igen, når vores datter er ældre. Den er interessant og så er det guldkorn på guldkorn:-) Og ikke mindst er der ingen løftede pegefingre, men bare sådan en “kærlig” guidning til at få et mere velfungerende familieliv, uden masser af skrig og skrål. En vigtig pointe er, at hun er uddannet psykolog og har masser af erfaring – så hver en linje emmer af professionalisme. Man føler sig i “gode hænder”, når man læser bogen:-)

Rigtige veninder (Iben Maria Zeuthen)

Hvem har ikke prøvet at have en dårlig veninde – eller selv være det? Hvem har ikke prøvet at føle sig udenfor, forkert eller måske ligefrem føle sorg i forbindelse med veninder? Den her bog er meget bedre, end jeg troede. Rørende, smuk og giver rum til eftertanke. Det er forskellige danske, kendte kvinder, der bliver interviewet. De interviewede tør godt at blotte sig, så det er meget genkendeligt og lærerigt. Det er egentlig kommet bag på mig, hvor kontante de er, når det kommer til at sige farvel til veninder og goddag til nye og “bedre” veninder. Man sidder tilbage med budskabet om, at det der med at finde gode veninder ikke kommer let til nogen – der skal gøres nogle erfaringer gennem årene:-) Der er faktisk så mange guldkorn, at jeg snildt ville kunne komme til at gengive halvdelen af bogen, hvis jeg ikke passer på. Så jeg stopper her:-) Okay, eneste tilføjelse er, at som nybagt mor er det guld værd med gode veninder og/-eller en god mødregruppe, så derfor anbefaler jeg denne bog i relation til moderskabet.

Håndbog til et lattermildt hverdag (Karen-Marie Lillelund)

Hvem kan ikke have brug for at grine mere i dagligdagens trummerum? Småbørnsmødre har som regel rigtig meget at se til, så den lattermilde hverdag er måske ikke det, der falder mest naturligt. Som presset mor kan man godt glemme sin humor.. Efter læsning af bogen har jeg allerede “leget” vildt med min mand med en gummibold inde i stuen, der nær havde ødelagt både mine briller og adskillige vaser og potteplanter. Men sjovt var det, indtil at han i min optik “kammede over”. Lattermild – det er vist noget jeg skal øve mig på.. Men stolt er jeg nu over, at jeg for en rum tid gik all in på fri leg, så vores lille datter var helt overrasket over, hvad der foregik i det lille hjem:-)

Scenen er din (Charlotte Lytton Kejser)

De fleste kender “Paradise-Amalie”, og jeg syntes egentligt at Amalies mor lød så fornuftig i DRtema-programmet “Er du dum eller hva'”, (hvor Amalie deltog), at jeg efterfølgende fik interesse for bogen af Amalies mor. Hun udgav bogen i 2013 og den er skrevet specielt til Amalie. Jeg nød at læse bogen, fordi Charlotte er sådan en der går imod Janteloven (og giver en del lærerige eksempler), forstår at nyde livet, men også har overvundet en del knubs, og så fortæller hun bare om det at være mor på sådan en varm og kærlig måde, at man bliver helt glad. Ingen formaninger/tips og tricks, men bare lutter kærlige ord om Amalie og hvilken berigelse, det har været at have Amalie i hendes liv. Sødt med sødt på, og det er virkelig hyggeligt at læse den. Det er sådan en bog, der minder én om, at med en stor portion kærlighed hjemmefra kan det ikke gå helt galt – som nybagt mor, kan det derfor være sagen at læse den. Den kan anbefales på en regnfuld tirsdag:-)

Yoga – et kvarter om dagen for en glad krop og et stærkt sind (Sisse Siegumfeldt)

En kvinde dyrker 15 minutters yoga hver dag. Det kom sig af, at hun blev mor. Ja, det kender vi jo.. Så bliver tiden knap – og motivationen til at stramme sig an, endnu større. Forfatterinden lister i øvrigt meget benyttede undskyldninger, som hun hører fra folk, der SÅ gerne vil dyrke yoga, men ikke lige har fået taget sig sammen endnu. Det var det eneste ubehagelige i bogen – resten var behagelig læsning – eller dvs. det består mest af billeder, hvor hun viser yoga-øvelserne og dermed guider læserne igennem. Som hun står der, er det næsten som at stå der selv – og det kan jeg faktisk godt leve lidt højt på. Jeg SKAL også i gang – meget snart.

Hvilke bøger kan du anbefale til sommerferien og som varmer et mor-hjerte?:-)

Hverdagsforkælelse, når man ikke har ferie

IMAG2918

Vi har ikke ferie, nogen af os. Min mand passer mest baby og lejlighed, imens jeg arbejder. Men hverdagsforkælelse er vi gode til. Vi tager ret ofte på café og snakker med turister, tager på picnic, imens vores datter er i dagpleje eller tager billeder af hundeejere og deres hunde. Jeg skrev følgende blogindlæg til Vores Børn om emnet, hvor jeg kom rundt om begrebet ‘forkælelse’ og hvordan det betyder noget negativt det ene øjeblik og noget positivt det næste øjeblik. Hvordan forkæler vi egentlig os selv og vores børn bedst muligt? Nærvær er vist noget af det, som mange børn savner allermest i nutidens Danmark. Den gode nyhed er derfor, at gratis glæder jo så stadig er et hit blandt børn – de vil bare gerne have nærvær med deres forældre, gode snakke og kiggen i øjnene. Meeen der er selvfølgelig grænser. Mange børn drømmer jo også om iPads, ferie på Sri Lanka og mærkevaretøj, så vi kan nok ikke nøjes med at tage på tur i skoven konstant.

Jeg drømmer i øjeblikket om komme på all inclusive hoteller (ja, i flertal) i Tyrkiet, hvor vi bare skal ligge i en solstol, bade og spise løs i en uge. Det gjorde vi sidste år, da jeg var gravid og det var skønt. Nu kan jeg i stedet følge med på Mascha Vangs blog i de her dage, da hun er i Alanya p.t og nyder det i fulde drag… Lidt hård hverdagskost;-)

Hvordan forkæler I jer selv i hverdagen, når I ikke har ferie?

Omsorgsfeber

IMAG1167Begrebet ‘omsorg’ får en helt ny betydning, når man får børn. Alt drejer sig om at give sit lille barn nok omsorg, den rette omsorg, aflæse kropssprog og reagere med trøstende ord og varme arme. Hverdagen er et sammensurium af, at være hende den store, den voksne, den fornuftige mor og til at føle sig MEGET lille. Der er barndomsminder, der bliver genopfrisket og der er bekymringer, der skal tygges på, men lidt superwoman vil man alligevel gerne være.

For nogle uger siden fik jeg pludselig meget ondt i håndleddet. Jeg kunne næsten ikke bruge hånden, og jeg følte mig også mere træt. Efter et par dage, hvor min mand ikke havde taget det så tungt, at jeg klagede over ondt i håndleddet, gav jeg ham derfor et ultimatum. Jeg stillede mig foran ham i køkkenet, med håndleddet rakt frem i mod ham og sagde til ham med et smil, men trods alt en bestemt mine, imens jeg pegede ned på håndleddet:

“Enten så fortæller du mig lige nu og her, at det er utrolig synd for mig, at jeg har ondt i håndleddet eller også lader du som ingenting og så kan jeg love dig for, at jeg svælger i selvmedlidenhed i de næste 14 dage, hvor du konstant kommer til at høre om, hvor synd det er for mig. Hvad vælger du?”

Min mand blev noget overrasket af min kontante facon, men lyste helt op og kiggede kærligt på mig med et stort smil. “Ej, jeg vidste slet ikke, at du så gerne ville have noget omsorg. Jeg troede, at du bare ville vise mig, hvor stærk du var, og du ikke havde brug for mig”.

Håndledssmerterne viste sig at være begyndende influenza, så min mand kom på overarbejde i de næste par dage med at vise omsorg for både baby og jeg.. Når han rækker mig en lillefinger, tager jeg åbenbart hele armen..

Typisk korrespondance fra et gravidforum

sketch-1437161500217Trådstarter: Hej alle. Nu skal I høre. Min mand og jeg kan ikke blive enige om et navn til vores kommende datter. Jeg har foreslået Cornelia, men han siger, at NEJ, det kan under ingen omstændigheder blive Cornelia. Så hvad skal det være af de her to navne?

1. Emma Matilde

2. Sofie Amalie

I tråden vil der altid være mindst én, der svarer: “Helt sikkert Cornelia. Det er SUPER sødt!”

Morgen med magi i luften

1236544_808256699188237_1586098368_n

Det sker, at verden står stille et øjeblik, at man tror på det bedste i andre mennesker, på en grønnere jord og på at lillepigen nok skal blive glad igen.. Sådan et magisk øjeblik skete i dag, hvor jeg fik hjælp fra en uventet kant til min grædende baby.

I dag var én af de morgener, hvor baby frejdigt sad i sin barnevogn, på vej til dagplejen. Den lange gåtur, hvor lillepigen ofte bliver lidt træt. Alt åndede idyl, indtil jeg vovede at lægge hende ned i vognen, så hun kunne tage en lille lur. Der var intet, jeg kunne gøre rigtigt derefter! Skrig og skrål. Det var noget af et overgreb, når nu hun bare gerne ville følge lidt med i morgentrafikken.

Vi var lige nået hen til et lyskryds, da jeg frustreret sagde for mig selv: “Åhh, hvad skal jeg dog stille op!?”. Straks blev mine tanker og lillepigens gråd afbrudt af noget.. Rundt om hjørnet var der noget, der tittede frem. En slank krop, lækker pels og fire ben, dvs. en rigtig sød kat trippede omkring hjørnet.. I rask trav miavede den noget så højlydt. En miaven, jeg endnu aldrig har hørt i min lange dyreelsker-historie. Katten miavede jo som en baby – MIN baby! Katten stoppede op og ud af dens gab kom denne baby-brølen, imens resten af kroppen var som forstenet. Der stod vi så, min datter og jeg, og gloede på katten og den gloede tilbage, alt imens al trafik var væk. Katten kom nærmere og rendte endda ud på den pludseligt bilfrie bygade og “græd som en baby”. Selv min datter så meget imponeret ud. Hun var lyst helt op og sad og smilede. Da katten vurderede, at der var ro over feltet, løb den væk. Endelig var min baby faldet til ro og kunne så endelig tage den lur.

Katten har sikkert også været mor engang, ligesom vores datter startede ud med som helt spæd at græde/skrige som en kat.. Ja, alle de tilfældigheder, der i sidste ende giver mening;-)

 

Follow my blog with Bloglovin

Older posts