7 typer, der bør få en medalje, når du er mor til et småbarn #livetsommor

sketch-1518687417201

Der er de typer, som du aldrig helt får takket, når du møder dem på gaden, i toget eller på biblioteket. De typer, der gør en forskel for dig og dit barn! I det her blogindlæg får de en medalje! 

 

  1. Typen, der altid tænker på, om du og dit barn HAR DET GODT. Fx tænker på, om I lige kunne bruge et par hjemmestrikkede strømper, om din 2-årige kunne bruge noget legetøj eller typen der lige fisker en banan eller figenstang op ad tasken, når blodsukkeret er lavt hos den lille. Det gør en verden til forskel, at DU tænker på os…
  2. Typen, der virker til at have god tid – selv når det ikke passer. Typen, der altid svarer: “Jamen, jeg har skam ikke travlt”. Eller personen, der giver dig plads i trafikken eller rejser sig for dig i toget eller bussen. Det er personen, der tilbyder at underholde baby, imens du lægger varerne op på båndet i supermarkedet, og det er personen, der giver sig tid til at sige hej til dit barn. Dit overskud smitter – TAK!
  3. Typen, der er overbærende – selv når de ikke har grund til at være det. Typen, der giver dig et varmt smil og hjælper dig med klapvognen eller siger om dit barn: “Nå, jeg synes da, at hun/han tager det så fint” eller siger: “Det er der heller ikke noget at sige til”. Du redder vores dag igen og igen! 
  4. Typen, der sagtens kan huske, hvordan det selv var at være barn engang, og siger: “Jamen, sådan var vi jo også:-) eller “Det kender man jo fra sig selv, ikke sandt?”. Det er også typen, der husker tiden som enlig mor, travl mor eller bare træt mor! Du gør en forskel med dine overbærende sætninger, så bliv endelig ved!
  5. Typen, der ser hvor hårdt du arbejder og som anerkender alle de gode ting. Du har brug for at høre, at du er en fantastisk mor, men denne person gør noget andet. Noget, som er endnu bedre. Vedkommende kunne nemlig aldrig på at kritisere dig. Tak, fordi du med din kærlighed og tålmodighed lader os finde svarene selv, og giver rum til, at vi kan stråle som de mødre vi er!
  6. Typen, der pakker sandheder ind i så meget kærlighed, at du tager imod det med kyshånd. Sandheder som kommer fra et rent hjerte, uden projektioner, spil og drama. Det er de kærlige ord om andre måder, du kan gøre tingene på. Et ydmygt forslag. Vi elsker, at du vil os det absolut bedste!
  7. Typen, der egentlig var en fremmed på gaden, men på et splitsekund blev lukket ind i vores hjerter. Dig, der fik øjenkontakt med mit barn, lavede sjov med en eminent timing og med så meget varme og overskud, at mit barn græd af grin i de efterfølgende 15 minutter, efter at du havde vinket farvel…(True story, og DIG glemmer vi aldrig :-))

For hulan, hvor er der mange gode mennesker derude. Dig, der løfter en stemning, øser ud af dit overskud, giver ud af din tid og energi og aldrig, aldrig får os til at føle os forkerte.

Du gør verden til et bedre sted!

   

Nogle gange er en god gåtur alt, hvad der skal til

_20180213_103133-2I går gik jeg en tur sammen med Ella, og det kunne også ses på min story på Instagram 🙂 Jeg savnede at se lidt natur på min profil. Jeg elsker naturen, og da jeg boede i England og Tyrkiet fik jeg taget tonsvis af naturbilleder. Jeg har stadig flashbacks til en gåtur ved havnen i byen Truro, der ligger i Cornwall, hvor jeg helt manisk tog billeder af en masse flotte, gamle træer og bagefter tænkte: “Hvad tænkte jeg dog på?” 😉 SÅ mange billeder af de samme motiver behøvede jeg da virkelig ikke 😉

Fridag, vinterferie eller sygdom?

Jeg havde en fridag med Ella i går, da hun virkede lidt syg om morgenen. Hun var bare ikke syg… Hun var faktisk frisk som en havørn hele dagen. Det er simpelthen så svært at bedømme nogle gange! Nå, men vi havde så en fridag, hvilket var helt fint. Nu er det jo også vinterferie. Jeg mindede mig derfor om, at jeg skulle skamme mig over, at jeg sender mit barn i institution, når mange andre holder vinterferie. Ella har mange fridage i løbet af året, mange korte dage og OGSÅ ferie. Hun har det hele – men ikke vinterferie i denne omgang. Her til morgen dansede og hoppede hun af glæde, da vi nærmede os “gæstebørnehaven”, hvor hun skal være i denne uge. Jeg tror, at barnet har det helt okay 😉

Et billede, der siger mere end tusind ord

Ud på eftermiddagen trængte vi til at gå en lang tur. En skøn dag var afløst af lidt tankemylder hos moren. Jeg havde tilfældigvis set et billede af mig selv, fra dengang jeg boede i Alanya, og det mindede mig om alt for mange ting. Billedet var taget i januar 2014. Før jeg blev gravid, og det er klart, at det satte en masse tanker i gang om alle de drømme, vi havde dengang. Jeg så selvfølgelig også langt yngre ud på billedet, og det mindede mig om al den tid, der er gået. Normalt kigger jeg aldrig på billeder fra længere tilbage end et år siden. Derfor trængte moren virkelig til lidt frisk havluft, da minderne pludselig stod i kø, og jeg indså, at selvom jeg er videre, er der stadig dage, hvor det hele er lidt svært. Dage, hvor jeg healer og passer lidt ekstra godt på mig selv. Dage, hvor en gåtur med Ella er dejligt befriende, fordi ude i naturen er vi bare tilstede her og nu, uden at jeg spekulerer for meget på, hvad der kunne have været anderledes i vores liv, hvis bare dét og dét ikke var sket. Ella er jo bare GLAD, og så kan alt andet jo være lige meget, ikke? 😉 At høre Ella klukke af grin hver eneste dag – det er simpelthen så skønt. Hun har virkelig let til latter, og så tænker jeg, at alt er som det skal være.

Mandagstaknemmelig for en gåtur, der ændrede mit perspektiv

Nu var det jo mandag i går, og jeg blev derfor mandagstaknemmelig for, at der ikke skal mere til end en god, lang gåtur for at komme i bedre humør. Da jeg kom hjem, fik jeg igen følelsen af, at det nok skal gå altsammen. Tænk, at naturen har den indvirkning, at man er så meget gladere efter en gåtur. Efter gåturen var jeg taknemmelig for så mange ting. At mit hjerte blev knust i tusind stykker. ændrer jo ikke ved det faktum, at jeg i bund og grund er sindssygt heldig over at bo i lige præcis Danmark. Mange har det svært overalt i verden, og jeg har “kun et hjerte der skal lappes”. Okay, det gør nas til tider, men det klarer jeg. Selvfølgelig finder jeg styrken igen. Selvfølgelig kommer der til at ske et væld af gode ting. Selvfølgelig kommer der en dag, hvor Ella og jeg står i Disneyland i Paris, og jeg kan tikke endnu en drøm af på min liste. En drøm, der fx indbefatter at gøre alt dét, som jeg drømte om som barn. Ja, jeg drømte om at komme i Disneyland i Paris 🙂 Jeg vil have meget mere fat i alle de drømme, som jeg drømmer om inderst inde. Hvad der virkelig betyder noget! Drømme, som jeg havde i barndommen, skrev jeg om i dette blogindlæg.

Nu vil jeg nyde resten af aftenen sammen med min lille Ella-mus, som har haft en dejlig eftermiddag med sin far. Mandagstaknemmelig var jeg også for, at samarbejdet til Ellas far faktisk kører på skinner. Det er virkelig rart!

Ha’ en god aften!

Hvad er det egentlig, jeg vil med min blog? #sårbarhedogmod

_20180113_213707Inspireret af et blogindlæg fra bloggeren: ’Hjertemodhjerte.dk’, vil jeg med samme blogtitel kaste mig ud i at beskrive, hvad jeg vil med MIN blog 🙂

Jeg vil være en storyteller. Storyteller er bare et mere moderne ord for en historiefortæller på dansk 😉 Det forbindes mere med historiefortælling i branding-øjemed. ‘Storyteller’ bruges i en bredere sammenhæng, og det vigtige i storytelling er at formidle pointer ved hjælp af historier, i stedet for konkrete facts. Jeg ønsker at påvirke højre hjernehalvdel hos modtageren, hvor følelserne påvirkes. Når vi hører en historie med forskellige pointer, husker vi det nemmere, end hvis vi skal huske på bestemte facts. Vi husker den følelse, som vi fik, da vi hørte historien. Jeg ønsker at dele hverdagshistorier og derigennem formidler en særlig pointe. Historier, der påvirker modtageren, så læserne reflekterer videre, hver især. Mine læsere skal finde frem til svarene hos dem selv, uden at jeg ønsker at påvirke dem i en bestemt retning. Det leder mig til det næste punkt…

Jeg vil ikke skabe debat. Det er på trods af, at en livlig debat kan skabe god trafik på ens blog. Der er masser af ting her i verden, som jeg kunne debattere. Jeg vil jo også gerne gøre en forskel, og er vild med mange af de bloggere, der skaber debat og deler deres meninger. Det kunne fx være ‘Ammemafiaen’, som jeg følger fast. Jeg ønsker bare ikke selv at være en blogger, der mener en hel masse. Min blog skal ramme bredt, og jeg vil gerne støvsuge bloggen for meninger. Både for ikke at støde nogen, da det er det sidste, jeg ønsker, og fordi jeg synes, at der mangler flere bloggere, der ikke mener noget 😉 Der skal være balance i tingene. Vi skal ikke allesammen stå for det samme. Enten skal du være en dedikeret debattør/formidler af relevant stof, eller også skal du bare dele dine hverdagsoplevelser med mig som læser. Det er dét, jeg foretrækker, når jeg følger bestemte bloggere 🙂

Jeg vil gøre en forskel, og det er nemmere sagt end gjort. Jeg er mindst i mål med dén del. Via historier ønsker jeg at gøre en forskel. Det er historier, som andre har delt med mig, der har gjort den største forskel for mit eget liv. Derfor har jeg da også været gavmild med at dele nogle personlige historier fra mit eget liv. Jeg fik også en historie fra en læser, som fortalte om sin sundhedsplejerske, der havde gjort en forskel for hende og hendes lille familie. Det var skønt at læse, og jeg følte at hendes bidrag skabte en samhørighed, os mødre imellem. Vi har nærmest allesammen haft en sundhedsplejerske, og jeg tror at mange kunne nikke genkendende til nogle af hendes følelser.

Jeg vil hylde magien i hverdagen, når jeg fx deler blogindlæg med samtaler med Ella, der strømmer over af kærlighed, humor og skøre dialoger. Nu har jeg indimellem fået at vide, at jeg har en “hyggelig blog”, og det er jeg rigtig glad for! Det er lige præcis, hvad jeg ønsker. Samtalerne med Ella er som at høre en sjov og hyggelig historie fra et familiemedlem, og for en stund kan man glemme, at man egentlig havde en lidt dårlig dag. Jeg håber, at det har dén effekt på læserne. At de får et smil på læben.

Jeg vil dele hverdagshistorier om skam, sårbarhed og mod, fordi det er så vigtigt at kunne håndtere følelser af skam. Skam-følelser kan ikke overleve, hvis du møder empati fra et andet menneske. Når du er god til at håndtere følelsen af sårbarhed, tør du også at være modig. Det hele hænger sammen, og jeg er jo stor Brené Brown fan (amerikansk skam-forsker), som netop forsker i skam, sårbarhed og mod. Jeg vil gerne udbrede kendskabet til hendes arbejde/bøger, men vil i lige så høj grad dele historier om min hverdag som en til tider usikker mor. Jeg er også modig og stærk. Jeg vil dele alle sider af mor-livet 🙂 Ved at turde at dele det skamfulde med læserne, håber jeg på, at det inspirerer dem til at reflektere videre over de her følelser som skam, sårbarhed og følelsen af at være modig.

 

Nu vil jeg slutte dette blogindlæg og ønske jer en fortsat dejlig søndag! Jeg skal rydde op og gøre rent inden Ella kommer hjem fra sin far. Hvis du har noget god danse-musik/rengøringsmusik, må du meget gerne skrive en DM på Instagram… Jeg mangler inspiration til mine søndage i rengøringens tegn! 🙂

   

Vi skal ikke skamme os over negative følelser #sårbarhedogmod

collage-1518259500828Forleden så jeg denne TedTalk med Susan David, der handler om at håndtere negative følelser. Budskabet er, at positiv tænkning-bølgen har ledt til “falsk positivitet”. Mange håndterer negative følelser ved at ønske, at de straks forsvinder, og ved at forcere positiv tænkning.

I TedTalk’en opfordrer hun os til at se på verden, som den er. Vi skal ikke være positive på en falsk måde, men være i stand til at rumme alle slags følelser. Negative følelser som sorg, magtesløshed, vrede osv. er prisen for at leve et meningsfuldt liv.

At håndtere negative følelser er noget, som jeg også lærer Ella. Livet er fyldt med skuffelser og nederlag hele tiden. Hvis der er noget, som jeg synes, at jeg har fået med fra min egen mor, er det evnen til at kunne acceptere negative følelser som en del af livet. Når Ella er ked af det, vred eller bange, kunne jeg aldrig drømme om at sige: “Du skal da ikke være ked af det…”, “Der er ikke noget at være bange for” eller: “Ej, der er ingen grund til at blive så vred”. Min egen mor har aldrig brugt de vendinger, men har lyttet og anerkendt. Noget, som jeg også giver videre til Ella. Hun skal vide, at det er okay at have negative følelser, og hvis hun fx har en legekammerat der igen og igen viser, at han/hun er i dårligt humør eller ikke viser interesse for at lege med hende, anerkender jeg også hendes oplevelser ved at sige: “Ja, han/hun så lidt sur ud. Det ved jeg søreme ikke, hvorfor. Det kan være, at det går over, men du kan jo altid lege med en anden?”. Jeg vil gerne vise hende, at hendes observationer og oplevelser er rigtige. Som mor behøver jeg heller ikke at sige: “Ej, han var da ikke sur. Han var nok bare lidt træt”, selvom det ville være det mest behagelige for mig, da jeg undgår at forholde mig til virkeligheden som den er. Okay, nogle gange har jeg sagt det, men er blevet mere bevidst om bare at lytte eller lade hende vide, at jeg ser det samme. Det kunne fx være, at jeg forholder mig til virkeligheden uden at omdøbe “sur” til “træt” fx.

Samtidig er jeg også bevidst om, at jeg heller ikke skal overføre mine egne følelser til Ella. Hun skal have lov til selv at forholde sig til verden, som hun ser den. Jeg hjælper hende fx med forskellige tolkninger, når vi er ude i “det offentlige rum”. Men jeg husker også nysgerrigheden i samspillet med andre. Jeg véd ikke alting om, hvad andre tænker og føler. I situationer, hvor vi møder nye legekammerater, lader jeg derfor også Ella om at klare tingene selv. Jeg lytter og kigger, og griber indimellem ind, men jeg vil ikke komme med alt for mange vurderinger hele tiden. Forleden faldt vi i snak med en mor og hendes lille pige på ca. et år. Ella var lige frembrusende nok overfor pigen, som hun var så vild med. En pige, der stavrede afsted, men som i dette øjeblik stod ved siden af sin mor, og vi havde alle sat os ned, så vi var i øjenhøjde med pigen. På grund af Ellas energiniveau opfordrede jeg Ella til at være stille og rolig, så hun matchede det lille barn, der stod lidt usikkert på benene. Da Ella spurgte pigen om hun ville have en “is”, og hun rakte hende en is af plastik, svarede moren: “Nej, det ser ikke sådan ud”, og Ella gik straks væk og satte sig for sig selv. Jeg tror, at Ella og jeg var enige om at have set et nysgerrigt lille barn, der ikke så det mindste betuttet ud. Moren så noget andet, åbenbart. Derfor følte jeg afvisningen og en form for skuffelse. Jeg forstod ikke helt morens tolkning, men samtidig tænkte jeg: “Fred være med det. Jeg aner ikke, hvad moren har tænkt. Det blev for meget, og det er helt okay”. Derudover var det et fint eksempel på, at kvinden sagde, hvad der faldt hende ind. Hun var ikke falsk positiv, og det var jo egentlig fint. Jeg havde en skam over, at jeg følte, som jeg gjorde, men det var jo ikke hendes ansvar. Samtidig kunne jeg ikke bruge det til noget. Derfor kan det for mig være meningsfuldt at sige: “Fred være med det” samtidig med, at jeg mærker de negative følelser. Det var tydeligt for os alle, at Ella gik væk, fordi hun havde følt sig afvist, og det var da lidt pinligt, for at sige det som det er. Ærligheden var næsten for meget. Ella gik fysisk væk, og blev ikke engang i en negativ situation for at prøve at udglatte. Jeg blev jo siddende i et stykke tid, inden jeg også forduftede. Samtalen var slut. Bum.

Det kan godt være, at både Ella og jeg er ret bevidste om vores følelser, men der er stor forskel på at være mor og barn i sådan en situation. Samfundet dikterer jo en form for falsk positivitet. Det kan være nyttigt for, at alting glider lettere i hverdagen. Det kan være brugbart, men inden for hjemmets fire vægge og i trygge og nære relationer, er det nu godt at vise, hvem vi er. Vise hvem vi er, med alle de følelser, vi indeholder. Negative, såvel som positive. Jeg prøver derfor at reflektere videre over, hvornår jeg kan være i de negative følelser, og hvornår det giver mere mening at lægge dem til side og komme videre i teksten.

Nu vil jeg faktisk videre i teksten på denne lørdag 🙂 Jeg håber, at I kunne bruge mine betragtninger omkring negative følelser. Det kræver, at vi tør at være sårbare. Hvis vi altid lægger lidt positivt glimmer hen over alle vores følelser, glemmer vi efterhånden, hvem vi egentlig er.

Jeg var også ved clairvoyant (opdateret blogindlæg fra tidligere)

IMG_20150914_181128

Dette blogindlæg om at være ved clairvoyant blev oprindeligt skrevet i 2015 – lige da jeg begyndte bloggen. Gud, det er lang tid siden. Dengang faldt der et blogindlæg 1-2 gange om måneden. Det giver lidt “blog-minder” fra den første tid med Ella. Jeg har opdateret blogindlægget, så det er mere nutidigt, med flere betragtninger fra dengang, hvor jeg var til clairvoyant.

Mascha Vang skrev en dag om sit møde med clairvoyanten Rikke Rasmussen. Det fik mig til at skrive om mit eget møde med Rikke Rasmussen engang for mange år siden. Det var et opløftende møde, for ikke alene fik jeg en masse positive ting at vide – Rikke er også bare en super behagelig person. Hun kunne sige meget, som passede rigtigt godt, dvs. om min personlighed og min familie, som hun ikke kunne have googlet sig til. Jeg havde fået hende anbefalet af en veninde, men hun var også med i et Bubber-program på et tidspunkt. Mange kendte har været hos hende, så jeg tænkte, at hun måtte være ret god!

Rikke fortalte om min store interesse for at skrive, og hun fortalte mig, at jeg altid havde en historie, som jeg gerne ville fortælle. Hun beskrev også, hvilken slags blog jeg ville have (dén type, jeg har i dag). Selvom jeg var under uddannelse på det tidspunkt, luftede jeg mine tanker om at blive selvstændig tekstforfatter. Jeg var netop ved at skrive speciale på mit cand.ling.merc. studie, og var spændt på, hvad der ventede mig. Hun sagde, at hun kunne se, at jeg ville leve af at skrive. Hun beskrev mig som én, der ikke havde rundsave på albuerne, men som alligevel blev anerkendt og fik de opgaver, jeg skulle have. Jeg ville være bekymret i starten, men via netværk fik jeg opgaver hen ad vejen. Det passede jo rigtig fint, som jeg også skrev om i dette blogindlæg om at være selvstændig.

Jeg har bestemt ikke rundsave på albuerne. Det gør fx, at jeg hader at bevæge mig ind på LinkedIn – selvom det jo er rigtig fornuftigt at bruge tid derinde, hvis man vil frem i verdenen… Jeg ved det godt 😉 Jeg ved også godt, at det jo slet ikke er så konkurrenceminded, som jeg gør det til. Jeg kan stadig ikke få mig selv til det. Det arbejder jeg på at ændre 😉

Nu kan man mene, hvad man vil om clairvoyance, men det var i hvert fald en spændende oplevelse. En oplevelse, som jeg måtte have med, selvom jeg da også var skeptisk, og egentlig stadig er det. Jeg tror på, at nogle ganske få er dygtige og kan give folk noget brugbart med på vejen. Jeg ser det som en luksus at bruge penge på, ligesom andre behandlinger, hvor forkælelsen er i højsæde. Hvem vil ikke gerne høre noget godt om sig selv i en times tid? Rikke gav mig et selvtillidsboost, og en “formaning” om at lade være med at bekymre mig så meget. Nu er det mange år siden, men jeg bekymrer mig slet ikke så meget, som jeg gjorde dengang! Så lidt fremskridt er der da sket 😉

Hver eneste gang jeg tænker på denne oplevelse, er jeg parat til at gå ud i verdenen og gøre mit bedste. Sikke en energi at have, hvis du kan få andre til at føle sådan, ikke sandt? Så kan det godt være, at jeg kunne have savnet lidt flere advarsler om, hvilke valg, jeg IKKE skulle tage. Efterfølgende har jeg tænkt: “Hvorfor nævnte hun ikke det?”. Sikkert MEGET typisk at tænke sådan, haha. Rikke fremhævede alt det positive, men sådan er professionel clairvoyance jo (som jeg har forstået). Det handler om at give klienterne en positiv oplevelse. Hun opfordrede mig da også til forskellige ting, så jeg kom endnu mere i balance.

Jeg håber, at det her blogindlæg gav dig blod på tanden til at prøve lidt fra den alternative verden. Jeg synes i hvert fald, at det er spændende at prøve.

 

Nu må jeg hellere mærke det her blogindlæg som “reklame”, selvom det ikke er sponsoreret. Men tiderne har jo ændret sig – og reglerne for bloggere. 

 

Samtaler med en 3-årig #kalddetkærlighed

sketch-1517912776158Ella og jeg læser i øjeblikket denne børnebog om kærlighed.

_20180206_151446

Den er bare så sød. Skynd dig at lån den på biblioteket, hvis du vil have lidt filosofiske snakke med dit barn om, hvad kærlighed er. Kærlighed er bl.a., når forældre er så forgabte i deres lille nyankomne baby, at familiens hund føler sig overset, og går hjemmefra. Hundeejerne bliver vældigt kede af det, og da hunden kommer tilbage, får han endda lov til at slæbe alle sine nye venner (gadehunde) med ind i hjemmet. Der er mange søde forklaringer på, hvad kærlighed er i en familie med en lille baby og en hund, hvor hunden skal finde sin nye plads i familien.

Grunden til at vi lånte den var, at vi var på biblioteket, og jeg sad på hug og kiggede på noget legetøj sammen med Ella. Pludselig kom hun hen og tog hænderne om mine kinder og gav mig et kys på kinden, efterfulgt af et: “Se her…”, og så havde hun bogen i hånden. Jeg smeltede, da jeg meget sjældent får kys af hende, og så havde hun denne bog i hånden! Det var ret magisk, og det lyder jo som noget jeg opdigter, så idyllisk det er. Meeeen så er der også de gange, hvor hun siger: “Adrr…” og tørrer sig på kinden, hvis jeg giver hende et lille kys 😉 Kærlighed er bl.a. også at respektere, at hun ikke altid bryder sig om kys, selvom det jo føles helt unaturligt, at jeg ikke må kysse hende 🙂

I går satte hun sig på mit skød, og jeg sagde: “Vi er da bare go’e venner, os to”. Ella svarede: “Du er min bedste ven”, og af hendes blik kunne jeg se, at så blev det ikke større i hendes verden. Venskaber betyder utroligt meget for hende, og jeg har aldrig troet på, at man ikke må være venner med sine børn. Så længe jeg tager de overordnede beslutninger, og hun mener, at jeg kan klare alt, som jeg skrev i dette blogindlæg om at føle sig som ‘Årets mor’, ser jeg ingen problemer 😉

Billedet til dette blogindlæg kræver forøvrigt en forklaring. Det er blevet sådan et sted, jeg kigger hen, føler harmoni og tænker straks på, hvor go’ verden er 😉 Årsagen er, at jeg havde et tilgodebevis til Imerco, som jeg gav til min mor, så hun kunne bruge det – til sig selv! Meeeen, så fik hun alligevel lokket ud af mig, hvilke ting der havde fanget min interesse derinde en eftermiddag, hvor jeg havde været inde og købe gave til en veninde. “Ej, der var nogle tæpper”, der var så lækre, udbrød jeg, men blev ved med at sige, at hun skulle altså bruge kortet på sig selv… Næste gang jeg så min mor, havde hun købt tæppet til mig, der ligger på stolen. Dét er da kærlighed 🙂

Nu er jeg så glad for at kigge stolen med tæppet, at jeg aldrig sidder der, hehe. Hver ting til sin tid. Næste gang det bliver snevejr, vil jeg helt sikkert sidde og putte i sofaen sammen med Ella, med tæppet slynget omkring os 🙂 Denne her hverdagsoplevelse fik mig til at tænke på noget, som jeg så på Instagram. Forleden var der én, der postede på Instagram: “Mødre har også brug for mødre”, fordi hun var blevet forkælet af sin mor, imens hun lå syg. Så tænkte jeg straks på tæppet, som min mor gav mig. Meeen hun kommer nu også forbi med mad, når jeg er syg. Jeg er nu heldig!

Nu vil jeg gå videre med dagens opgaver. Ha’ en god dag, og tak fordi du læser med og støtter med likes og kommentarer. Det gør det meget sjovere at blogge, så mange tak for det!

   

Hvad drømte du om, da du var barn? #sårbarhedogmod

sketch-1517832763242I weekenden sås jeg med nogle veninder. Vi snakkede om, hvad vi ville være, hvis ikke vi havde det job, vi havde. Hvad ville vi foretage os, hvis vi skulle lave noget andet?

Ja, jeg er jo selvstændig tekstforfatter, som jeg skrev om i dette blogindlæg.

Jeg synes, at det kan være en god øvelse at tænke lidt over, hvad du drømte om, da du var barn? Især, hvis du står et sted i livet, hvor du mangler udfordringer i jobbet eller savner den gejst for arbejdet, som du havde i starten. Måske savner du også bare bekræftelse på, at du er landet på den helt rette hylde? Jeg har for mit eget vedkommende tænkt i længere tid på, at jeg gerne vil arbejde mere med mennesker. Se flere mennesker på daglig basis 🙂 Det kan godt være lidt ensomt til tider at arbejde hjemmefra. Det vil jeg arbejde for, at det sker i 2018.

I min dagbog fra jeg var 9 år gammel står der, at jeg gerne vil være forfatter, “sygolog”, dyrlæge eller arbejde i Matas 😉 Det er så sjovt at tænke på, hvordan dét med at skrive altid har været en stor passion for mig. Jeg har også altid været interesseret i sindet, tager det på mig når dyr lider – OG jeg elsker at gøre mig lidt pæn, som hvis jeg skulle arbejde i Matas… 😉 Det er kun med tanke på al den kemi, jeg propper i hovedet, der får mig til at holde lidt igen med krigsmalingen 😉 For mange der elsker makeup, er det jo de forskellige udtryk, som også er interessante. Min mors mand spurgte fx forleden, hvad der var kommet til mig. Jeg så jo helt anderledes ud. Det var skam bare lidt anderledes øjenmakeup, haha.

At betjene kunder og fortælle om kosttilskud, kunne da også være meget interessant… Ja, ja.. Jeg kan skam godt forstå, hvad jeg tænkte på dengang som 9-årig 😉

Men hvordan finder man frem til, hvad man selv drømmer om, hvis der intet står om drømme i sin dagbog. Jeg vil alligevel opfordre dig til at kigge i din dagbog fra du var barn, hvis du har én 🙂 En dagbog kan fortælle så meget om vores interesser, som nogle gange følger os hele livet, og vores unikke personlighed. Var du god til at sige fra, skal du måske arbejde med at finde dén side frem igen. Tog du alting mere stille og roligt, og kunne lide at dagdrømme, giver det måske mening, hvis du ikke trives i din nuværende stilling som resultatorienteret sælger, der arbejder 70 timer om ugen.

At kigge tilbage i tiden og fundere over, hvad du drømte om, da du var yngre, kan også give skuffelser. Skuffelser over, at tingene ikke gik, som du havde håbet. Jeg husker stadig, at jeg som 7-årig var ude på badeværelset, og sad på marmorbordkanten, imens min mor gjorde sig klar foran spejlet, og vi snakkede om dét at være voksen. Jeg elskede hendes Anais Anais-parfume, hvis flakon mindede lidt om marmor. Jeg fortalte hende, at jeg glædede mig til at blive voksen, omkring 28 år. Jeg sad dér og dagdrømte om, hvordan mit liv ville være.

Alle børn har jo drømme i perioder om, hvor fantastisk det bliver, når de bliver voksne. For mig handlede det om at få den perfekte kernefamilie. Jeg kunne lege i timevis med dukker og barbier. Det var noget af det, som min far nævnte flere gange, da jeg i tyverne var usikker på, om jeg overhovedet skulle have børn. “Men du var jo simpelthen så glad for at lege med dine dukker, da du var barn. Familielivet optog dig så meget…!”, og det havde han jo helt ret i. Så jeg skulle da have en lille flok unger derhjemme, og en familieorienteret mand 🙂 Det var hvad jeg drømte om som barn, og det drømmer jeg vel stadig om, selvom jeg godt véd, at det er urealistisk. At være mor til ét barn, er nu også dejligt. Så er der større frihed 🙂

Men ja, det er urealistisk, da min alder sætter nogle begrænsninger, min økonomi – og ikke mindst mine erfaringer med parforhold. På et overfladisk plan kan jeg godt drømme lidt om at møde en ny, men det er slet ikke realistisk, at jeg nogensinde åbner mit hjerte igen, som jeg gjorde for Ellas far. Så skal det i hvert fald være en mand, der er gjort af et helt særligt stof. En stille og rolig mand, der ikke kan gøre en flue fortræd. Det var sådan en mand, jeg sikkert håbede på at blive gift med, da jeg var 9 år 😉 Min favorit i børnehaven var i hvert fald en dreng med kridhvidt hår, isblå øjne og sådan en følsom dreng, der aldrig sagde de andre imod. Han fulgte bare med og var venligheden selv. Han sagde næsten ikke noget, men jeg syntes, at han var så sød, så sød. Jeg tror egentlig, at alle i børnehaven opfattede ham som noget helt særligt.

Så vokser man op, og måske får man indoktrineret af medierne, hvordan en “rigtig mand” er. En mand, der ikke tager et nej for et nej, men gør kur til kvinden, indtil hun overgiver sig. En mand, der forstår at charmere alt og alle. En mand, der er følsom, men samtidig én, der ikke er bange for at sige sin mening og sætte grænser. En mand, der altid viser, at han er ovenpå og kan tage sig af “sin kvinde”. En mand, der ikke sætter spørgsmålstegn ved, om de nu hører sammen eller reflekterer over hans egen rolle i det. Selvfølgelig hører de sammen, og han véd udmærket godt, hvordan han skal opføre sig, så han holder hendes interesse kørende. Jeg ville ønske, at jeg ikke var hoppet med på de stereotype billeder af, hvad en “rigtig mand” er. Men jeg er faldet i. Det er så nemt at forbinde umiddelbar tiltrækning med stor kærlighed. Eller det “rigtige billede af en mand” som en perfekt livspartner.

En mand må da gerne være usikker og ydmyg i sin tilgang til livet. Livet er så komplekst, at det ville være skørt med en mand, der mente at have regnet alting ud. En mand må da også gerne have perioder, hvor han ikke føler sig god nok, og måske er i tvivl om sine egne evner på arbejdsmarkedet? Det er da generelt et hårdt arbejdsmarked, vi har i dag. Det handler om at kunne sælge sig selv, og være selvkørende… Eller hvad nogle ville kalde for cool og fremadstormende?

En mentalt stærk mand – det var hvad jeg gerne ville have. Det vil vi jo alle. Men hvad er en mentalt stærk mand? I dag vil jeg beskrive det som en mand, der tør at spørge om hjælp, en mand der kan rumme følelser af usikkerhed og skam, en mand, der ikke altid føler sig sikker på tingene, og som gerne vil tage tingene stille og roligt. En mand, der tåler kritik og gerne vil udvikle sig igennem hele livet. En mand, der altid lever med den ydmyge sætning i baghovedet: “Måske tager jeg fejl…”. En mand, der spørger folk efter feedback og nye perspektiver – det er en mentalt stærk mand.

Min interesse for familielivet er stadig lige så stor, som da jeg var 9 år. Jeg bruger fx alt for mange timer på bloggen p.t., men det er så vigtigt, at jeg finder tiden til det alligevel. Nu skal jeg bare synes, at det er lige så fedt at være voksen, som jeg drømte om 😉 Indimellem kunne man godt få lyst til at spørge ud i rummet: “Hvornår kommer der en voksen og tager over?” 😉 Se fx min story på Instagram…

Hvad drømte du mon om, da du var barn? Skriv gerne en kommentar 🙂

Samtaler med en 3-årig #lillehjælper

_20180204_122140Torsdag aften slog det mig, hvor meget jeg kedede mig. Jeg prøvede at lokke Ella ud at gå, for vi kunne jo tage på biblioteket? Heldigvis var hun ikke med på idéen, for da jeg kiggede ud, så jeg at det øsregnede. Mor med tjek på vejret bliver jeg vist aldrig 😉 Det var koldt, blæsende og øsregnede. Absolut ikke vejr til at gå ud i. Kun vejr til at bage var min konklusion. Hurtigt fandt jeg alle ingredienser til en gulerodskage. “Jeg vil ikke have gulerod. Bare kage”, svarede Ella, da jeg begejstret meddelte hende, at jeg ville bage gulerodskage. Men det blev til en gulerodskage, og hun blev mere og mere glad for udsigten til gulerodskage. Hun ville være med til det hele, indtil hun venligt og blidt sagde til mig: “Mor, du må lige bage lidt selv”, og så trådte hun ned fra stolen og fortsatte ind i stuen, hvor fjernsynet trak. Nå, hun kom hurtigt tilbage igen 🙂

Da jeg skulle tage kagen ud, spejdede jeg efter grydelapperne, og Ella afbrød straks mine tanker ved at sige: “Mor, mor… Du kan låne mine… Mine handsker.. Kom her, og hun trak mig ud i entreen, hvor hun tog sine stribede handsker frem (ligesom mine stribede grydelapper ;-)), og ventede på at jeg skulle stikke hænderne frem, så hun kunne hjælpe mig med at få dem på. Jeg afslog hende, men takkede for tilbuddet 🙂 Da kagen skulle ud, dansede hun med hele kroppen af ren lykke, og håret flagrede omkring hendes hoved, der virrede fra side til side. “Kage, kage”, råbte hun glad, og jeg blev pludselig lidt bange for at skuffe hende. Jeg kom jo i tanker om, at gulerodskage måske ikke var så børnevenligt med alle de krydderier… Hmm, der er godt nok meget, som man skal tage med i beregningen som mor 😉 Jeg begyndte at advare hende: “Ella, jeg skulle nok have bagt en anden kage. Jeg er faktisk ikke sikker på, at du kan lide den. Vi bager snart en anden kage, okay?”. Det var hun helt med på. Hun har nok tænkt, at jeg var beskeden. Kage er vel kage!?

Det viste sig, at jeg fik ret. Hun var ikke begejstret. Hun prøvede ellers at skjule det ved at knibe øjnene sammen og smile falsk, imens hun tyggede. “Ella, kan du lide den?”, spurgte jeg, og hun nikkede høfligt: “Mmm”, sagde hun med det falske smil. Indimellem tyggepauserne, begyndte hun at forme små kugler af dejen og lægge på sin tallerken: “Du behøver ikke at spise den, hvis du ikke kan lide den”, fortsatte jeg, og hun stoppede straks sine aktiviteter og skubbede tallerkenen væk. “Jeg kan ikke lide det”, svarede hun skuffet, og jeg måtte give hende ret i, at det var en dårlig kage.

Jeg var heller ikke begejstret 😉 Jeg fortalte hende, at mor måtte øve sig lidt mere på at bage kage 😉 Jeg lovede mig selv, at næste gang skulle jeg tage et lidt mere sikkert valg end en vegansk gulerodskage, som fik liiidt for meget væske. Hvornår lærer jeg at følge en opskrift 100 % ? 😉

3-års jubilæum som selvstændig #sårbarhedogmod

collage-1517491912828I torsdags, d. 1. feb., begyndte jeg så på det her blogindlæg om livet som selvstændig tekstforfatter. Imens jeg skrev, kom jeg i tanke om, at jeg da vist havde jubilæum! 3 år.. Jeg måtte lige tjekke mit registreringsbevis, og ja, den var go’ nok 🙂 Jeg husker tydeligt tilbage til 2015, hvor jeg havde en telefonsamtale med en medarbejder fra SKAT. Jeg sagde, at jeg gerne ville registrere mit firma d. 1. feb. Jeg oplyste ham om mit forventede overskud, og han fortalte mig, hvor meget jeg skulle betale i skat.

Kunderne kom via mit netværk, så det var dejlig trygt at jeg ikke skulle samarbejde med helt nye personer. Én tog fat i mig, fordi vi havde gået på studie sammen, og én havde jeg arbejdet for tidligere. Så var jeg i gang. Som eneforsørger måtte jeg gøre mit absolut bedste og sørge for at producere, så snart jeg havde muligheden. Der var ikke plads til tvivl eller lange analyser i mit hoved om, hvad dén og dén kunde mon havde ment med dén og dén sætning, og om de nu var tilfredse….? Jeg måtte bare gå ud fra, at de var tilfredse! Og at de ville være tydelige omkring det, hvis der var noget, som de ikke var tilfredse med 🙂 Alle unødige bekymringer blev sorteret væk. Det klædte mig faktisk, da jeg godt kan tænke for meget over tingene. Det gav en god iværksætterstart.

Det helhjertede liv som selvstændig

At være selvstændig har hjulpet mig til at leve et mere helhjertet liv. Et liv, hvor jeg kan udfolde min kreativitet, praktiserer en stor portion mod og tør at være sårbar.Det er virkeligt sårbart at gå ind i arenaen som selvstændig. Lægge sine kræfter i noget, som andre kan kassere. Det er sårbart at have en personlig ejet virksomhed, hvor en afvisning hurtigt kan føles som en afvisning af DIG. Hver dag som selvstændig er derfor en øvelse i at håndtere smerte, praktisere mod og medfølelse med andre og ikke mindst dig selv. Du skal insistere på at gå ind i smerten ved en afvisning. Du skal insistere på at forstå andres reaktioner, selv når din umiddelbare tanke er, at du ikke forstår dem! Du skal insistere på at stå op hver morgen og udføre et stykke arbejde, som måske indbefatter præstationsangst og en bekymring for fremtiden. Du vader ind i smerten, og siger til dig selv, at det er okay. Du begynder at taler blidt til dig selv, ligesom du ville gøre til dit barn. Selvom du oplever følelsesmæssig smerte, står du op hver eneste morgen, og bliver bedre og bedre til at udføre et stykke arbejde med tanke på, at du er NOK. Du er lige som du skal være. Der er plads til dig og din kreativitet. Uperfekt, men samtidig lige som du skal være. Du bruger en stor portion mod på at sige til dig selv, at du er nok – selv når du har en stemme i baghovedet, der siger det modsatte.

Det kræver mod og sårbarhed at være selvstændig erhvervsdrivende. Til tider skal du have is i maven, og med tiden opbygger du en tro på, at alting nok skal gå. Når det ikke lykkes at finde den indre ro, og du stadig bekymrer dig, er det også okay. Du lærer, at hvad end du føler, er det okay. Du kommer aldrig til at glemme de gode kunder, som du stolede på, og som nærmest ikke kunne vente med at betale dig. Dem som smilede i røret, og satte pris på din hjælp. Måske fik du ikke så meget feedback her og nu, men du lærte, at det faktisk kan være et godt tegn. Så er de jo allerede over alle bjerge. Optaget af alle de nye ting som sker, grundet din hjælp! Et år efter fortæller de dig måske, at de var vanvittigt glade for dét og dét, og du kan næsten ikke rumme den glæde, du oplever.

Du glemmer så heller aldrig de kunder, som du tog, fordi der skulle mad på bordet, og du havde en dårlig fornemmelse fra starten. Dem har der været få af, heldigvis. Det kom ikke bag på dig, da de begyndte at presse prisen, var ekstremt langsomme om at betale eller fortalte om den håbløse person, som de samarbejdede med før dig…  Du fik måske ondt i maven, og så sagde du nej tak til opgaven, og holdt vejret. Hvad så nu? Men selvfølgelig ordnede det sig. Selvfølgelig var der pludselig én, der uopfordret skrev til dig og bad om din hjælp. Som en engel fra sidelinjen. Igen blev du begejstret over at være selvstændig, og du blev en erfaring rigere. Tilmed blev du lettet over at sige nej. At du fulgte dit hjerte, fordi noget bedre skulle have plads til at dukke op.

Det er at leve livet helhjertet, hvis du spørger mig 🙂

Det her var et lille blogindlæg om at være selvstændig, samtidig med at være mor. I Bloggerland støder jeg indimellem på andre mødre, der også er selvstændige, og én af dem er Majken fra Familiestreger. Det kan anbefales at følge hende, da hun laver rigtig fine tegninger, som kan købes i plakatform. Derudover er hun bare en virkelig sej selvstændig, der allerede har vind i sejlene efter kort tid som selvstændig. Godt gået!

 

Ha’ en god weekend allesammen. Jeg vil gøre mig klar til venindehygge i aften, imens Ella bliver passet af mormor 🙂

   

Hvad er der med hende Brené Brown? #sårbarhedogmod

january-2018-downloadI går fik jeg et like for en kommentar på Instagram, som jeg satte meget pris på! Ja, jeg var decideret henrykt 😉

Nu skal jeg lige indskyde, at jeg er en stor fan af Brené Brown, en forsker, som er meget kendt i USA, og det var et like fra hende… 🙂

_20180131_124657

Hun likede min kommentar, da jeg havde kommenteret et billede, som hun havde lagt ud. Det samme billede, som jeg har brugt til det her blogindlæg (billedet er frit tilgængeligt og gratis at downloade i januar måned).

I et andet blogindlæg skal jeg nok skrive lidt om baggrunden for, hvorfor jeg skrev, som jeg skrev. Det var en pludselig indskydelse, der kom fra hjertet. Vil også sige, at jeg plejer altså ikke at like og kommentere nonstop, hvis nogen skulle få den tanke, hehe.. 😉

Hvem er Brené Brown?

I efteråret 2013 opdagede jeg for første gang Brené Brown. En amerikansk skam-forsker. Frit oversat fra ’shame-researcher’, som hun selv kalder sig. På min Instagram-profil havde jeg i lang tid stående: “Fan af Brené Brown (amerikansk skamforsker)”, og nu vil jeg forklare, hvorfor.

Mine blogindlæg handler om skam, sårbarhed og mod

Usikkerheden som mor er et tema, jeg er ret glad for, da jeg ikke synes at usikkerhed og tristhed nødvendigvis hænger sammen. Du kan føle dig selvsikker og være enormt trist. Omvendt kan du også mærke usikkerheden 117 gange om dagen, og have det helt okay med det, fordi du kan håndtere følelsen. Du lader usikkerheden dukke op, ligesom andre følelser dukker op i løbet af dagen. Dit følelsesregister er rigt, når du det ene øjeblik kan føle dig usikker, for i det næste øjeblik at have bearbejdet det, så du har det okay med det. Jeg ser det selv som en slags dans, hvor jeg bevæger mig ind og ud af de forskellige følelser dagen lang.

Tilbage til Brené Brown… 

Allerførste gang jeg bemærkede Brené Brown var via dette link, hvor hun taler med Oprah Winfrey. Oprah Winfrey er jeg jo også stor fan af, som jeg skrev i dette blogindlæg.

Dernæst googlede jeg løs, og fandt en TedTalk med hende, hvor hun fortæller om ‘vulnerability’/sårbarhed. Det var denne præsentation.

En helt ny verden åbnede sig for mig. Hun turde sige svære ting højt. Hun turde at være ærlig i en grad, så hun må have følt sig helt nøgen på scenen. Hun kom med anekdoter og velvalgte ord, der gik rent ind.  Ingen var i tvivl efter hendes præsentation, hvad det vil sige at føle sig sårbar.

Det var en stor gave, at jeg havde lyttet til de mange eksempler på, hvad det vil sige at føle sig sårbar, da jeg lige var blevet mor. Jeg blev mor i 2014. Som nybagt mor følte jeg nærmest, at min datter kunne knække som det fineste porcelæn, hvornår det skulle være. Alle de følelser, som jeg gennemlevede i den første tid, må blive i et andet blogindlæg. Hvor om alting er, ramte sårbarheden mig meget stærkt, da jeg blev mor.

Det gav mig en ro, at jeg kendte til Brené Brown, da jeg blev mor. Jeg kunne identificere følelsen af skam i de typiske mor-situationer:

Fx i supermarkedet kunne Ella begynde at græde så højt, at jeg var sikker på, at alle måtte tænke, at jeg havde den mest utilpasse baby i verden! Hun måtte jo helt klart beklage sig så højt og inderligt, fordi hendes første utilfredse grynt ALDRIG blev hørt! Stakkels baby!

Sandheden er, at Ella aldrig kom med små grynt. Hun gik fra ‘GLAD baby’ til ‘BRØLE-baby’ på nul komma fem. Min familie sagde, at hun var som en racerbil, der pludselig accelererede… “BRØL”, lød det fra hende. Hende, der ellers havde set så tilfreds ud for et sekund siden.

I de situationer, hvor jeg bekymrede mig om hvad andre mente, havde jeg altid min viden om skam i baghovedet. Jeg kunne sige til mig selv: “Nu føler du dig skamfuld, og Ella er glad lige om lidt igen. Du mærker et stort ubehag, og det skyldes ikke noget med din måde at være mor på, men en følelse af skam. En følelse, som ALLE mødre oplever”.

Jeg siger stadig de ting til mig selv i de skamfulde situationer, der hele tiden opstår som mor. Derfor er jeg så glad for Brené Brown, der taler om skam og sårbarhed i en større kontekst, og samtidig formidler det, så det bliver vedrørende for alle.

Samtaler med en 3-årig #åretsmor #tips

img_20180130_124648_383Her kommer et blogindlæg som giver dig 4 tips til at blive ÅRETS MOR 😉

Jeg er vældig glad for at anerkende Ella for dén hun er, og respektere hendes drømme og ønsker. Det kommer der  nogle finurlige samtaler ud af 🙂

Tip nr. 1: Anerkend barnets idéer og drømme, uanset hvad de handler om

En dag var vi i Kvickly, og en mand kom gående forbi med noget, der lignede en form for skillevæg. Stærk mand! Det var vi enige om, Ella og jeg.

Ella: Dér er en arbejdsmand, mor

Mig: Ja, det er der

Ella: Jeg ønsker at være en stor arbejdsmand, når jeg bliver stor

 

Selvfølgelig kan hun blive en stærk arbejdsmand/kvinde en dag… Jeg kan næsten se det for mig 😉 

Tip 2: Se barnet som præcis dén person, han/hun er: 

Det er noget af en kunst at komme med et svar, når Ella insisterer på, at hun altså IKKE er en pige. Jeg plejer at svare, at hun kan være præcis, hvad hun gerne vil være. Det har hun så tolket liiidt anderledes, som i nedenstående samtale, hvor Ella var noget fortørnet over at blive kaldt en pige;-) 

Mormor: Er du mormors dejlige pige?

Ella: Men jeg ER en dreng. Det siger min mor selv!

 

Tip 3: Få barnet til at tro, at alting er muligt:

Ella: Mor, jeg tror at vi har brug for en bil

Mig: Ja, det kunne være dejligt

Ella: Jeg ønsker mig en bil. En stor bil. Det vil jeg fortælle mormor.

Mig: Mmm, jaaa… Det må du fortælle hende

Ella: Ja, for lige nu har jeg kun en motorcykel!

 

Hun ønsker sig forøvrigt også et skateboard… Fremmelig ung dame, jeg har herhjemme… 😉 

 

Tip 4: Find hurtige løsninger på alverdens små problemer:

Ella véd udmærket godt, hvad hun vil. Det gælder både de store og små ting her i livet. Moren løser mange problemer, men Ella skal skam nok blive robust alligevel. Hun ved fx slet ikke, hvor sundt det er for hende, at vi cykler rundt i al slags dansk vejr. Hun bliver nu vant til modvind på cykelstierne, og at tingene ikke altid går som man vil have det. Nedenstående udveksling viser, hvor god hun er til at mærke, hvad hun har brug for 🙂 

 

Ella: Men jeg sagde jo, at jeg ville have en LILLE gulerod, moar…!

Mig: Nå, det fikser vi da bare.

Og således brækkede jeg guleroden over i to med mine bare “næver”

Ella: Åhh, tak mor…

Hun så ikke alene glad ud. Hun så også forundret og imponeret ud. Dejligt, at der ikke skal mere til for at imponere en 3-årig 🙂

Det svære børnehavevalg #sårbarhedogmod

_20180113_213533Ella er rigtig glad for sin børnehave. En kommunal børnehave, der vægter udeliv højt, og hvor børnene er opdelt på mindre stuer. Det er den rent formelle beskrivelse. “Den gode børnehave” er mange ting. I dette blogindlæg vil jeg guide dig til at finde en børnehave, hvor du har den rigtige mavefornemmelse.

Her er 6 følelser, du skal tage alvorligt, når du vælger børnehave til dit barn: 

  1. Du skal selv have lyst til at være der

Det skal føles som et rart sted at komme ind om morgenen og om eftermiddagen. Personalet smiler, bærer over med mange ting, søger kontakt med både kolleger, forældre og børn, og du véd, at hvis personalet er fysisk tilstede, er de det også mentalt. De springer ikke over, hvor gærdet er lavest, virker fraværende og uengagerede.

  1. Du synes godt om indretningen, som er hyggelig og skaber den bedste dagligdag

Når du kommer ind i børnehaven, føler du straks, at her er rart at være. Okay, der kan være lidt larm, men det er glade børn, optaget af leg – og IKKE af at savne mor og far. Indretningen emmer af “BØRNEHAVE” med tegninger rundt omkring, udsmykninger og rum der nærmest smelter sammen, fordi børnene hopper glade hen til køkkenpersonalet, for derefter at forsvinde ind på en stue for de større børn osv. osv. Der er opdelinger, men med plads til at børnene “mingler” med hinanden 🙂

  1. Du oplever en god kommunikation hele vejen rundt

Personalet er gode til at kommunikere anerkendende med kolleger, forældre og børn. De kigger dig og andre i øjnene, smiler og tager ansvar i det daglige. Deres gode evne til at reflektere og tage ansvar kan også ses i deres åbne, nuancerede og harmoniskabende sprogbrug: “Ja, det kan da også være, at…”, “Det er op til jer….”, “Det kan sagtens tænkes, at….”, “Jeg kom lige til at tænke på dét og dét, og nu ville jeg gerne høre dig ad…”. Du føler, at du bliver hørt som forælder, og at de respekterer dine meninger, og at I finder frem til løsninger i fællesskab.

  1. Du bliver imponeret over, hvordan de forvalter ressourcerne

Du fornemmer, hvordan tingene bare kører på skinner. Her fungerer samarbejdet over hele linjen. Godt nok kunne mange vuggestuer- og børnehaver trænge til flere medarbejdere og flere penge til at skabe trivsel, men de gode steder lykkes alligevel med at skabe gode rammer. Ingen medarbejdere gemmer sig i et hjørne, lidt fraværende. Ingen medarbejdere ser ud til, at de hader deres job. Ingen børn bliver overladt til sig selv i længere tid, uden trøst fra en voksen. Ingen børn søger voksenkontakt fra andre forældre, der kommer for at hente/aflevere børn – medmindre de helt tilfældigt falder i snak, og du ser et barn, der hilser på dig, fordi han/hun er glad og nysgerrig.

  1. Du føler ikke, at det er nødvendigt at ignorere den dårlige mavefornemmelse

“Det er måske også bare mig”, tænker du måske, når dit barn er begyndt i børnehave. Med den gode børnehave er der slet ikke behov for at efterrationalisere hele tiden. Du har en god mavefornemmelse, så du ikke skal lægge låg på noget. Langt størstedelen af pædagoger elsker børn og gør deres absolut bedste. En dårlig mavefornemmelse kan også bare handle om alle de faktorer, som også kendes fra andre sammenhænge/brancher: Dårlig ledelse, stress og udbrændthed hos personalet, dårlig kommunikation, interne stridigheder, et sted der er “gået i stå”, ikke følger med tiden og skaber umotiverede medarbejdere.

Føles det ikke rigtigt, må du reagere så hurtigt som muligt ved at undersøge, hvorfor du har det sådan. Dernæst må du overveje, hvad du kan gøre. Tale med personalet eller skifte sted?

  1. Du føler dig stolt af stedet

Du skal føle, at du har valgt ordentligt TIL, og børnehavevalget ikke er en nødløsning. Derfor handler et børnehavevalg også om mod! Mod til at vælge børnehaven fra på forhånd og tage på besøg ved andre børnehaver. Modet til at indse, hvis tingene ikke fungerer. Mod til at få sendt den opsigelse afsted, hvis alt håb er ude, eller til at få talt med personalet og evt. lederen om, hvad du ønsker anderledes. Når du er modig, får du valgt rigtigt TIL, og så opstår stoltheden over stedet.

“Hvad ville du gøre i dag, hvis du havde modet til det?”, er sætningen som jeg bruger til at komme fra tankemylder til handling 🙂 Jeg håber, at du kunne bruge denne blogartikel til at mærke efter, når I står overfor et børnehavevalg. Held og lykke med at finde det rigtige sted.