En status over det første år som enlig mor

Nu har vi boet i Middelfart i mere end et års tid, efter vi flyttede fra Ellas far. Jeg husker tiden som en fantastisk tid på mange måder, men også en tid, hvor jeg bad til de højere magter (ja, bogstavelig talt) om, at alt ville gå så glat som overhovedet muligt. Om jeg så skulle bede til engle og Vorherre, gjorde jeg det. Det er åbenbart sådan noget man gør, når der er virkelig meget på spil! Og Ellas velbefindende fyldte ALT i den periode.

Jeg vidste, at det kunne blive nogle hæslige måneder, da vi flyttede for os selv, og i de to første måneder gik det da også helt ad h….. til. Ella bemærkede ikke noget, tror jeg ikke, for det hele foregik via SMS’er og opkald, men d. 17. juni 2018 opstillede jeg nogle principper for vores fremtidige kommunikation, og vi har overholdt de principper lige siden. Så lige siden har vores samarbejde fungeret godt.

D. 17. juni er derfor en helt særlig dag, da det var her, at jeg valgte, at vi fremover kun skulle kommunikere via en e-mail, der kun omhandler Ella. Det fungerer rigtig godt, og jeg er lykkelig for, at Ella har det så godt med sin far, og at alting bare kører så fint. Vi er begge fleksible, så jeg fx kan tage ferie, når jeg vil, og bede ham om at have Ella lidt ekstra, hvis jeg fx er syg eller jeg kan spørge, om det er okay, at han ses med hende på et andet tidspunkt end “hans dag”, som er tirsdag, fordi vi måske skal noget. Det er altsammen okay, og vi har ingen uoverensstemmelser, så det er skønt.

Nu ved jeg ikke, om du kender til Law Of Attraction? Det er en tankegang, som stammer fra USA, der handler om at tiltrække de ting, man ønsker i sit liv ved hjælp af tankens kraft, hvad enten det er flere penge, en ægtemand eller et bedre helbred. Det er noget med at kommunikere positive ønsker til Universet, og egentlig synes jeg, at det er lidt fjollet, meeeeen jeg synes også at det er lidt interessant, og hvad nu, hvis der er noget om det? Jeg tror jo på, at der er mere mellem himmel og jord… 🙂

Nå, men jeg kunne lige så godt også prøve dét af i den her periode, hvor jeg gik fra Ellas far. Det var lidt skægt, at da jeg begyndte at lytte lidt til den her tilgang på YouTube, fandt jeg på at kreere mit eget lille ønske.

Jeg husker, hvordan jeg lagde en lille seddel i en skuffe, hvor jeg skrev det her ønske: “Jeg håber, at Ellas far snart finder en ny kæreste”. Det er heldigvis gået i opfyldelse 😉

Det var selvfølgelig grundet denne lille seddel, haha…

Skønt er det, at han har fundet kærligheden. De bor sammen, og Ella har det godt med hans nye kæreste. Jeg er helt tryg ved hende, uden overhovedet at have mødt hende endnu. Jeg ønsker dem det bedste, og jeg beder til, at de bliver gamle sammen.

Nu er der fokus på MIG

En stor forskel på mit liv nu og dengang er, at jeg har meget mere fokus på, at JEG skal have det godt. Jeg har mere tid til at pleje venskaber, og jeg planlægger aktiviteter, som jeg er glad for, og ikke bare aktiviteter, som er noget for Ella. I det her år har jeg sørget for masser af hvile, for min krop har været enormt træt efter den her store omvæltning, og at jeg holdt sammen på vores forhold i så lang tid, inden vi flyttede fra hinanden. Efter den første hårde tid var det tid til at sætte nye mål, fordi jeg vidste, at det kunne få mig godt videre.

Jeg har fx taget matematik B, som jeg skulle bruge til at blive lærer, og jeg har været på ferier med Ella, der opladede mine batterier. Vi var i Silkeborg sidste år, som jeg skrev om her, og vi har netop været i Hamborg, som jeg skrev om i forrige blogindlæg.

Jeg er endda begyndt at overveje muligheden for at finde en kæreste, men som jeg skrev om i det her blogindlæg om kærlighed, er jeg nu også ret glad for singlelivet. Jeg kan ikke helt opgive denne single-tilværelse endnu, og jeg har stadig brug for tid til at lukke en mand ind i mit hjerte. Tiden læger alle sår, og jeg tager mig tid til at heale og til at have det bedste liv sammen med Ella. Jeg tager bittesmå skridt i den rigtige retning, og en eller anden dag kan jeg forhåbentlig dele mit liv med en anden igen – om det så er et langdistanceforhold, er det nu noget særligt at dele op- og nedture med én.

Hvad det her år har lært mig er, at jeg er ansvarlig for at skabe det gode liv. Jeg faldt bl.a. for Ellas far, da han lovede mig det her fantastiske liv, men dén fejl begår jeg ikke igen. Jeg skal nok selv skabe det fantastiske liv 🙂 Jeg har lært tusindvis af ting af det forhold, og jeg prøver at leve efter det dagligt.

Nu glæder jeg mig til at starte en ny tilværelse som trainee-lærer, som jeg skrev om i det her blogindlæg, og hvis ikke jeg havde mødt Ellas far, havde jeg nok aldrig valgt en så radikal forandring i mit liv. Jeg troede jo, at jeg altid skulle være selvstændig, men når ens liv forandrer sig radikalt, ændrer drømmene sig også. Nu er det tid til at gøre en forskel for børn og unge, og hjælpe dem godt på vej og minde dem om, at de SELV skal skabe det gode liv. Nå ja, og så vil jeg minde dem om, at det aldrig er for sent at sadle om og lære alle de ting, som de kæmpede med at lære i første omgang.

I stedet for at skrive en hel masse, skal jeg nu kommunikere mundtligt meget af tiden, og det bliver også en spændende udfordring. Historiefortællingen er noget, som jeg vil bringe med ind i klasselokalet, og det glæder jeg mig til.

   

Tur til Hamborg med børn – en miniguide

Det var i toget i Flensborg, da Ella og jeg netop havde skiftet tog, og var på vej hjemad, at det for alvor slog mig: Jeg er ikke længere i storbyen. 

Vi var på vej hjem fra et par skønne dage i Hamborg, og vi havde netop haft 45 minutter i Flensborg, inden vi skulle videre. Ella havde brokket sig over, at vi ikke skulle købe en bamse til hende. Vi kunne jo bare gå ind i kiosken og købe sådan en stor kaninbamse til hende, hvor svært kunne det være?

Men moren sagde NEJ (på den anerkendende måde, selvfølgelig ;-)), og Ella svarede tilbage: “Mor, hvor er du streng. Du skal smides i skraldespanden!”.

Ja, det var hyggeligt, haha… Sådan et togskifte i Flensborg, hvor Ella netop var blevet vækket fra lur (meget dårlig idé), regnen stod ned i stænger, og vi gemte os inde i en oldnordisk stationsbygning.

Men så skulle vi med toget…. Endelig… Der var en ældre dame, der havde guidet mig hen til den rette elevator på TYSK, en mand samlede Ellas bamse op fra perronen og en yngre mand stod ved døren til toget og ville hjælpe mig med min kuffert. Jeg tænkte straks: “Hvorfor ser du ud som om, vi kender hinanden – som om det er din pligt at hjælpe mig med alverdens ting? Du er da virkelig sød!” Og så var han selvfølgelig væk igen, men jeg var lidt lykkelig over, at jeg da ikke var helt usynlig…

For det er dét, man er meget af tiden i storbyen… Usynlig… 

Og det havde jeg altså glemt… MEN det var skam en rigtig god tur til Hamborg. Det var bare anderledes, end jeg havde husket – at være i storbyen!

Jeg har været i London en del gange, og i Berlin en enkelt gang, og Hamborg var bare…. Anderledes… Indimellem var der temmelig mange sølle eksistenser på gaderne, og Ella udbrød ligefrem: “MOR, der er en TROLD!”. Godt de ikke kunne forstå hende! Og godt, at hun var lille nok til, at jeg ikke behøvede at forklare, hvorfor nogen stod og tiggede på gaderne. Det var hårdt at se al den elendighed, og jeg synes, det var mere tydeligt i Hamborg, end i andre storbyer jeg har været i.

Hamborg var også spændende, overskuelig og med mange gode steder for børn, men også et sted, hvor man ikke kommer hinanden ved. Medmindre du følges med en 3,5-årig, som insisterer på at snakke med voksne og børn på sin vej, og ikke tænker på, at sproget skulle volde problemer 😉

“Guten Tag”, sagde hun, da vi ankom til hotellet, og så smeltede hun lige mit hjerte, selvom moren havde et par tidspunkter på turen, hvor jeg ærgrede mig over, at vi ikke var på charterferie med All Inclusive og BØRNEPASNING inkluderet 😀

Så vi fik øvet os på det tyske sprog… 

Ella snakkede som sagt med alle på sin vej. Hun spurgte forskellige tyske forældre, hvad deres børn og hunde hed, så moren måtte i gang med at snakke tysk! Det blev til udvekslinger med et hipster-forældrepar, der havde børnene Egon og Elda, og jeg fik da også nærstuderet de mange tyske forældre på legepladsen og deres måde at være på overfor deres børn. De tog gladeligt en rutsjebanetur med ungerne eller klatrede sammen med dem på naturlegepladsen. En mand løb for sjov efter Ella, og hun hvinede af fryd, og i det hele taget var det tydeligt, at tyskerne er glade for børn – og også ret tolerante, for vi var jo ikke ligefrem stille som mus i DSB-togene, men der var kun lutter smil fra de tyske medpassagerer.

Nå, men nu til denne miniguide til Hamborg med børn….. 

Dette blogindlæg skulle jo egentlig være en guide til at være i Hamborg med børn. Så her kommer et par råd til en god ferie med børn.

Så mit råd nr. 1 er – prioriter en god beliggenhed, når du vælger hotel

Min bedste beslutning på turen var at finde et centralt hotel… Det var ikke specielt dyrt, men lå 5 minutter fra hovedbanegården, og kun udstyret med min gode intuition satte jeg mig for at finde hotellet, uden GPS eller gammeldags kort. Vi gik lige dertil… Mega nemt!

Det var skønt at se Ella falde i søvn i hotelsengen 30 minutter efter at være steget af toget.

Min første indskydelse havde været at finde et billigt hotel i udkanten, fordi vi jo alligevel ikke skulle tilbringe så meget tid på hotellet. MEN heldigvis ændrede jeg mening, og jeg vil fremover gå efter beliggenhed frem for alt, når jeg vælger hotel. Okay, der var udsigt til en bar numse – se det her billede, som indimellem gjorde mig forskrækket, men bortset fra det var der intet at klage over 😀

Mit råd nr. 2 – brug tid på gratis aktiviteter 

Nu behøver det ikke at være dyrt med en ferie i storbyen. Vi benyttede os kun af gratis aktiviteter, da Ella bare ville på legeplads, og moren bare gerne ville se byen med alle de fine bygninger. Der er mange gode legepladser i Hamborg! Børn kommer i det hele taget IKKE til at kede sig i Hamborg. Der er fx Hafen City-bydelen med alle de fine high tech bygninger, og den skønneste naturlegeplads som er på højde med en legeplads i et forlystelsesområde herhjemme.

Ella fik lov til at løbe frit et par enkelte steder i denne bydel, og så er der masser af lækre isbutikker! Vi prioriterede kvalitetstid sammen og godt med is 🙂

Mit råd nr. 3 – besøg “Planten und Blumen”

Der er sådan et parkområde, der hedder Planten und Blumen med rosenhave, botanisk have og stor legeplads, som Ella konstant snakkede om. Det er det dejligste sted for børn, og selvom moren småkedede sig lidt indimellem, når Ella tog samme sløve rutsjebane igen og igen – var der kaffe og lækker is i nærheden, så det gik! 🙂

Der var forøvrigt gratis adgang til ‘Planten und Blumen’ – til mange turisters overraskelse.

Råd nr. 4 – brug tiden på at gå ture, og glæd dig over al den gratis motion

Vi overvejede sejlads på Elben, hvilket er et must, når man tager til Hamborg, men jeg orkede ikke at Ella kedede sig efter 5 minutter. Derfor sprang vi over, og valgte i stedet at gå mange ture! Vi så det meste af Hamborg på de tre dage, fordi vi ikke lavede andet end at gå fra morgen til aften – eller MOREN gik, og Ella sad i klapvognen og så ganske tilfreds ud.

Det var skønt at se så mange flotte historiske bygninger, og jeg sagde igen og igen til Ella: “Ej, se engang…! Er det ikke flot?”, og hun svarede: “Jeg synes, at DU er flot. Jeg synes, at menneskene er flotte”. Sådan blev hun ved, når jeg spurgte: “Er den ikke fin?”, og hun svarede: “Jeg synes, at DU er fin. Menneskene er fine…”

Hun pegede på kvinder der lignede mig, og sagde: “Hun er flottere”, og jeg gav hende ret, selvom Ella vist ikke helt vidste, hvad hun sagde 😉 Hun mente vist bare, at det var en flot kvinde. Ella tilføjede: “Hun har helt smeltet hår”. Det betyder glattet hår i Ellas verden! 😉

“Jeg har OGSÅ smeltet hår, mor. Ligesom dig”, sagde den lille turist, som vist hyggede sig ved at observere folk på vores vej.

Det var en god tur til Hamborg, hvor især Ella syntes at det var jordens bedste ferie…. Jeg var bange for, at hun skulle kede sig, men hun var bare glad, glad og atter glad…

Indimellem blev hun lidt træt af min begejstring, når jeg spurgte hende: ”Ella, har du set den bygning? Er den ikke flot?”

Hun svarede træt: ”Ja, jeg ved det godt….”

Togturen var forøvrigt et hit, fremfor at tage et fly! Moren hader at flyve, og for 600 kr. fik vi en tur-retur billet for to personer til Hamborg.

Jeg håber, at du kunne bruge min mini-guide som inspiration til din tur til Hamborg med børn.

   

Den dag, hvor du bliver spurgt: “Er dit barn altid sådan….?”

Én af grundene til, at jeg gerne vil være folkeskolelærer er, at det bliver spændende at lære alle de her personligheder at kende. Når jeg sidder i en lænestol som 97-årig og kigger tilbage på mit liv, vil jeg tænke, at jeg har levet et rigt liv.

Jeg glæder mig til at lære de generte elever at kende, dem der endnu ikke har fundet deres mod til at træde udenfor deres komfortzone, og til at møde de elever der vader ind i folk med træsko på. Jeg glæder mig også til at lære de elever at kende, som føler sig misforståede, forkerte og hvis forældre har fået spørgsmålet: “Er han/hun altid sådan?”. Et nysgerrigt spørgsmål, som både kan siges med varme og kulde, og derfor giver et hav af forskellige historier. Jeg har selv fået spørgsmålet vedrørende Ella: “Er hun altid sådan?”, og jeg tog det bare som en helt almindelig undren, der kunne gøre os forældre klogere på hinandens hverdag.

Nu kunne jeg godt forstå, hvorfor vedkommende spurgte, men jeg har også oplevet det modsatte, at jeg undrende har svaret: “Jaaaaa..?”, og været i tvivl om, hvad der var så meget anderledes ved Ella, fremfor andre børn?

Spørgsmålet har ligget i baghovedet på de ekstra hårde dage, hvor jeg har “hængt i”, og spørgsmålet har gjort mig taknemmelig for, at jeg fik lige præcis Ella.

Babyundren og stærke signaler

Da Ella var baby og indtil omkring halvandet år, var der indimellem nogen der spurgte: “Er hun altid sådan?”. Hun sad ikke stille, og jeg var meget “på”. Det mærkede jeg overalt – når jeg sås med mødregruppen, når vi var på biblioteket, på udflugter og derhjemme. På intet tidspunkt tænkte jeg: “Gad vide, om det har noget med min måde at være mor på?”. Jeg vidste, at det var en del af hendes personlighed. Det “fortalte” hun mig skam allerede i minutterne efter fødslen. Her gjorde hun sig bemærket med et skrig, som kunne chokere selv de mest garvede læger og sygeplejersker ;-P

Nej, hun havde INGEN tegn på meningitis

Fødselslægen undersøgte hende endda for meningitis grundet hendes skrig, og hvad baggrunden var for det, kræver en Google-søgning, men i hvert fald slog sygeplejersker og læger efterfølgende fast, at hun bestemt ikke havde meningitis.

“Måske er hun bare utilfreds med at komme til verden”, havde fødselslægen sagt, og han havde tilføjet ordene: “Og måske bare lidt ekstra sensitiv”. Jeg var ikke vild med hans facon og uheldige bemærkninger, som jeg kunne skrive mere om, men i hvert fald havde han da ret i, at hun var én, der nok skulle sige til, hvis der var noget, der generede hende. Udadvendt sensitiv, er der nogen der betegner det. Viljestærk, siger andre. Signalstærk er en tredje betegnelse – eller ‘High need child’ på engelsk. Vi bruger ikke nogen betegnelser, for det gør hverken fra eller til i det daglige. Vi ser bare på Ella med nysgerrige øjne hver eneste dag og spørger os selv: “Gad vide, hvordan dagen bliver i dag?” 🙂 Uanset hvilket barn, man har, er det vel det klogeste at gøre?

Struktur, rutiner og store armbevægelser

Nogle børn har brug for rammer og struktur, imens andre børn ikke trives med rutiner, fordi det er bedre at forældrene tager tingene, som de kommer. Det er bedre, at forældrene reagerer roligt og tålmodigt på deres uforudsigelige væsen, når situationen opstår.

Ja, det er ikke alle børn, der trives med faste rutiner, og selvom vi praktiserer det herhjemme, er jeg den sidste til at sige: “Rutiner, rutiner, rutiner….Det er det eneste rigtige”

“Nej, empati, empati, empati…Det er det eneste rigtige!”:-)

Og selvfølgelig giver det mening i institutioner med rutiner, men hvis det ikke fungerer hjemme hos jer – så fred være med det. Hvis du googler ‘High need children’ kan du læse artikler af den amerikanske børnelæge Dr. Sears, der netop siger, at det er udfordringen ved de her børn, at de ikke trives særlig godt med rutiner. Der er også utallige artikler fra mødre, der stædigt har holdt fast ved rutiner, som bare ikke fungerede. Nu ved de bedre, og giver rådet videre til andre mødre med high need children: Følg barnet, kig på barnet og lær hver eneste dag!

Hvis du vil læse om nogle kendetegn for High Need Children kan du læse om 12 kendetegn, som Dr. Sears har opstillet.

Enestue og lange perioder med en glad baby

Da vi kom hjem fra barselshotellet dengang i november 2014, hvor vi som de eneste på barselsgangen havde fået en enestue (I wonder why ;-)), var det tid til at lære Ella mere at kende. Vi skulle etablere en god hverdag. Hun var egentlig så glad og trivedes i stor stil, men folk krympede sig nærmest i ubehag til familiefester, når hun begyndte på sit skrig, og jeg skyndte mig afsides, imens jeg lynhurtigt fandt ørepropperne frem.

Ja, vi vænnede os til at gå med ørepropper derhjemme, for vi kunne sagtens høre hende alligevel. I dagplejen advarede dagplejemoren de andre på vejen om, at hun havde fået et dagplejebarn med et kraftigt skrig, og folk vred og vendte sig i offentlige busser, når hun satte i sit skrig – ud af det blå! Der var ingen forvarsler, og når andre mødre snakkede om, at der jo altid var de der små tegn på træthed eller sult, kunne jeg ikke nikke genkendende til det. Jeg kiggede og kiggede, læste i bøgerne, og kiggede ned på storsmilende Ella, der pludselig satte i et kæmpe skrig, fordi der åbenbart var et behov, som jeg havde overset. “Nej, nu skete det igen”, tænkte jeg straks, og slog mere og mere fast, at der nok ikke var noget at gøre. Jeg kunne simpelthen ikke gøre mere, end hvad jeg allerede gjorde. Familiemedlemmer støttede mig og sagde med et smil, at Ella reagerede som en racerbil, hvor hun accelerede fra 0-100 på ingen tid.

Børnehavebarn med kæmpe smil og store følelser

I en alder af 3,5 år er Ella meget nem og rolig, selvom hun også er fuld af energi som altid. Hun er god til at lege selv, og forventer ikke at blive underholdt hele tiden. Det er også noget, som de har sagt i børnehaven, og jeg er glad for, at jeg var så meget “på”, da hun var yngre. Det føltes rigtigt at gøre så meget for at imødekomme hendes behov. De få år, hvor alting handler om baby og tumling, jamen Herregud! Jeg tror, at de fleste forældre gerne vil være så meget “på”, men føler skam i forhold til samfundets forventninger om, at baby skal lære at selvregulere egne følelser og lære at udsætte behov og alt muligt, som bare giver frustrerede babyer – og senere frustrerede børn og voksne – hvis ikke den konsekvente linje brydes op af blødere linjer. Nå ja, det giver typisk også frustrerede forældre, for vi vil jo så gerne give omsorg, omsorg og atter omsorg…

Okay, så er der også familier der siger, at de simpelthen ikke kan være så meget “på”, som de ønsker, fordi de har flere børn at tage hensyn til eller andre vigtige prioriteter, som tager deres tid, og som jeg har fuld forståelse for. Det er rigtig fint, for så er der stadig en mor, der gør alt, hvad hun kan, og ikke en mor der i skam reagerer ved at opstille principper for børneopdragelsen og indføre rutiner og skemaer, som føles helt forkerte.

Du kan aldrig give for meget omsorg

Jeg valgte at give Ella al min omsorg til hendes bombastiske/eksplosive personlighed. Hun ville det hele på den halve tid, og havde et lille søvnbehov (okay, det har hun stadig) og hun var så nysgerrig på verden og bemærker alle detaljer, som når en strømpe sidder lidt mere skævt end den anden. Jeg havde tillid til, at min omsorg og opmærksomhed ville være min bedste strategi, og at jeg på intet tidspunkt skulle tænke på konsekvenspædagogik, kontrol eller flere krav. Hun skulle blomstre med sin personlighed, så hun kunne hvile i sig selv. På den måde ville hun kunne give plads til andre, dele med andre og lade andre komme først. At have en bombastisk personlighed hænger heldigvis ikke sammen med hverken uopdragenhed eller egoisme.

Måske har du fået spørgsmålet: “Er dit barn altid sådan” af helt andre grunde… Fordi dit barn var yderst genert og stille, og nærmest kravlede på dig eller måske er dit barn en værre eventyrer, der nærmest kravler i gardinerne.

Lad empatien for dit barn fylde, når du undersøger, hvad der kan være galt

Skru op for empatien og vis medfølelse, når du og dit barn oplever noget svært i dagligdagen. “Gad vide, om mit barn er bange, træt, føler sig presset eller tilsidesat lige nu?”, spørger du måske dig selv, når barnet gør opmærksom på, at det ikke har det godt. Det er sådan en lettelse at se, hvordan barnet falder helt til ro, når du sætter dig på hug og spørger: “Er det lidt svært lige nu…?”, og barnet snøfter med lidt mere håb i stemmen: “Jaaaaa…”, og du kan tage barnet på skødet, give det en pause og I kan rejse jer op igen, klar til nye øjeblikke. Øjeblikke, som ikke definerer dit barn, men er et øjebliksbillede af, hvordan dit barn har det lige nu og her.

Jeg håber, at du kunne bruge min historie og mine input, hvis du kan føle dig usikker på, om du takler dit barn på den rigtige måde, eller du føler, at du har fået et helt særligt barn, som indimellem bliver misforstået.

   

Hvorfor kan han ikke bare dukke op helt tilfældigt?

“Du virker mere klar til at møde kærligheden, end du har gjort”, sagde min veninde forleden, og jeg blev lettet. Så skal det nok gå altsammen. Jeg vil jo gerne være klar til at møde kærligheden, men det er sket, at jeg har spærret øjnene op i ren vantro, når nogen har spurgt mig: “Nå, er du så begyndt at se nogen? Har du måske endda fået en kæreste…?”

Nu er jeg kommet videre…. Jeg synes, at det er helt hyggeligt, når folk spørger ind til emnet. Det er også hyggeligt at høre om andres søde kærlighedshistorier. Det er meget healende. Og når jeg stadig mangler troen på at finde kærligheden (helt tilfældigt) googler jeg: “Love at First Sight” – historier, og der dukker mange søde historier op – fra hele verdenen 🙂

Der er selvfølgelig stadig den moderne og handlingsorienterede mulighed at oprette en profil på Tinder. Mange har fundet kærligheden derigennem, og endda i et roligt tempo. Jeg var da også sekunder fra at tilmelde mig et betalingsabonnement på Tinder den anden dag. Der var bare en eller anden irriterende fejl, da jeg skulle indtaste mine bankoplysninger – som IKKE handlede om manglende dækning på kortet 😉 Og jeg tog det selvfølgelig som et tegn , at Tinder nok bare ikke er noget for mig.

Når nu Tinder ikke var noget i denne omgang, er der jo også et hav af andre datingsites, men der er langt fra tanke til handling i mit tilfælde. Indtil jeg evt. er klar til at oprette en profil, har jeg opsnappet alt, hvad der er at vide om, hvor singlekvinder møder en potentiel kæreste.

Via min research har jeg fundet ud af følgende:

  1. De finder manden på Tinder! Der er virkelig mange succeshistorier….
  2. De finder ham via arbejdet
  3. De finder ham via sommerfest med arbejdet, til singlefester eller til privatfester
  4. De finder ham via singlegrupper på Facebook

De finder ham altså IKKE i Netto….Men til gengæld er jeg stødt på reklamer for foredragsholdere, der kan lære mig at åbne mere op for at møde kærligheden og møde den helt rette. Det kunne jo også være meget spændende at tage til sådan et foredrag, men jeg vil hellere have Ella passet for at ses med veninder, end at få Ella passet, så jeg kan tage til et foredrag… Enlig mor, der prioriterer benhårdt 😉

Hverdagen som enlig mor – og selvstændig 

Hvis jeg skulle møde flere mænd helt tilfældigt, skulle jeg selvfølgelig ændre mine daglige rutiner…

Jeg handler ind om formiddagen – samtidig med pensionisterne. Jeg går aldrig ud og får drinks, da det tager tid og ofte foregår om aftenen, hvor jeg skal finde pasning til Ella. Jeg arbejder hjemmefra, så jeg bliver ikke inviteret til sommerfester med arbejdet, og jeg orker ikke at gå til fritidsaktiviteter i løbet af ugen, hvor jeg måske kunne møde lidt mænd. Jeg vil heller ikke melde mig ind i singlegrupper på Facebook, fordi det er for besværligt, og for offentligt og bare slet ikke mig. Jeg bliver aldrig inviteret til privatfester, da mine veninder har mand og børn, og ikke lige inviterer til fest, hvor der er singlemænd til stede. Så nej, manden i mit liv dukker nok ikke op tilfældigt…

Jeg må bare være mere social

Min plan er at ses noget mere med mine veninder, så jeg i det mindste kommer lidt mere ud og ikke forfalder til at bruge min hverdag på at se lange dokumentarer hver aften med et slumretæppe over mig.

Jeg har egentlig sådan et rigt liv på mange måder, hvor jeg hygger mig med Ella og har mange gode veninder, som jeg kan bruge tid på. Der er også babyboom i min omgangskreds, og jeg har sagt til dem alle, at jeg gerne vil være babysitter.

Der er jo også så mange ting at være taknemmelig for… 

Måske skal jeg bare leve i nuet og være taknemmelig for alt det, som jeg allerede har i mit liv af gode ting? Der er ingen mand at diskutere med, ingen konflikter, og jeg har rig mulighed for at gøre lige, hvad der passer mig. Jeg har mere tid, frihed og ro – for ingen forventer noget som helst af mig. Ingen kalenderkoordinering og snak om økonomi. Ingen kompromiser og lange tankespind om vores forhold. Jeg har kun Ella og mig selv at tage hensyn til… Det er da også skønt!

Ja, jeg tror lige, at jeg napper et par måneder mere, hvor jeg nyder at være single og koncentrerer mig om familielivet med Ella. Derudover begynder et nyt spændende kapitel, når jeg skal være lærer, som jeg skrev om i dette blogindlæg.

Mon ikke der er mange enlige mødre, der har det ligesom jeg?

Jeg tror, at der er mange enlige mødre, der har det ligesom mig… På den ene side drømmer vi lidt om at finde en sød mand, meeeen på den anden side, har vi det også så godt. Heldigvis er det sådan i år 2018, og det er da egentligt fantastisk, at vi står stærkt som dem vi er, og kan vælge til, når den rette dukker op.

   

Vi lærer hele livet – og nu er det tid til nye udfordringer!

ella-paa-legeplads-maj-2018I sidste uge afsluttede jeg min skriftlige matematikeksamen, og nu er det på tide, at jeg fortæller mere om, hvad jeg skal bruge matematikken til. Der har jo været rigeligt med Stories på Instagram om min hverdag med matematik, matematik og atter matematik.

Jeg har valgt at skifte karriereretning, og jeg vil gerne være folkeskolelærer…. Jeg vil gerne være folkeskolelærer i dansk (som jo ligger til højrebenet, da jeg er tekstforfatter), MEN jeg vil også gerne være matematiklærer!

SÅ jeg tog matematik B for….. at kunne blive matematiklærer!

Jeg skal derfor undervise i de to store fag som dansk og matematik, og det passer mig rigtig godt. Jeg skal sikkert også undervise i andre fag, da der er flere andre fag som fx samfundsfag og engelsk, der ville passe godt til mig.

Trainee-uddannelsen var det rigtige for mig

Jeg er netop blevet optaget på en trainee-uddannelse, hvor jeg arbejder på en skole i Fredericia Kommune under uddannelsen. Det er en helt ny uddannelse, som tiltalte sådan en lidt ældre studerende som mig 🙂 Jeg er på skolen ca. halvdelen af tiden, og den anden halvdel går med at studere til lærer, hvor jeg er tilknyttet Jelling Seminarium. Jeg får derfor løn for de timer, hvor jeg arbejder på skolen, og får samtidig prøvet af i praksis, om det overhovedet er noget for mig at være lærer! Jeg har gjort mig maaaange overvejelser, så jeg er sikker på, at det er det rigtige. Det var en stor dag, da skolen ringede og sagde, at de gerne ville ansætte mig. Jeg skulle igennem to nåleøjer – ét til seminariet og ét til skolen.

Hvad med min tilværelse som selvstændig?

Jeg skrev det her blogindlæg for nogle måneder siden om mit liv som selvstændig, og jeg er skam stadig meget glad for at være tekstforfatter. Jeg vil dog hellere have tekstarbejdet som et behageligt tilvalg, end et valg der primært handler om at opretholde en stabil indkomst. Da jeg startede ud som selvstændig, kunne jeg ikke forestille mig at lave noget andet, og sådan har jeg haft det stort set indtil nu. Nu kan jeg godt forestille mig at have et helt andet job, og så vil jeg hellere stoppe på et tidspunkt, hvor det stadig er lidt vemodigt, end på et tidspunkt hvor jeg kun tænker på at komme væk fra skrivebordet! Hellere stoppe lidt for tidligt end at være meget træt af arbejdslivet om 3 år fx.

Du lærer hele livet

Selvfølgelig kommer jeg i gang med læreruddannelsen i en forholdsvis høj alder (jeg er 35 år), men vi skal jo også have mange år på arbejdsmarkedet i dag, og hvis jeg var begyndt som 25-årig, havde jeg fået mange flere udfordringer som lærer. Jeg havde brug for de livserfaringer, jeg har haft, for overhovedet at kunne overveje at blive lærer. Med tiden er jeg blevet mere og mere fascineret af lærergerningen, og tror på at mine skuldre er brede nok til også at takle de negative ting, som jo altid følger med.

Vi lærer hele livet, og det er Ella også helt enig med mig i. Jeg husker, at jeg hentede hende fra børnehaven efter min matematikeksamen, og hun sad omme i cykeltraileren og pludrede løs. Jeg fortalte hende, at jeg nu havde været til matematikeksamen, men at denne gang skulle jeg skrive på computeren. Hun spurgte, om jeg vandt alle gangene? Ja, jeg vandt alle gangene, svarede jeg med et smil. Jeg prøvede i hvert fald at besvare alle spørgsmålene så korrekt som muligt 😉

Hun udbrød straks: “Men det må du IKKE!”

Mig: “Hvorfor ikke?”

Ella: “Fordi hvis du vinder ÉN gang, er det jo SLUT! Så er det jo slut, mor!”

Så jeg tænkte, at det var hendes måde at sige på, at vi jo skal lære HELE LIVET. Det er jo slet ikke er sjovt at vinde det hele på én gang. Vi skal hele tiden udvikle os, og ved at have nye mål for øje, holder vi os i gang, uanset alder 🙂

Hvorfor være lærer? 

Jeg fik helt røde kinder til jobsamtalen, da de spurgte mig om netop dét spørgsmål, og mit svar kom lige fra hjertet: “Jeg vil gøre en forskel. Det har jeg altid drømt om, og det kan jeg i høj grad gøre som lærer”.

Det er den helt korte version af, hvorfor jeg ønsker at være lærer.

Jeg kan godt lide at lære fra mig og at være kreativt tænkende. Tænk på alle de relationer, jeg kommer til at danne i løbet af årene, og det er da fantastisk med denne indsigt i så mange forskellige typer af mennesker. Den menneskelige psyke interesserer mig, og hvordan vi lærer på så forskellig vis. Det er da fedt at få lov til at sætte sig i så mange elevers sted – og samarbejde med deres forældre om at få det bedste frem i lige præcis deres børn.

Om 2 måneder går det løs, når jeg begynder i jobbet. Jeg er så spændt, og glæder mig til at komme i gang!

Og lige noget helt andet…. Min mobil er til reparation, så jeg er meget stille på Instagram, men håber at få den igen meget snart! Og især inden jeg skal til Hamborg på ferie sammen med Ella.

Ella og jeg tager afsted d. 12. juni, og er kun væk et par dage, så det er bare en miniferie, men vi glæder os!

Jeg håber, at I nyder sommeren og det evige solskin i de her dage 🙂