Evnen til at navigere i kaos

IMG_20160817_161619Hvad der for alvor er sket med mig, efter jeg er blevet mor, er at jeg er blevet god til at navigere i kaos 😉  Det tog faktisk lidt tilvænning, men nu er jeg god til at leve i nuet og bare nyde familielivet – selv de morgener med kaos, og jeg ikke kan gå 2 meter, uden at Lillepigen følger efter mig og vil op.

Det tror jeg alle mødre kan nikke genkendende til. Førhen ville der måske være én uge (maks.), hvor tingene ikke gik som planlagt, men som mor må man tage med, at planerne hele tiden ændrer sig. Det er, når Lillepigen bliver syg, får tænder eller nye rutiner/vaner skal indøves. Hvad der virker i dag, virker ikke i morgen. Sådan føles det ofte, men vores lille datter har også en stor personlighed, der gerne vil sætte dagsordenen. Det får hun ikke altid lov til, men samtidig vil jeg også pleje hendes entusiasme, så det er noget med at finde en balancegang, hvor hun fornemmer, at hun lige så godt kan høre efter, fordi hende mor skal nok lave noget sjov om 5 minutter igen. Lige dele striks opdragelse og fjolleri – det er hvad jeg tror på 😉 Respekt kommer ikke af frygt, men af tillid til, at den anden vil én det bedste. Lige for tiden siger hun “Ja”, til næsten alt, hvad jeg siger. “Du er så dejlig”, sagde jeg den anden dag. “Ja”, svarede hun så 😉 Det har hun ret i, og hun er grunden til, at morgener med kaos faktisk er okay, så længe hun giver mig et smil på vejen til dagpleje. Det er alt, hvad der skal til, for at den indre ro er genoprettet 🙂

Kaos giver nu også minder – måske ikke altid gode minder – men lærerige eller humoristiske minder! 😉 Min veninde fortalte om sin sommerferie sidste år. En chartertur med manden og to børn. Forskellige ting var gået galt i lufthavnen, og de endte med at skulle løbe hen til gaten med to små børn. De nåede flyet og havde en god ferie, men jeg husker mest, hvordan hun på humoristisk vis fortalte om turens begyndelse.

Nu vil jeg gå ud i det gode solskinsvejr med Ella. Hun har lige fundet min pebermyntelæbepomade og smurt på læberne. “Uhhh, det er koldt”, sagde hun. Fantastisk at opleve verden på ny med en 2-årig i huset 🙂

Om at sidde i en sandkasse og føle sig meget voksen

 

IMG_20160815_113801-2

Ella elsker at være udenfor at lege. Hun har netop fået en sandkasse til vores nye have, og vi er begyndt at smutte ud i sandkassen, så snart jeg har hentet hende fra dagplejen. Det var derfor rigtig godt “timet”, at Barnets Verden skrev og spurgte, om ikke Ella havde lyst til at teste noget sandlegetøj fra Spielstabil. Vi manglede jo lige præcis et par lækre legesager til sandkassen. De sendte straks en pakke med sandlegetøj fra Spielstabil til os, og vi har glædet os til vejret blev lidt bedre, så vi kunne være udenfor. I går var vi så ved stranden i Bogense, og vi havde sandlegetøjet med – det vakte stor begejstring, som kan ses på billederne. Billederne siger alt… 🙂

IMG_20160815_113847 IMG_20160815_113916

IMG_20160815_113720

Ellas ansigt lyste helt op, da hun så is-sættet i Spielstabil-serien. Ikke alene elsker hun jo is, men hun slægter også sin far på, da hun elsker at “lave mad” – eller sandkager/sand-is, som her i sandet. Is-sættet giver hende mulighed for at lave lækre is med pynt til mor. Hun har lige teknikken. Hver gang hun former en “kugle is” af sand og sætter den i vaflen, siger hun: “Is” 😉

IMG_20160815_114128

Barnets Verden sendte også en fin, pink vandkande med og en skovl, så Ella og mor rigtig kan gå i haven sammen. Da Ella så vandkanden fyldte hun dog straks sand i, så den passer også fint til at lege med i sandkassen 🙂

Imens Ella bliver helt opslugt, så snart hun bliver placeret i en sandkasse, er mor mere distræt. Tankerne vandrer lidt. Det begynder lige så snart, jeg sætter mig på “bænken” i sandkassen. Bænken giver sig altid med en knirkende lyd, og så føler jeg kontrasten imellem Ella i sandkassen og mig selv. Jeg er den voksne i sandkassen! 😉 Når jeg så ser Ella, og lytter til hendes pludresætninger, bliver jeg mindet om, at det er maaange år siden, at jeg selv var 2 år og sad i en sandkasse. Mit liv er noget helt andet nu! Mere farverigt og meningsfyldt. Det føles stadig surrealistisk til tider, at jeg er blevet mor. Godt nok for knap 2 år siden, men i visse situationer slår det mig: “Jeg er MOR, og nu skal jeg tage 100 % ansvar og bare i det hele taget opføre mig voksent!”;-)

Når jeg sidder udenfor med Lillepigen i sandkassen, finder hun altid på et eller andet sjovt. Mindre sjovt er det, når hun fylder min håndtaske med sand… Det postede jeg et billede af på Instagram. For 10 år siden var det højst øl-sjatter fra festivalliv, der kunne havne i min håndtaske, men nu fyldes min håndtaske med ostehaps, rosiner – og Ellas påfund 🙂

Mange tak til Barnets Verden for at glæde Ella med dejligt sandlegetøj fra Spielstabil.

Og fortsat god sommer til mine læsere – det bliver flot solskinsvejr i næste uge!

Husk humoren i parforholdet – især når I er blevet forældre :-)

IMG_20160812_112822At blive forældre er jo både hårdt og dejligt. Især de to første år som forældre kan være en prøvelse for parforholdet. Uanset hvad, er alt jo ikke konstant lutter lagkage i et parforhold. Derfor er det vigtigt at huske humoren. Ved humor betyder timingen så meget. Hvis jeg er på vej til at fortælle noget sjovt, og jeg fornemmer at min stemmeføring er helt forkert, eller historien ikke fortælles på den rigtige måde, får jeg et billede af et klaver, hvor jeg rammer den forkerte tangent! Bam! Det er med at finde den rigtige melodi. Når melodien ikke spiller i et parforhold, er det fantastisk at bruge humor til at genoprette balancen. Det er med humor, at vi kan få nogle ting frem i lyset, men på en kærlig og nænsom måde.

Det blev jeg mindet om på et tidspunkt, da vores datter desværre var syg med feber. Vi vågnede alle tre op om natten, da Lillepigen beklagede sig. I sådan en situation lufter vi vores mening hver især om, hvad der er det bedste at gøre. Hvordan hjælper vi hende bedst muligt? Vi var ret enige. Her kunne jeg bare nyde harmonien. Vores teamwork fungerede. MEN i nattens mulm og mørke, og efter at vores datter var faldet i søvn, mindedes jeg en gang for nogle måneder siden, hvor situationen havde væren en anden. Vores datter havde kastet op hele natten. Vi havde ikke været helt enige om, hvordan vi bedst tilgodeså hende. I hvert fald ikke hele natten igennem, da hun jo virkelig var syg og krævede alle vores ressourcer! Så efter at jeg havde tænkt lidt over minderne, fik jeg vendt mig om til min mand og hviskede: “Det der, du sagde til mig, da Ella var syg sidst… Det passer ikke. Jeg googlede det, og du har altså ikke ret!”. Han svarede stille: “Nej, det var vist bare noget, jeg kom til at sige den nat”. Stilhed. Efter et minuts tid, vendte han sig mod mig. Vi kiggede på hinanden med et lille smil, og han sagde: “Har du gemt på det i så lang tid?!” – underforstået – du plejer da ikke at gå at gemme på tingene!

Så kunne vi ikke lade være med at grine begge to 🙂 Humor er fantastisk til at bære os gennem både søvnløse nætter, feberdage og større udfordringer i livet. Indimellem skal vores partner eller andre bare minde os om det 🙂

Er du en sjov mor? Eller er det kun far, der er skør?

IMG_20160808_132756Vi kiggede i en billedbog, Ella og jeg. Hun udbrød pludselig med begejstring, da hun så ovenstående billede: “Det er FAR”. Ganske rigtigt var billedteksten også: “Far tumler med børnene”. Længere oppe på siden var der et billede af en sorthåret mor, der krammede sit barn. Jeg spurgte Ella, om det var mor? “Neeeej”, svarede hun med et smil, som om at jeg tog pis på hende. Det var nok det sorte hår der forvirrede 🙂 Så ikke engang pladsen som ‘moren, der krammer’, kunne jeg få… I bøger er alting sat lidt firkantet op, og det er sjovt, hvordan kønsrollemønstrene stadig lever i bedste velgående i mange børnebøger. Min mand er så også super god til at tumle med Ella, og jeg har efterhånden også lært at tumle vildt med hende og lave en masse fjollede ting. Lige præcis det med at tumle og være fjollet, er noget jeg har tænkt meget over i forbindelse med mor-rollen. Da vi var i Madsby Legepark – som jeg skrev om her, så jeg en lille dreng på Ellas alder, der hele tiden løb væk fra sine forældre med et stort grin. En stor nysgerrighed, som fik mig til at tænke på Ella. Først kom faren efter ham, tog ham op på skuldrene og fjollede afsted med ham. Det var et forholdsvis kendt syn. En moderne mand, der leger med sit barn. Næste gang var det moren, som løb efter drengen for at fange ham, når han løb væk. Hun tog ham op på hoften og løb afsted med ham, så hurtigt hun kunne, imens hun fjollede, og drengen grinte. Jeg kunne se på moren, at hun var lidt af et legebarn selv 😉 Det var befriende at se, og det er jo ikke altid ordene, men hele kropsholdningen der afslører, hvordan du er forælder – eller bedsteforælder, dagplejemor eller pædagog. Det er nu okay at bedømme folk ud fra vores fornemmelser engang imellem. Nogle kalder det at bruge sin mavefornemmelse. Det er vel fair at bedømme andre ud fra hele vores indtryk af dem, som måske stammer fra noget “diffust”, men formodentlig er vores hjerne, der registrerer alle de små nuancer i mødet. Således dømte jeg hende moren til at være én, der var god til at fjolle med sit barn.

Indimellem sker det også, at jeg kaster mig ud i at være skør og fjollet, i det offentlige rum – men det er stadig som om, det mest er min mands rolle!? Det forventes ikke af en mor på samme måde som af en far? Deraf er der måske også mødre, der opgiver på forhånd? “Det er kun far, der er så skør”, har jeg da hørt som en kærlig sætning et par gange. Så bliver det normen, at faren er ham den sjove, imens mor sørger for andre ting – måske det praktiske og ekstra krammere? Herhjemme er der ingen grænser – der prøver jeg at være så skør som muligt. Måske fordi det er så anderledes for mig at gå ind i den rolle, at jeg insisterer på at lære det. Det tog sin tid, hvor jeg søgte råd hos min mand, som jo er et stort legebarn. Nu kan jeg sagtens være et legebarn sammen med Ella – til stor morskab for os begge 🙂 Faktisk var det en forhenværende kollega, der inspirerede mig engang for mange år siden. Hun insisterede på at lave noget skørt sammen med sine børn hver dag. Hendes historier og billeder som dokumentation fik også os andre til at grine. Måske fordi hun også var både seriøs, omsorgsfuld og havde så mange andre fine karaktertræk, gav det mig blod på tanden til at finde mit indre legebarn frem 🙂 Det er da bare med at udvikle forskellige personlighedstræk, så livet ikke bliver for kedeligt.

Jeg håber, at denne blogartikel gav lidt inspiration til at tage det skøre i hverdagen mere seriøst 🙂

Sommerferie i Danmark eller i Alanya?

IMG_20160805_162811Da vi har boet i Alanya, og min mand jo er tyrker, ville det være oplagt for os at holde ferie i Alanya. Det bliver nok først i sensommeren, at vi kan lægge planer for en Alanya-tur. Min mand har ikke optjent ferie her i Danmark, så vi venter lidt med at tage afsted, og samtidig er jeg også noget spændt på, hvordan det ville gå at flyve med Ella. Hun er meget aktiv, så hun sidder normalt ikke stille særligt længe ad gangen – hverken i en cykelcruiser, i en bil og sikkert heller ikke i et fly!

Herhjemme lystrer hun på det meste og er nem, men når det kommer til at sidde stille, kæmper vi stadig en umulig kamp 🙂 Har Ella først bestemt sig for noget, er det nærmest fysisk umuligt at holde hende tilbage. I stedet for at kalde det en uhensigtsmæssig adfærd, kalder jeg det ‘et potentiale for at være en god leder en dag’ 😉 Og så er hun jo selvfølgelig også i selvstændighedsalderen – nysgerrigheden skal fodres.

Med hensyn til ferie i Danmark versus Alanya, så er min tyrkiske mand begejstret for det danske sommervejr, når ellers det viser sig! “Det er ligesom Alanya”, siger han så og ser helt lykkelig ud. Der er altid nogle ting, som vi savner ved Alanya. Savnet er med til, at vi forfølger nogle af de ting herhjemme, som falder lige ned i turbanen i Alanya. Det vil sige lækker, sund mad, strandture/gåture i naturen og muligheden for at tale med mange forskellige mennesker i det daglige. Lidt sydlandsk stemning kan vi altid få ind i dagligdagen. Den danske sommer er nu også dejlig, og især med en tumling, der bare gerne vil se vand, træer og bondegårdsdyr. Det kan vi godt klare her i Danmark 😉

Sommeren er også lig med tid til at gå på loppemarkeder og gøre en god handel. Det er vel det tætteste vi kommer på markederne i Alanya. Sikke en luksus, da vi i Alanya havde et marked lige uden for vores dør flere gange om ugen. Om natten sætter de det tyrkiske marked op (pazar), så det er klart til næste morgen – fyldt med kopivarer, grøntsager og frugt. I går da min mand åbnede min taske for at finde mine nøgler, sagde han: “Din taske er ligesom et pazar”. Og ja, min taske med rosiner, æbler, kiks osv. kan godt minde om det 😉 Det er sådan vi kommunikerer herhjemme 😉

Der er virkelig skønt i Alanya med gæstfrie indbyggere, rent og pænt overalt samt mange seværdigheder. Kontrasterne er i høj grad til stede med både natteliv og landsbyliv tæt på. Desuden er der mange forskellige nationaliteter samlet, der enten bor der eller er turister. Hvis nogen af mine læsere skal til Alanya, giver jeg gerne gode rejsetips 🙂

Fortsat god sommer!

Afværg konflikter med et godt grin!

IMG_20160728_083701Vi vægter humor rigtig meget i vores familie. Vi mener, at en del konflikter kan afværges i vores lille børnefamilie, når vi får sagt tingene på en “børnevenlig” måde. Vi prøver som regel at aflede Ella på en sjov måde, når hun er ved at gøre noget, hun ikke må. Som regel lystrer hun. Med forventningen om at der snart sker noget andet sjovt i hendes liv, lytter hun, når vi siger nej. Lederskab og humor kan godt kombineres herhjemme 😉

Det er faktisk noget af en sejr at bruge humor og lederskab på daglig basis. Ikke nemt, men det betaler sig. Når vi bruger humor til at afværge konflikter, giver vi også plads til nogle stærke personligheder i familien, herunder en tyrkisk far (der til tider tænker helt anderledes end undertegnede), en meget selvstændig mor (ikke kun arbejdsmæssigt;-)) og en tumling med en stærk karakter. Måske kan vi endda gøre selvstændighedsalderen til den rene barneleg ved at bruge masser af leg og fjolleri i opdragelsen? Indtil videre synes jeg, at vi som forældre på kreativ vis tager lederskab, men uden at det er kæft, trit og retning.

For et par dage siden var vi i Madsby Legepark i Fredericia, og stemningen var livlig med de mange mennesker. Lige pludselig lyder en høj kvindelatter, der får alle til at vende sig om. Latteren overdøvede alt! På et lille picnictæppe med far, mor og børn, er der en mand der kildrer sin kone, så hun er ved at dø af grin. Det er tydeligt, at han ikke har tænkt sig at stoppe, bare fordi folk omkring dem kigger. Vi griner da også straks med dem. Latteren smitter! I det øjeblik fik jeg lidt tillid tilbage – til verden, til andre mennesker og troen på, at der heldigvis er noget tilbage at grine af! Det skal vi huske. Sætte humor på dagsordenen, hver dag 🙂

I sidste uge var vi i Odense Zoo, det støvregnede indimellem. En lille dreng iført regntøj og gummistøvler sprang i vandet omkring springvandet og sjoskede rundt i vandet. Der var kun én kvinde, der så meget skeptisk ud – og det var skam ikke hans bedstemor, der kiggede på ham i springvandet. Næh, det var en tilfældig forbipasserende, der kiggede på ham, som om hun aldrig havde set noget lignende. Mange andre grinte omkring ham.

Overalt er der plads til lidt mere sjov i hverdagen. Det er bare med at være kreativ, som ham drengen var det 🙂

Cheesecake og tøffetid

IMG_20160709_185802Tiderne ændrer sig hele tiden, og da jeg var barn, var der ikke noget der hed tøffetid. Det var bare helt naturligt, at der var fridage, hvor vi slappede rigtig meget af, kom sent ud af starthullerne, spiste morgenmad kl. 11, og ikke lavede andet end at se film en hel dag.

Når det er tøffetid herhjemme, er jeg som regel glad for at bage kage. Sidst jeg bagte, gik det ikke så godt. Det var en simpel kanelkage, men jeg har kun bagt dårlige kanelkager, og endnu engang blev resultatet dårligt. Jeg fulgte ikke helt opskriften, men jeg bliver jo nødt til at gå væk fra opskriften, når de tydeligvis skriver noget forkert! Der var en flot gyldenfarvet kanelkage på billedet, men opskriften foreslog alt for lidt kanel. Så jeg tilsatte ekstra kanel – og også lige et æg, lidt ekstra fedtstof og lidt ekstra kærnemælk for at gøre den ekstra god. Den endte med at blive ekstra dårlig :-/

Når min mand begynder at sige: “Måske er den bedre i morgen?”, så ved jeg, at det ikke er så godt. Eller: “Som dessertkage med is til, er den sikkert bedre”. Til sidst kapitulerer han som regel med ordene: “Hvad jeg tror der er galt er….” Hmm, men tøffetid er jo lig med at hygge, uden formål, ik’? Så jeg bager kage, som ingen spiser.

I Tyrkiet bager de fleste husmødre jo lækre hjemmebagte kager. Selvfølgelig har de også færdigblandinger, men det er ikke så almindeligt som herhjemme. Det gode ved at have en tyrkisk mand er derfor, at da “jeg bagte en chokoladekage” forleden, så skænkede min mand ikke en tanke, at det kunne være en færdig kageblanding. Han gav mig en fantastisk kompliment, da han smagte på den færdige kage – rørt sammen på 5 minutter: “Øj, den er go’… Det må jeg sige… Du er vendt tilbage!”. SÅ lod jeg ham altså blive i troen, indtil den var spist op.

MEN nu har jeg fundet min kagegenre. En genre, som jeg tror er lige mig… Cheesecake! I hvert fald lykkedes det rigtig godt, da jeg i søndags bagte denne cheesecake. Jeg vovede endda at blande 2 spsk. citruslimonade fra Grønnegaarden i ostecremen – i stedet for det revne lime, som står i opskriften. Det blev rigtig godt! Jeg brugte desuden et tyndt lag kirsebærsauce, som var en nem, men lækker løsning. Tænk, at kirsebærsauce fra jul kan holde sig så længe! Lige til 2017, skam!

Tøffetid må fremover være lig med bagning af cheesecake 🙂

Sommertid er agurketid OG tid til refleksion

IMG_20160714_111046I dag skal alt debatteres og sættes i system, og det ærgrer mig, at vi indimellem bliver for bevidste om måder at gøre tingene på. Ligesom jeg aldrig læser noget som helst om slankekure og sund kost (har læst SÅ rigeligt), og jeg går langt uden om alt, hvad der hedder noget med livsstilsændring, er jeg også ved at gå væk fra mediernes måde at skabe problemer på, som ikke behøver være der. Ting, jeg ikke gider diskutere:

  • Om pædagoger må kysse børn i daginstitutioner
  • Om forældre er strenge, når de ikke holder ferie med deres børn (Måske har de forældre, der holder en uges ferie for sig selv virkelig brug for det, efter et helt år, hvor deres barn kun har haft korte dage i institution;-) )
  • Om veganske forældre, hvis børn også lever vegansk og kan risikere at lide nød (hvis altså de ikke husker B12-tilskud og D-vitamin) 

 

Jeg læser nyheder, som jeg ikke kan leve uden. Ovenstående nyheder, kan jeg godt leve uden. Det handler bare om mennesker, der træffer andre valg, end mange andre. Debatterne bevæger sig jo på et ret overfladisk niveau.

Det er agurketid, sommertid og tid til refleksion. Som selvstændig gør jeg status over det halve år, der er gået, og at Ella snart fylder 2 år! Jeg nyder livet som mor mere og mere. Hun bliver faktisk sødere og nemmere for hver dag. Hun havde ikke kolik som baby. Hun var sund og rask, men vi kæmpede altid med at regne hende ud. Det gør vi stadig, men øvelse gør mester, og mit hoved er fyldt op med tricks til at gøre hende tilfreds. Jeg kan også fint sætte grænser. Der er ting, der er til diskussion, men også ting, der ikke er.

Ella sætter ikke sit lys under sin skæppe – hun kræver maksimum af livet, og det er jo meget inspirerende 😉 Min mand sagde engang til mig i Alanya, at han altid blev nødt til at finde på nye caféer at invitere mig hen, for ellers kunne han mærke, at jeg ikke var helt tilfreds;-)  Appetit på livet ligger vist til familien 😉 Som voksen er det jo en god egenskab at kunne udpege præcis, hvad man gerne vil have. At turde gå efter sine mål, og vide præcis, hvilke værdier der er vigtige. Mange begynder jo ligefrem til psykolog som voksne, fordi de har svært ved at finde ud af, hvad de ønsker af livet. De lader andre styre dem, uden at mærke efter, hvad de har lyst til. Tiden er helt klart blevet en anden end for bare få år tilbage. Her var det mere populært at kredse om sig selv og sine behov. I dag er Svend Brinkmanns bøger populære (som jeg tidligere skrev et blogindlæg om), og selvom der er meget godt i hans tankegang, skal vi vel bare stile efter en gylden middelvej. At være bevidst om hvad man gerne vil have, kan jo fint suppleres med, at man tager hensyn til fællesskabet – og indimellem går på kompromis, fordi fællesskabet vægter højere end ens egne behov. I dag er der så mange “mor-typer”, der er upopulære. Der er speltmoren, curlingmoren, karrierekvinde-moren og regler om, at NU skal vi alle huske at sige NEJ til vores børn, men samtidig læser vi artikler om, at meget konsekvent opdragelse gør, at ungerne bliver endnu mere umulige. Faktisk har jeg noteret mig, at mange ting omkring opdragelse virker modstridende, men at god opdragelse netop er et fint net af forskellige strategier, som kun en mor forstår sig på. Det adskiller sig ikke fra, at jeg jo også har forskellige strategier til at holde vægten. Læste du mit blogindlæg om aldrig mere at være på slankekur? Jeg priser mig lykkelig for nogle ungdomsår, hvor jeg læste ALT, hvad jeg kunne komme i nærheden af af eksperter, der ville udtale sig om det at tabe sig. Det gav mig en bagage af både meget ubrugelig og super god viden. Jeg blev nødt til SELV at sortere. Lytte til min krop. Når jeg nu læser om eksperter, der udtaler sig om børneopdragelse, noterer jeg mig rådene, men siger til mig selv, at jeg nu kender mit barn bedst! Jeg lytter til mit barn – og selvfølgelig, hvad jeg selv finder rimeligt. Ligesom jeg fandt ud af, at det der med at spise efter skemaer og regler slet ikke fungerer for mig, lever jeg heller ikke med alle mulige ekspertråd i hovedet. Jeg er min egen ekspert – sådan helt beskedent 😉 En god mor bruger sin sunde fornuft, sin empati og husker både sine egne individuelle behov, barnets individuelle behov samt fællesskabets bedste!

At overleve en flytning med en tumling

IMG_20160630_171945Vi har netop været igennem en flytning, men kun få hundrede meter væk. At flytte Ella væk fra sine vante rammer – det satte tanker i gang hos mig. Ville hun reagere på det? Heldigvis var der én, der sagde til mig med et smil, at det ville hun sikkert ikke. Hendes forældre var jo med hende. Hun knytter sig jo til mennesker, ikke vægge 😉 Hun er også bare glad for det nye sted, hvor hun kan gå ud i haven. Mit lille naturbarn er kommet til det rette sted med en stor have. Mit ønskescenarie var selvfølgelig, at hun ville rende rundt i hele haven med armene over hovedet og begejstret råbe: “Jubiiii, jubiiii”, og indimellem rende over til os og vise os alt muligt, hun havde fundet. Næææh, nej… Hun er kun interesseret i én ting. Fuglebadet…! Så hun står der, som naglet til jorden og studerer det, imens jeg foreslår hende at sparke til en bold. Kun fuglebadet dur’. Hun har endda den frækhed at spørge efter 20 minutters frisk luft, om vi ikke skal ind! Så tager hun mig i hånden og siger: “Per”, hvilket betyder at hun vil se Postmand Per…

Nå, men det er gået godt med flytningen. Udover at få hjælp til flytningen af Ellas mormor, fik vi hjælp fra et par syrere, to friske unge gutter. Et godt team! De var bare ikke vilde med, at Ellas mormor skulle lave noget. Hvis det stod til dem, skulle hun sætte sig ned og slappe af – så skulle de nok klare det! De blev ved med at påpege, at hun altså ikke burde knokle sådan, og den ene sagde, at hans 45-årige far slet ikke kunne klare det samme. Det var lidt sjovt så omsorgsfulde, de var. De hjalp os gratis med flytningen, for de ville slet ikke høre tale om at få noget for det. Vi foreslog dem så, at jeg kunne hjælpe dem med at lave et CV. “Hvad er det?”, spurgte de. Indimellem slår kulturforskellene nu igennem, og det er nok meget sundt indimellem at møde nye kulturer – og fx spørge syrere om hjælp, i stedet for danskere, når nu det kan være en måde at lære hinanden bedre at kende på.

Nu er det weekend, og jeg satser på, at vi kommer endnu mere på plads i det lille hjem 🙂

Om Mads Holger, og om at lære børn (og voksne) at bede om hjælp

IMG_20160706_190159Ligesom mange andre danskere er jeg blevet rystet over den tragiske nyhed om Mads Holgers død. Til dem der ikke ved det, var han uddannet i teologi, men fungerede som skribent, blogger, forfatter, debattør og provokatør.

Egentlig kendte jeg ham ikke så godt fra medierne, men har læst en masse om ham, lige siden jeg hørte, at han valgte at ende sit liv. Politisk var vi ret uenige, men uenig eller ej, får jeg selvfølgelig, fra alt det jeg har læst, sympati for Mads Holger. Hvis bare han havde bedt om hjælp… Måske hjælp til at tackle magtesløsheden over den til tider uretfærdige verden, som han gerne ville forandre, men ikke kunne. Hjælp til i højere grad at finde balancen mellem det udadvendte og indadvendte liv, og balancen mellem at være hårdfør og sårbar. Han virker til at have været en sammensat person, der gjorde og sagde en masse, som folk misforstod. Der er meget skam forbundet med at være misforstået, og skammen er jo virkelig gift for sjælen. Han fik kritik, og tacklede det udadtil meget godt, men han var åbenbart mere sensitiv end det billede, som de fleste havde af ham. Trist..

I forhold til hvordan vi opdrager vores børn, kan vi jo også lære vores børn, at der er mange måder at bede om hjælp på. Der er den hjælp, som man ved, at man har brug for – men også den hjælp, som man ikke har et billede på. Vi skal ikke altid have et svar på, hvad vi har brug for. Vi skal lære vores børn, at det er tilstrækkeligt at sige til en voksen: “Jeg har brug for hjælp”. Vi kan give vores børn et billede af, at det at søge hjælp er et begreb, der kan dække over mange ting. Det kan handle om meget eller lidt hjælp, og om at klare noget næsten selv eller at have mange omkring sig til at hjælpe. Er vi mon gode nok til at huske det i opdragelsen, at vise vores børn, at det er okay at bede om hjælp? At vise sårbarhed? Hvis andre bliver misforstået, kan vi måske også hjælpe vores børn til at blive rummelige mennesker ved at forklare, at alle bliver misforstået engang imellem – og at det ofte er noget uden for den person. Vi skal huske at sige “pyt” til de misforståelser, der rammer os. Misforståelser, der rammer store som små. Det er jo indimellem en del af tidsånden, hvis vi bliver misforstået i en bestemt henseende. Nogle mennesker er super gode til at være på det rigtige sted, og på det rigtige tidspunkt – og sige det, der forventes. Andre går igennem et helt liv med masser af misforståelser.

Se fx denne nedenstående statusopdatering, som Mads Holger skrev på Facebook d. 28. maj, og som jeg synes er ret humoristisk, og som siger noget om, at misforståelser jo altid handler om øjnene der ser. (Se billedet nedenfor).

“Som flere sikkert vil vide, har jeg udgivet en del romaner, hvoraf flere har fået en hård medfart i dansk kulturliv grundet navnlig mit sprog. Senest blev jeg af Politiken erklæret den dårligste forfatter i Danmark, hvilket bl.a. skyldtes, at jeg anvendte det danske ord “endskønt”. Selvom mit sprog påvist er meget korrekt, selvom jeg har studeret netop sprog gennem mange år og er eksamineret i syv af slagsen, selvom jeg i 20 år har levet stort set udelukkende af at skrive og sandsynligvis er en af landets mest læste skribenter, måtte det af Politiken med vanlig excessiv aggression fastslås, at jeg ikke kunne skrive. Det var jeg naturligvis ked af, men sådan kan det jo gå. Imidlertid kunne jeg derfor godt tænke mig at henlede opmærksomheden på nogle af de udgivelser, som omvendt høster succes. Her er vi i tidsskriftet Hvedekorn, hvor fremtidens største talenter inden for litteratur og lyrik udpeges. Dette er et digt med titlen “Morgensonate” af den unge lyriker Alberte Klysner (Hvedekorn nr. 1, 2016, side 28). Jeg for min del må bare blive ved at øve mig”.

mads holger

Vores børn skal føle, at der mindst ét sted i verden, er plads til dem, hvor de føler sig accepteret som dem, de er. I den ideelle verden er alle børn jo accepteret derhjemme. Men ellers må der være et andet sted, hvor børnene bliver mødt med milde øjne. Hos bedsteforældre eller hos venner. Det kan ikke altid være den enkeltes problem at føle sig accepteret af det omgivende samfund. Det omgivende samfund har også et ansvar for at sige tingene på en pæn måde, så kritik bliver til konstruktiv kritik og anerkendende ord falder, når det er på sin plads. Jeg vil gøre mit for at møde alle børn, som de er, og give dem positive og anerkendende ord med på vejen. At sætte grænser er noget andet – det er ikke at snakke negativt til- og om børn. Det er at slå en streg i sandet og vise: ‘Hertil og ikke længere’, men jeg kan stadig godt lide dig, og om 5 minutter vil vi to fjolle og grine sammen igen.

Det var, hvad jeg tænkte om, hvordan vi som samfund kommer videre herfra. Om det er en kendt person eller en ukendt person, der vælger at tage sit eget liv, er altid et liv for meget, hvor vi som samfund har fejlet et eller andet sted. Skam fylder utrolig meget i vores samfund. Hån, latterliggørelse og kritik af andre fylder på sociale medier, og jeg ved ikke, hvad vi skal gøre ved det, men vi kunne i hvert fald debattere det mere, end vi gør. Det er ikke i orden at grine ondsindet ad andre – hverken som barn eller voksen.

Hvil i fred, Mads Holger.

Om de uskrevne regler i en tyrkisk/dansk familie

IMG_20160613_215501Vi er i gang med at pakke ting ned i flyttekasser, da vi flytter om få dage – og kun få hundrede meter væk 🙂 Min mand manglede avispapir til bl.a. at pakke de krystalglas ned, som jeg har fået i gave engang af en fjern slægtning. De betyder meget for mig, og dét ved min mand godt! Han har i det hele taget meget forstand på, hvad der betyder noget for mig, da jeg ynder at fortælle ham, hvilke ting i lejligheden, som han skal passe ekstra på! Lidt irriterende, er jeg på det punkt 😉 For at få arbejdsro havde min mand derfor bedt mig om at køre en lille tur med Ella, imens han pakkede køkkenting ned. Da jeg kom hjem, så jeg at ‘Karolines Kagebog’ fra 70’erne var splittet ad. Opskriftsbogen med kiksekage og andre mormoropskrifter havde kun halvdelen af siderne tilbage. Affektionsværdien er stor, da min mor har bagt mange kager fra bogen i min brors og min barndom. Min mand troede, at sådan et gammelt hæfte liggende bagerst i køkkenskabet, kunne han sagtens bruge som erstatning for avispapir. Forkert! Men okay, jeg grinte af det, og blev faktisk ikke sur, hvilket ikke ligner mig. Men en indre stemme skyndte sig heldigvis at komme på banen, og sagde noget i stil med: “Er du sikker på, at du er SÅ glad for en bog fra 70’erne, som du aldrig bruger? Og hvordan skulle din tyrkiske mand have en jordisk chance for at vide, at de gulnede sider faktisk havde værdi?”. Hvis I læste mit indlæg om vores boligindretning, ved du, at vi går op i at indrette med ting, der bl.a. har en historie. En uskreven er derfor, at alt med en historie, passer vi på. Dog kammer det over nogle gange 😉

Her i familien har vi efterhånden styr på de mange uskrevne regler i familien. Når det gælder vores sammenblanding af kulturer, er det ellers ekstra svært – men også charmerende til tider. Det er da fx meget sødt, når min mand har fanget, at det der med økologi er ret populært i Danmark, og fortæller mig, at vi skal have økologisk sauce til aftensmaden. Det betyder så åbenbart, at saucen er hjemmelavet, og med brug af økologiske ingredienser 🙂 I Tyrkiet skelner de ikke så ofte mellem økologiske varer og ikke-økologiske varer. De fleste varer er som minimum GMO-frie, men ofte er de også økologiske, fordi varerne stammer fra et lokalt landbrug, hvor der er tradition for at dyrke jorden med respekt for naturen. Den uskrevne regel herhjemme er derfor, at det er ret nemt at imponere modparten med noget mad – så længe det er hjemmelavet og økologisk 😉

Til gengæld er der i Alanya den uskrevne regel, at manden betaler, når et par går ud og spiser, og selvom jeg nød den uskrevne regel, slækkede vi på det engang imellem, for lidt dansk ligestilling skulle vi vel tage med os ind i vores nye familie? 🙂 Når det gælder Ella, har vi også været meget lige om arbejdsopgaverne, men der er nu også mange moderne fædre i Tyrkiet, der tager stor del i børnepasningen, så det er vist ligesom i Danmark.

Flytteræset er snart ovre, og vi glæder os til at komme på plads i det nye sted. Vi manglede især en have, så vi glæder os til, at Ella kan komme mere ud, og vi alle kan nyde sommeren.

Sommer i Danmark fra et tyrkisk perspektiv

IMG_20160610_092534Endelig er jeg tilbage på bloggen, men det er jo dejligt at nyde det gode vejr, frem for at sidde foran skærmen. Fra et tyrkisk perspektiv er sommeren i Danmark årsag til lidt hovedbrud. “Er det tid til shorts? Eller bliver det regn senere?”. Min tyrkiske mand spørger mig en del til råds, og jeg svarer ofte, at det ved jeg egentlig ikke. Den danske sommer er kryptisk for os alle 🙂

Til gengæld er den danske sommer faktisk meget smuk. Ikke Alanya-smuk, men smuk på sin egen måde 🙂 Netop den store forskel mellem årstiderne er også noget, som min mand  selvfølgelig forbereder sig på mentalt, og næsten frygter. Således husker jeg, hvordan han i efteråret blev ved med at snakke om den virkelig kolde vinter, som vi ville gå i møde. Nøj, hvor ville det blive koldt! Han spurgte til, om jeg mon mente, at hans vinterjakke var varm nok? Om vi ville kunne gå nogen steder, hvis det begyndte at sne? Den meget hårde vinter udeblev… Min mand var lettet! Det var jo slet ikke så slemt med den danske vinter.

En dag sad min mand og Ella og så TV. En reklame for at holde sommerferie i Danmark tonede hen over skærmen. Han vendte sig om imod mig og spurgte: “Hvor er det henne?”. Jeg kiggede på skærmen med solrige kyster, gule blomstermarker og hyggelige træhytter. “Danmark”, svarede jeg. “Er det Danmark? Åh, hvor skal vi holde gode ferier, Ella”, sagde han begejstret og krammede hende. Det betyder selvfølgelig meget for mig, at han falder godt til i Danmark, og i forhold til Alanya, der jo tiltrækker kendte fra hele verden til at holde sommerferie der, var jeg glad for, at han også så kvaliteter i at holde sommerferie i Danmark! Som det familiemenneske han er, er han heldigvis meget til campingferie (selvom han aldrig har prøvet det), men hver gang vi ser en autocamper, siger han, at vi skal have sådan én, en skønne dag. Vi har jo lov til at drømme, og jeg er glad for, at jeg har giftet mig med et ægte familiemenneske, der elsker tanken om at sige goddag til Hr og Fru Danmark på en campingplads, imens børnene leger sammen.

Vi må se, hvad sommeren byder på. Vi skal først og fremmest tilrettelægge en sommer med familiebesøg i Danmark og i Tyrkiet, men de nærmere detaljer vides endnu ikke. Min mand har fået et endnu bedre job nu, som han først og fremmest koncentrerer sig om. Jeg fortsætter livet som tekstforfatter, og kan jo heldigvis tage mit arbejde med overalt, så længe jeg har internetadgang.

Jeg håber, at I får en rigtig god sommer. Opdateringerne på bloggen vil være færre, men jeg holder også fast i livet som blogger, og er glad for, at I følger med 🙂